Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kornbærme kan fint erstatte rapsskrå og roepiller i fuldfoder til slagtekalve

Slagtekalve fodret med en stor andel kornbærme havde en ligeså god tilvækst og slagtekvalitet som kalve fodret med en traditionel fuldfoderblanding med rapsskrå og roepiller. Det viser de første resul-tater fra forskningsprojektet ”Billig fodring af slagtekalve”. Da prisen på kornbærme ikke er lige så økonomisk attraktiv, som da forsøget startede, er det dog ikke en type fodring man p.t. vil indføre i praksis.

04.03.2016 | Mogens Vestergaard og Linda Søndergaard Sørensen

Kornbærme har vist sig at være et fint alternativ til rapsskrå og roepiller til slagtekalve - men prisen er ikke attraktiv i øjeblikket. Foto: Jannie Nielsen

I forskningsprojektet ’Billig fodring af slagtekalve – konsekvenser for klimaaftryk, sundhed og økonomi’ er billige alternative fodermidler blevet afprøvet i praksis. Da projektet blev igangsat var fodermidler som tørret kornbærme og rug relativt billige, men der var behov for mere viden om, hvordan slagtekalvene ville vokse, såfremt en stor andel af disse fodermidler blev anvendt i den samlede foderration. Tidligere forsøg udført på DKC, AU Foulum, har vist, at kalvene gerne åd rationen med kornbærme og tilvækstmæssigt klarede sig godt. Derfor havde vi ingen problemer med at afprøve kornbærme hos en privat slagtekalveproducent.

 

Forsøgsfoderet og kalvene

Sammen med DLBR Slagtekalverådgivning, SEGES, Kvæg fandt vi en større slagtekalveproducent, der var med på at afprøve tørret kornbærme som fodermiddel til sine slagtekalve. Der blev som kontrolfoder anvendt en standard fuldfoderration bestående af kolbemajsensilage, rapsskrå, roepiller, korn mm. I forsøgsfoderrationen var det meste af rapsskråen og alle roepillerne udbyttet med tørret kornbærme. 

Kalvene indgik i afprøvningen ved ankomst til slutstalden, hvor de var ca. 15 uger gamle og vejede ca. 135 kg. De to foderblandinger anvendtes samtidig men lidt forskudt. I alt har der været over 700 kalve med i afprøvningen. Vi har foreløbig opgjort resultaterne vedrørende kalvenes tilvækst og slagtekvalitet, men der er også registreret sygdomsbehandlinger og slagtefund, som vi vil analysere snarest.

 

Gode resultater med kornbærme

I overensstemmelse med, hvad oplevelsen var i slagtekalvebesætningen, så gik afprøvningen rigtig godt, og på intet tidspunkt oplevede man problemer i relation til foderet eller hos kalvene. Når vi opgør tallene bekræfter de fuldt ud dette billede. Der var ingen forskel i tilvækst, som, for både kontrol- og kornbærmekalve, lå på et meget tilfredsstillende niveau - lidt over 1300 g per dag. Heller ikke slagtekvaliteten eller antal Dansk Kalv- godkendte kalve var forskellig på de to fodringer.

Hos slagtekalveproducenten, hvor afprøvningen blev udført, har man kun godt at sige om forsøgsrationen med kornbærme. Hvis det var økonomisk rentabelt, ville de gerne fortsætte med at anvende kornbærme.

Men selvom resultatet viser, at man godt kan anvende kornbærme med op til 23 % af foderenhederne i fuldfoderet til slagtekalve, så er prisrelationerne her og nu ikke gunstige for at gå i gang med denne type fodring. Per Spleth, DLBR Slagtekalve har lavet beregninger af produktionsøkonomien som viser, at kornbærme skal ned og koste omkring 170 kr. per 100 kg, for at det er aktuelt at anvende kornbærme frem for en kombination af rapsskrå og roepiller.

Forskningsprojektet ’Billig fodring af slagtekalve – konsekvenser for klimaaftryk, sundhed og økonomi’ er finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Du kan læse den fulde artikel i Ny Kvægforskning, marts 2016

 

Flere oplysninger

Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet/SEGES

Mogens.vestergaard@anis.au.dk

move@seges.dk

Anis, Kvæg