Ved AU-Foulum er der, på basis af data fra en slagtekalvebesætning, gennemført en analyse af, hvad sygdom hos kalve betyder for tilvækst og slagtekvalitet. Analysen viser, at såvel kalve med leverbylder som kalve med andre lidelser havde markant dårligere tilvækst, slagtevægt, EUROP formklasse og afregningspris end kalve uden disse slagtefund.