REPROLAC er et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet i Foulum, som gennem 5 år har studeret en række forskellige aspekter af forlænget laktation hos malkekøer. Resultaterne viser, at der tilsyneladende ikke er nogen hverken positiv eller negativ sammenhæng mellem forlænget laktation og antallet af sygdomsbehandlinger.

SmartCow er navnet på et nyt stort europæisk projekt, som Aarhus Universitet, Danmarks Kvægforskningscenter er partner i. Formålet er dels at kortlægge de forskellige forsøgsfaciliteter, der er til rådighed på de forskellige europæiske forskningsinstitutioner og dels at skabe et europæisk netværk af forskningsinstitutioner med stærke videnskabelige og tekniske kompetencer inden for ernæring, genetik, sundhed og velfærd hos kvæg.

Aarhus Universitet har sammenfattet en række anbefalinger og gode råd fra økologiske landmænd til forebyggelse af mælkefeber hos højdrægtige køer. Her står afgræsning, foderplan og flytning i centrum.

Forskere fra Aarhus Universitet fastslår i redegørelse, at skader på æglæggende høners brystben udgør et dyrevelfærdsproblem.

Forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, deltager i et nyt GUDP-projekt "SOTRANS", hvor det skal undersøges, hvordan forholdene for søer under transport til slagteriet kan forbedres, så dyrene belastes mindst muligt. Projektet ledes af DMRI, Teknologisk Institut.

Protein udvundet af kløvergræs gennem bioraffinering har potentiale som ny proteinkilde i foder til økologisk fjerkræ. Kløvergræs protein har, ligesom sojabønner, en god aminosyresammensætning og et højt indhold af methionin, der er vigtig for fjerkræ.

Maria har igennem sit ph.d.-projekt forsket i højdrægtige køers adfærd og brug af kælvningsbokse, som er vigtige led i en bæredygtig mælkeproduktion.

Mona har i ph.d.-studiet undersøgt muligheder for forebyggelse af halebid ved produktion af slagtesvin uden brug af halekupering. Resultaterne viste blandt andet, at grisenes aktivitetsniveau, undersøgende adfærd og halepositur var relateret til halebid og haleskade.