Den danske sommer er nærmest synonym med bølgende, blomstrende gule rapsmarker. Raps er en særdeles populær afgrøde, fordi det er en af de få olieplanter, der kan dyrkes på vores breddegrader.

Når olien er presset ud af rapsen, er der et restprodukt tilbage, der kaldes rapskagen. Rapskagen indeholder op mod 35% protein, og er dermed en oplagt proteinkilde til både foder og fødevarer.

Men proteinerne i raps kan være svære at fordøje på grund af frøenes høje tanninindhold. Frøforædlingsfirmaet Knold & Top ApS har igennem en årrække fremavlet hvidblomstrede rapssorter ud fra en forventning om, at disse sorter vil have et lavere tanninindhold end de traditionelle gulblomstrede.

Derfor har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet sat sig for at undersøge, om det er nemmere for dyr at fordøje proteinerne i hvidblomstret raps.

”Gratis” effekt

Forskerne har nemlig en teori om, at hvidblomstret raps kan være nemmere for dyr at fordøje, fordi sorten har et naturligt lavere tanninindhold.

Og selv en lille effekt kan betyde meget, forklarer professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Søren Krogh Jensen. 

"Hvis vi kan forbedre proteinfordøjeligheden i rapsplanter ved forædling med bare 2%, kan det have en markant indvirkning på landbrugsproduktionen. Dette er en gratis effekt af planteforædling, da der ikke er behov for at ændre dyrknings- eller fodringspraksis.”

Rent kemisk består proteiner af en kæde af aminosyrer. Tanniner får proteinkæderne til at klumpe sig sammen, og danne det, der kaldes proteinkomplekser. Disse komplekser gør det svært for fordøjelsesenzymerne at klippe kæderne i stykker, så de kan fordøjes.

Hvis proteinkæderne ikke klippes i stykker i fordøjelsessystemet, så kommer proteinerne ufordøjede ud med afføringen. 

Testes på rotter

Forskerne har derfor testet seks forskellige foderblandinger, tre med gulblomstret raps og tre med hvidblomstret raps, i rottestalden på AU Viborg. Rotternes efterladenskaber er blevet opsamlet for at undersøge, om der er en forskel i proteinfordøjeligheden.

”Rotterne er gode til at detektere små forskelle, og de har et relativt højt proteinbehov," forklarer professor Søren Krogh Jensen.

Dette har givet forskerne mulighed for at måle proteinfordøjeligheden af de forskellige rapssorter i dyrenes foder. Forskerne er nu gået i gang med at analysere data fra rotteforsøget. 

Resultater i 2023

Hvis resultaterne er, hvad forskerne forventer, kan det være første skridt på vejen til en ændring i industrien, fortæller Søren Krogh Jensen.

”Det er jo ikke sikkert, at resultaterne viser det, vi tror. Men under alle omstændigheder er det jo nyttig viden. Men det er klart, det er da sjovere, hvis vi finder ud af, at der er en effekt,” siger forskeren.

Forskerne forventer at resultaterne af analysen er klar i slutningen af 2023.