Aarhus Universitets segl

Palmitoleinsyre - nøglen til bedre termoregulering, øget metabolisk sundhed og bedre pattegriseoverlevelse?

Et nyt studium peger på at somælkens indhold af palmitoleinsyre bidrager til pattegrisens evne til at holde varmen i de første dage efter fødslen. Får pattegrisen ikke nok somælk, kan et tilskud af palmitoleinsyre måske være vejen frem.

Foto: Takele Feyera

Studiet, der er offentliggjort i Journal of Animal Science, undersøgte virkningerne af at give forskellige doseringer af palmitoleinsyre i mælkeerstatning til 48 pattegrise i deres første 7 levedøgn i stedet for somælk. Resultaterne viste en klar lineær sammenhæng mellem øget tilskud af palmitoleinsyre og forbedringer i flere nøgleparametre. Dette inkluderede en stigning i gennemsnitlig daglig tilvækst, levervægt, og glykogendepot i leveren. Mere palmitoleinsyre i mælkeerstatningen var også forbundet med et reduceret fald i kropstemperatur ved kuldepåvirkning. Samlet set tyder resultaterne på en ændret energiomsætning, hvor fedtforbrændingen blev øget og glykogen-omsætningen reduceret. ”Resultaterne var meget markante, og der er ingen tvivl om, at vi har fat i noget meget interessant”, udtaler Takele Feyera, der er artiklens 1. forfatter.

PA’s rolle i termogenese og vækst

Palmitoleinsyre er en mono-umættet fedtsyre (C16:1-n7), der dannes naturligt i kroppen ud fra palmitinsyre. I modsætning til mange andre pattedyr, er grise er født med meget lidt brunt fedtvæv, som er afgørende for grisenes evne til at regulere kropsvarmen. Til gengæld indeholder soens mælk palmitoleinsyre. Tidligere studier med cellekulturer fra fedtvæv har vist, at palmitoleinsyre kan reducere fedtdannelse og øge oxidation af fedtsyrer mod energiudnyttelse frem for oplagring.

Kan fedtsyren gøre en forskel for pattegrisenes overlevelse?

I svineproduktionen er det en kontinuerlig udfordring at sikre overlevelse og vækst hos nyfødte grise. En af udfordringerne med de senere års øgede antal levendefødte pattegrise er at sikre, at de får nok somælk og kan holde sig varme, især i den første kritiske uge efter fødslen.

”Endnu kan vi imidlertid ikke komme med konkrete anvisninger på, hvordan disse resultater kan anvendes i praksis. Vi mangler simpelthen stadig mere viden om, hvordan palmitoleinsyren virker”, siger en af forfatterne bag forsøget, Søren Krogh Jensen. I et besætningsforsøg udført af Seges Innovation, har man ikke kunnet finde en kuldtilvækst eller antal fravænnede grise pr. kuld. Det kan blandt andet skyldes, at mælkeerstatningen indeholdende palmitoleinsyre blev givet som tilskud, og pattegrisene derfor fik hovedparten af deres palmitoleinsyre fra soens mælk, forklarer Søren Krogh Jensen.

Studiet er et skridt på vejen

I dette studium fik pattegrisene alene mælkeerstatning via en sonde og var isolerede fra soen. Derfor havde pattegrisene ikke adgang til palmitoleinsyre fra somælk. ”Det er naturligvis ikke en metode, der er relevant for praksis, men vi har brug for sådanne basale forsøg for at have en chance for at forstå virkningsmekanismerne uden alt for meget ’støj på linjen’”, udtaler Søren Krogh Jensen.  Studiet gav mulighed for at undersøge grisenes tilvækst, deres kropstemperatur samt nogle analyser af, hvordan det påvirkede kropsammensætning og stofskiftet. Samstemmende viste disse resultater, at palmitoleinsyren øgede fedtforbrændingen mens der blev tæret mindre på pattegrisens glykogenreserver, ligesom grisene var bedre til at opretholde kropstemperaturen, hvis de blev udsat for en kuldepåvirkning. ”For at udnytte det fulde potentiale, har vi imidlertid behov for mere forskning i, hvordan palmitoleinsyren regulerer stofskiftet”, siger Søren Krogh Jensen.

Et større perspektiv – måske også for mennesker

Palmitoleinsyre er identificeret som et lipokin – et signalmolekyle. Det har især skabt interesse i den humane ernæring at palmitoleinsyre ser ud til at kunne forbedre insulin-følsomhed, øge fedt-oxidation og undertrykke inflammation, og kan dermed potentielt have gavnlige effekter på metabolisk sundhed, men endnu mangler der overbevisende dokumentation i humane studier. Så måske kan palmitoleinsyre på sigt være til gavn for både grise og mennesker.

Supplerende oplysninger

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Finansiering:

AUFF-NOVA-E-2020-9-18

Interessekonflikter:

Ingen

Ekstern kommentering:

Ingen

Samarbejdspartnere:

Ingen

Læs mere:

https://academic.oup.com/jas/article/doi/10.1093/jas/skad372/7342362