Navlebrok påvirker slagtesvins adfærd

Undersøgelser tyder på, at udposninger i navleregionen – såkaldt navlebrok – påvirker slagtesvins adfærd og derfor kan have større betydning for dyrenes velfærd end hidtil antaget.

02.10.2015 | Sarah-Lina Aa. Schild, Mette S. Herskin og Linda S. Sørensen

Slagtesvin med navlebrok hviler mindre og bruger mere tid siddende end stifæller uden navlebrok. Foto: Sarah-Lina Aa. Schild

Det er mere typen af udposning end størrelsen, der betyder noget for dyrenes adfærd. Foto: Sarah-Lina Aa. Schild.

Aarhus Universitet har gennemført en af de første undersøgelser af, hvad det betyder for slagtesvin at have udposninger i navleregionen. Resultaterne viser, at adfærden hos dyrene med udposninger i navleregionen adskilte sig fra raske grises adfærd. Det tyder dermed på, at disse dyr kan være mindre egnede til opstaldning på hårde underlag og have brug for øget overvågning ved sammenblanding. Især slagtesvin med ægte navlebrok – hernier – ændrede adfærd, hvilket antyder, at udposningens indhold kan have større betydning for dyrene, end man før har troet.

Vi mangler viden om navlebrok

Udposninger i navleregionen (populært kaldet navlebrok ) er en karakteristisk lidelse, som ses hos svin i dansk såvel som international svineproduktion.  Årligt ankommer ca. 1 % af de grise, der slagtes i Danmark, til slagteriet med en sådan udposning (svarende til knap 200.000 slagtesvin årligt).

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange grise der aflives i besætninger pga. udposninger ved navlestedet, men det totale antal dyr med denne lidelse er formodentlig noget større. Indtil nu findes kun meget lidt viden om, hvad det betyder for grisenes velfærd og transportegnethed at have sådanne udposninger.  

Fokus på seks timers ophold i udleveringsrum

I forskningsprojektet gennemførtes en eksperimentel undersøgelse af betydningen af udposninger i navleregionen for svins adfærd. Projektet var et samarbejde mellem forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Undersøgelsen omfattede 28 grise med udposninger på 4-20 cm (median: 12 cm) og et tilsvarende antal raske kontroldyr.

Forsøget fokuserede på 6 timers ophold i et udleveringsrum før transport til slagteri. Ud over registreringer af dyrenes adfærd, så involverede forsøget registrering af sår og skrammer før og efter opholdet i udleveringsrummet. Indenfor 24 timer efter opholdet blev grise med udposninger aflivet, udposningerne fjernet og sendt til patologisk undersøgelse ved Københavns Universitet, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. Udposningerne blev opdelt i enten ægte navlebrok (hernier) og andre typer af udposninger.

Typen af udposning synes mere betydende for grisenes adfærd end størrelsen af udposningen

Undersøgelsens resultater viser, at det primært var dyr med ægte hernier, hvis adfærd var påvirket. Dette kom til udtryk i form af mindre hvile samt mere tid brugt siddende. Der sås ingen effekt af udposningens størrelse. Samlet tyder resultaterne på, at tilstedeværelsen af en udposning i navleregionen kan have negative konsekvenser for dyrenes evne til at tilpasse sig de betingelser, som svin tilbydes i forbindelse med en normal slagtedag, såsom ophold i et udleveringsrum.

Denne undersøgelse fokuserede på ét af mange elementer i en typisk slagtedag, og derfor er fremtidige undersøgelser påkrævet for at afklare disse dyrs transportegnethed. Der bør dog også fokuseres på andre aspekter af disse dyrs velfærd, herunder i hjemmemiljøet i uger/måneder op til slagtetidspunktet. Desuden bestyrker resultaterne behovet for at etablere ny metodik til identifikation af levende dyr med forskellige typer af udposninger.


Flere oplysninger

Den videnskabelige artikel kan findes her.

Sarah-Lina Aagaard Schild
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: sarah-lina.schild@anis.au.dk

Anis, Svin