Aarhus Universitets segl

Udvikling og implementering af fælles datahåndtering

Arbejdspakke 1: Udvikling og implementering af fælles datahåndtering

Arbejdspakkens mål er, med udgangspunkt i allerede kendte og anvendte teknologier samt nye teknologier, at gøre det muligt at samkøre data fra en lang række forsøg, der kan understøtte opstart af nye forskningsprojekter, tilføre kørende forskningsprojekter nye dimensioner og endeligt levere datamateriale til beslutningsstøtte i samspillet mellem produktion, dyrevelfærd, sundhed og management. Samkøring og brugervenlig tilgang til data fra forskellige staldsystemer, malkesystemer og fodring vil give en unik platform for en lang række projekter. Udvikling og implementering af fælles datahåndtering vil i 2015 omfatte:

  • Kortlægning af de nuværende datastrømme og huller i disse.
  • Prioritering af indsatser i forbindelse med at automatisere datastrømme i et samarbejde mellem Danmarks kvægforskning, og Datagruppen ved Institut for Husdyrvidenskab.
  • Udvikling og implementering af fælles dataplatform og dataformat med fokus på mælke- og vejedata samt reproduktion samt første fase af data for foderoptagelse.
  • Workshops for dataleverandører omkring dataopsamling og forståelse af datavaliditet.
  • Workshops for forskere omkring databehov, datasikkerhed og -kvalitet.
  • Udvikling af brugervenlige udtræk fra databaser, der sikrer større tilgængelighed til data for udviklings- og forskningsprojekter