Efter to år som vicepræsident for The International Society for Equitation Science (ISES) er lektor ved Aarhus Universitet, Janne Winther Christensen, tiltrådt som præsident for foreningen. Her vil hun medvirke til foreningens arbejde med at øge viden og forståelse for hestens adfærd og træning gennem forskning.

Hvordan kan man undersøge, hvad en ko kan lugte og er køer mere interesserede i nogle lugte frem for andre? Dette er forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet kommet et skridt nærmere, idet de har afprøvet en lugttest på kvæg. Perspektivet er at kunne bruge lugt i manament-regi fx som ”lokkemiddel” i forbindelse med flytning eller som miljøberigelse.

Ny forskning i Organic RDD 2.2-projektet ViOrCa viser et varierende niveau af antistoffet IgG i blodet hos kalve, der fik råmælk manuelt fra råmælksbank straks efter fødsel. Kalvenes optagelse af IgG påvirkes ikke kun af råmælkens kvalitet og tidspunkt for tildeling. Også hygiejnen er en væsentlig faktor.

På Danmarks Kvægforskningscenter er et nyt projekt startet op, som skal undersøge, hvordan forskellige afgoldningsstrategier påvirker koen, hvad angår produktion, fysiologi, adfærd og velfærd. En god overgang fra høj mælkeproduktion til ophør af malkning er nemlig vigtig for en succesfuld næste laktation.

Would you like to lead the research and innovation in sustainable dairy production systems with focus on optimal use of novel feeds at Aarhus University? The Department of Animal Science invites highly qualified applicants for a professorship in Sustainable Dairy Production. The position is available from 1st of June 2018.

Nye studier ved Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum skal undersøge, hvor godt køer udnytter fosfor i foderet. Målet er at finde den optimale fodersammensætning, hvor køerne bedst muligt udnytter fodermidlernes indhold af fosfor og dermed udskiller mindre fosfor via i gødningen.

Aarhus Universitet og SEGES vil, i et igangværende projekt, undersøge effekterne af at erstatte soja og raps som primære proteinkilder med ubehandlede samt varmebehandlede hestebønner til malkekvæg. De praktiske elementer i forskellige opbevaringsformer og behandlingsmetoder undersøges desuden i en række besætninger.

Med et stort millionbeløb kan forskere sætte skub i udviklingen af verdens største og mest avancerede bioraffineringsanlæg. Her vil de omdanne almindeligt græs til foder, fødevarer, brændstof og plastik.