Slagtekyllinger er gennem årtier blevet selekteret for produktionseffektivitet. Med fokus på fodereffektivitet, hurtige vækstrater og mængden af brystkød, har udvalgte genotyper vundet indpas på bekostning af andre.

Slagtekyllinger kan have vækstrater på over 60 g pr. dag, og de kan nå deres endelige slagtevægt på under seks uger. Men det er ikke uden konsekvenser for dyrevelfærden.

”Forhold som management, belægningsgrad, ernæring og lys kan spille en rolle for slagtekyllingers velfærd, men undersøgelser viser samtidig, at det er genetik med fokus på vækstrate, der spiller den største rolle” siger seniorforsker på Aarhus Universitets institut for husdyr og veterinærvidenskab, Anja Brinch Riber, der er hovedforfatter på rapporten.

Økologiske slagtekyllinger har lavere vækstrate

I Danmark begrænses økologiske slagtekyllingers vækstrate til 38 g pr. dag. Den typiske slagtevægt ligger på 2,2 til 2,3 kg. Eftersom den maksimalt tilladte daglige vækstrate for økologiske slagtekyllinger er under genovervejelse, er den netop offentliggjorte rapport blevet udarbejdet som en videnssyntese om vækstratens indvirkning på velfærden.

Herunder specifikt en vurdering af, hvilken virkning en ændring af vækstraten fra de nuværende 38 g. pr. dag til 44-45 g. pr. dag forventes at have på velfærden.

Rapporten er baseret på en myndighedsbesvarelse bestilt af Landbrugsstyrelsen, og er en del af den myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forværring i velfærden følger vækstraten

Den tilgængelige litteratur på området viser, at genotyper med langsommere vækstrate viser bedre velfærd. Velfærdsindikatorer, der påvirkes negativt af øget vækstrate, inkluderer gangegenskaber, mobilitet, benlidelser, kontaktdermatitis, adfærd, kardiovaskulære sygdomme, brystmyopatier, varmestress og dødelighed.

De få eksisterende undersøgelser, der sammenligner genotyper med mindre forskelle i vækstraten, finder overvejende, at de langsomst voksende af de genotyper, der indgår i undersøgelsen, har forbedret velfærd.

Dette indikerer, at selv om andre faktorer kan have en indvirkning, resulterer selv mindre reduktioner af vækstraten i forbedret velfærd, såsom bedre gangegenskaber og mindre modtagelighed overfor varmestress.

I undersøgelser har man bremset tilvæksten hos en specifik genotype ved foderreduktion. Disse undersøgelser viser forbedret bensundhed og lavere forekomst af brystmyopati.

De ovenstående parametre leder forskerne til at vurdere, at der inden for intervallet 38 g. pr. dag til 44-45 g. pr. dag vil være gradvise forværringer af velfærden i takt med at vækstraten øges.

Klar evidens for vækstratens betydning

Der er klar evidens for vækstratens betydning for velfærden. Særligt ved vurdering af mindre forskelle i vækstrate, kan det dog ikke udelukkes, at andre genetisk funderede forskelle mellem genotyper, som for eksempel adfærdstræk og kropsbygning, også kan påvirke velfærden.

En anden udfordring er, at genotyper ændrer sig med hver avlscyklus. Tidligere resultater er muligvis ikke længere helt repræsentative eller gældende for den nulevende version af genotypen.

”Men overordnet set konkluderer den tilgængelige litteratur, at lavere vækstrate resulterer i øget velfærd” siger Anja Brinch Riber.