Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Diegivende tæver skal fodres efter ædelyst

Minktæver må ikke mangle foder i begyndelsen af diegivningen, men en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at konsekvenser er forskellige for unge og gamle tæver.

20.11.2015 | Steen Henrik Møller og Linda Søndergaard Sørensen

Det er vigtigt at fodre minktæver efter ædelyst i den periode hvor minkhvalpe er mest afhængige af tævens mælk. Arkivfoto.

Minkhvalpe fravænnes tidligst, når de er otte uger gamle, men på en minkfarm er det ofte for sent, da mange tæver ikke producerer mælk nok i hele perioden. Det kan få store konsekvenser for både tævens og hvalpenes velfærd.

Forskere fra Institut for Husdyrvidenskab har undersøgt, hvilken betydning fodringsstrategi og kuldstørrelse har på mængden af kirtelvæv hos unge og ældre tæver.

Undersøgelsen viser, at førsteårstæver skal være velforsynede med foder i begyndelsen af diegivningen, hvis mængden af kirtelvæv skal holde frem til seks uger henne i diegivningsperioden, hvor overgangen til drikkevand begynder.

Det forholder sig lidt anderledes for gamle minktæver. Hvis de bliver fodret efter ædelyst fra fødslen af hvalpene, har de mere kirtelvæv i begyndelsen og mindre i slutningen af diegivningsperioden, sammenlignet med tæver fodret let restriktivt de første fire uger af diegivningen.

Læs hele artiklen her

Anis, DCA, Mink