Ophør med næbtrimning bør følges op med øget fokus på managementtiltag, der mindsker risikoen for udvikling af fjerpilning. Det er konklusionen på en undersøgelse udført ved Institut for Husdyrvidenskab, AU, hvor der blev fundet højere forekomst af ringe fjerdragtstilstand, hudskader og brystbensfrakturer hos næbintakte skrabehøner.