Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Halekupering giver ændringer i nerveenderne i grisenes haler

Når grise får kuperet deres haler udvikles der fortykkede nerveender, hvor nerven er skåret over. Disse ændringer kan have betydning for halernes følsomhed overfor smertefulde påvirkninger.

24.03.2015 | Linda Søndergaard Sørensen

Fortykkede nerveender i de kuperede haler kan have betydning for halernes følsomhed overfor smertefulde påvirkninger. Foto: Colourbox.

I den konventionelle svineproduktion får hovedparten af pattegrisene kuperet halerne få dage efter faring for at søge at undgå problemer med halebid senere i opvækstperioden. Typisk bliver dele af halerne i dag brændt over med en ”gas-haleklipper”.  

 

En undersøgelse, gennemført af forskere ved Aarhus og Københavns Universitet, har vist, at halekupering af grise fører til udvikling af neuromer. Neuromer er fortykkede nerveender, der dannes hvor nerven er skåret over. Sådanne ændringer kan have betydning for halernes følsomhed overfor smertefulde påvirkninger.  

 

Undersøgelse af halekupering
Forskerene har undersøgt, hvilken betydning halekupering, og graden heraf, har på halens længde ved slagtning og på dannelsen af fortykkede nerveender (neuromer) i halespidserne på de tilbageværende halestumper hos svin på slagtetidspunktet. Forsøget blev gennemført på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, og omfattede fire behandlinger:

 

  • Grise med intakte haler
  • Halekuperede grise med 75 procent halelængde tilbage
  • Halekuperede grise med 50 procent halelængde tilbage
  • Halekuperede grise med 25 procent halelængde tilbage

 

I undersøgelsen blev svinene slagtet ved cirka 22 ugers alderen. Der er efterfølgende blevet undersøgt i alt 65 haler for forekomsten af neuromer efter slagtning.

 

Mere nervevækst i kuperede haler

De forskellige kuperingslængder førte – på slagtetidspunktet – til tydeligt forskellige halelængder. Undersøgelsens resultater viser endvidere, at moderne kuperingsteknik fører til neuroanatomiske ændringer i form af neuromer i de helede halespidser, samt at dette var tilfældet for både haler, der var kuperet kort og langt. Hvorvidt disse neuromer fører til ændringer i dyrenes følsomhed overfor smertefulde påvirkninger kræver yderligere undersøgelser.

 

Den videnskabelige artikel “Effects of tail docking and docking length on neuroanatomical changes in healed tail tips of pigs” kan rekvireres hos seniorforsker Mette S. Herskin eller hentes her.

 

Yderligere oplysninger

Seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: mettes.herskin@anis.au.dk, telefon: 8715 7945, mobil: 5050 2969 

Anis, Svin