Der er uudnyttede muligheder for at optimere fodring og avlsarbejde ved at have adgang til laktoseanalyser. Det mener to seniorforskere fra Aarhus Universitet, som opfordrer til at iværksætte analyse af mælkens laktoseindhold på kontrolprøver og på tankmælk.

Ved AU-Foulum er der, på basis af data fra en slagtekalvebesætning, gennemført en analyse af, hvad sygdom hos kalve betyder for tilvækst og slagtekvalitet. Analysen viser, at såvel kalve med leverbylder som kalve med andre lidelser havde markant dårligere tilvækst, slagtevægt, EUROP formklasse og afregningspris end kalve uden disse slagtefund.

Hvad er bedst – to eller tre gange daglig malkning eller en kombination heraf? Dette søges der svar på i et nyt projekt, som, via en spørgeskemaundersøgelse, indledningsvist har afdækket fakta om de besætninger, der praktiserer at malke tre gange dagligt. Besætninger søges nu til afprøvning af forskellige malkestrategier.

Der kan være rigtig god økonomi i at investere i forbedret ko-velfærd i mange malkekvægsbesætninger, men det afhænger af den enkelte besætnings forudsætninger. Det er konklusionen på et samarbejdsprojekt under Videncenter for Dyrevelfærd, der er gennemført af Aarhus Universitet og Københavns universitet.

Sodødeligheden i danske besætninger er faldet de senere år, men der er behov for flere tiltag. En ny DCA-rapport fra Institut for Husdyrvidenskab kortlægger årsager og gennemgår mulige strategier til at reducere dødeligheden yderligere.

I løbet af foråret har 15 kvægrådgivere deltaget i kurset ”Fra foder til mælk”, arrangeret af Institut for Husdyrvidenskab, AU. Kursisterne har fået et dybtgående kendskab til alt inden for foderets fordøjelse, næringsstofomsætning og produktion af mælk og der har været udtrykt stor tilfredshed med det faglige indhold samt afviklingen af kurset.

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs årsberetning for 2016 er netop udkommet – og giver læserne et indblik i det arbejde, der ligger til grund for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Den 3. - 4. oktober afholder Videncenter for Dyrevelfærd og netværket for NordCAW konference om hhv. forbrugerdrevet dyrevelfærd samt dyrebaserede velfærdsindikatorer. Den 3. oktober er to forskere fra Institut for Husdyrvidenskab på podiet for at tale om landmandens opfattelse af dyrevelfærd samt investering i dyrevelfærd.

Det er ikke uden betydning, hvilken hønselinje landmanden vælger til sin ægproduktion. Det viser en undersøgelse ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som har fundet stor variation i både hønsenes vækst samt parametre med betydning for immunforsvaret.