Hvordan er status med hensyn til digital dermatitis i danske malkekvægsbesætninger?

Der er tilsyneladende ikke sket nogen væsentlig ændring i forekomsten af Digital Dermatitis i Danmark gennem de sidste 15 år. Det er den nedslående konklusion fra en stikprøveundersøgelse i danske malkekvægsbesætninger foretaget som et led i et ph.d. projekt ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

10.03.2017 | Victor Henrique Silva de Oliveira

Smittebeskyttelse, god hygiejne og passende klovpleje er fortsat nogle af de tiltag, som kan være med til at reducere problemerne med DD.

Digital dermatitis (DD) er et stort problem hos malkekøer. Sygdommen forekommer over hele verden og en stor andel af alle malkekvægsbesætninger i lande med intensiv mælkeproduktion – herunder Danmark - har sygdommen. DD læsioner kan være smertefulde og medføre halthed, og har negative effekter på dyrevelfærden. Desuden medfører DD betydelige økonomiske tab for landmanden i form af nedsat mælkeydelse og øget forbrug af antibiotika.

Forekomsten af DD stort set uændret siden 2002
Forekomsten af DD blev for nylig bestemt i en stikprøve af danske malkekvægsbesætninger som led i et ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet. Projektets hovedformål var at vurdere, om smittebeskyttelse havde en effekt på forekomsten af DD i besætningerne. Den overordnede konklusion med hensyn til DD var, at der tilsyneladende ikke er sket nogen væsentlig ændring i forekomsten af DD i Danmark gennem de sidste 15 år.

Tidligere studier gennemført i perioderne 2002 til 2003 og 2007 til 2009 fandt forekomster af DD blandt malkekøer på ca. 22 % sammenlignet med 24 % i den nye undersøgelse fra 2016. Situationen med hensyn til andelen af besætninger med DD var heller ikke forbedret: 85 % af de undersøgte besætninger i 2002-2003 og 97 % af besætningerne i 2016 havde mindst en ko med DD.

DD forekommer hyppigere i store end i små besætninger
I den nye undersøgelse varierede andelen af køer med DD mellem 0 og 56 % mellem besætningerne. I udenlandske undersøgelser fra Europa og Nordamerika har man fundet endnu større variation mellem besætninger med op til fire ud af fem køer med DD.

Manglen på et fald i forekomsten af DD er muligvis en konsekvens af strukturudviklingen mod færre og større besætninger. DD forekommer hyppigere i store end i små besætninger.  Det er veldokumenteret, at DD, af såvel dyrlæger som landmænd, anses for en sygdom med stor økonomisk betydning på grund af store omkostninger forbundet med behandling og ufrivillig udsætning.

Smittebeskyttelse, god hygiejne, klovpleje og tidlig behandling er vejen frem
Desværre er der endnu ikke fundet en “perfekt” løsning på forebyggelse af DD. Flere forskningsprojekter i Danmark og udlandet har fokuseret på mulige løsninger. De aktuelle behandlingsanbefalinger omfatter såvel brug af klovbade som behandling af enkeltdyr.

Rutinemæssige screeninger af køer for DD kan medvirke til at identificere angrebne dyr på et tidligt tidspunkt i forløbet og således muliggøre tidlig behandling. Herved kan smittepresset i besætningen mindskes. Brug af smittebeskyttelse i form af eksempelvis besætninger uden indkøb af dyr, god hygiejne i besætningen og passende klovpleje er nogle af de tiltag, som kan være med til at reducere problemerne med DD.

Flere oplysninger

Victor Henrique Silva de Oliveira, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: victor.oliveira@anis.au.dk

Anis, Kvæg