Er mælkesukkeret blevet interessant?

Der er uudnyttede muligheder for at optimere fodring og avlsarbejde ved at have adgang til laktoseanalyser. Det mener to seniorforskere fra Aarhus Universitet, som opfordrer til at iværksætte analyse af mælkens laktoseindhold på kontrolprøver og på tankmælk.

21.06.2017 | Peter Løvendahl og Martin Riis Weisbjerg

I lande, som vi ofte sammenligner os med (Canada, Finland, Frankrig, Holland, Østrig) udføres laktoseanalyser rutinemæssigt. Det bør vi også gøre i Danmark, mener to seniorforskere fra Aarhus Universitet.

Mælkesukkeret (laktose) er den største fraktion i mælk fra de store racer, større end fedt og protein. For jersey er laktose nummer to efter fedt. Alligevel er der ingen værdiansættelse på laktose ved afregning af mælk her i Danmark. I Danmark bestemmes prisen på leveret mælk, ud over diverse kvalitetsmål, af fedt og protein indholdet, og så er der en afgift på den totale mængde, der skal dække transportudgifter til mejeriet mm.

Betyder det, at mælkesukker ingen værdi har?  Vi tvivler. Og ideen med denne artikel er at belyse, hvorledes mælkens laktoseindhold ændres gennem laktationen, mulighederne for at påvirke laktoseindholdet via besætningssammensætning (race, fordeling på paritet) og fodring, samt mulighederne for at ændre laktoseindholdet i mælk på sigt via avl.

Laktose bør måles i ydelseskontrollen
Og så vil vi gerne med denne artikel opfordre til, at der måles laktose i ydelseskontrollen. Måleudstyret der anvendes i ydelseskontrollen i dag kan anvendes, og er kalibreret, til laktosemålinger, og omkostningerne ved at inkludere laktose i den almindelige ydelseskontrol vil derfor være meget begrænset. I lande vi ofte sammenligner os med (Canada, Finland, Frankrig, Holland, Østrig) udføres laktoseanalyser rutinemæssigt på såvel tankmælk som ko-kontrol prøver.

Inkludering i ydelseskontrollen vil give databaggrund for at vurdere variationen og dermed vise, om det ville give mening at værdisætte laktose i afregningen. Desuden vil det øge sikkerheden i vurderingen af energieffektiviteten i praksis, idet energiindholdet i mælken vil blive bestemt med større nøjagtighed.

 

Fodring påvirker laktoseindholdet

Foderrationens sammensætning kan påvirke mælkens indhold af laktose. Ofte er ændringerne dog små, selv om de er statistisk sikre, da laktoseindholdet i mælk er meget stabilt. En væsentlig årsag til stabilt laktoseindhold er, at laktose er den væsentligste faktor til at styre det osmotiske tryk i mælken, hvilket sikrer, at mælken er i balance med de øvrige kropsvæsker som f.eks. blod.

Men det er alligevel muligt at ændre mælkens laktoseindhold via fodring. Således kan mælkens laktoseindhold øges ved øget energioptagelse, f.eks. gennem øget kraftfoder-grovfoderforhold. I forsøg har vi således fundet, at 50% kraftfoder, sammenlignet med 20% kraftfoder i en kløvergræsensilage-ration, øgede mælkens laktoseindhold fra 4,79 til 4,96 %.

Ligeledes øgede en øget fordøjelighed af kløvergræs- og majsensilage laktoseindholdet. Stivelseskilde og dermed stivelsesmængde kan også påvirke laktoseindholdet i mælken. Således gav majskolbeensilage numerisk lavere (4,77%) og ludhvede højere (4,84%) laktoseindhold i mælken end byg (4,80%). Øgning af energikoncentrationen ved fedttilskud i form af rapsfrø øgede ligeledes laktoseindholdet fra 4,79 til 4,86%.

Tilsvarende positive effekter af fedttilskud på laktoseindholdet blev fundet i forsøg med fedttilskud i form af en blanding af calciumsæbe og mættet fedt. Proteinkoncentrationen i foderrationen ser derimod ud til ikke at påvirke laktoseindholdet i mælken.

Fodring i tidligere laktation og goldperiode ser også ud til at kunne påvirke laktoseindholdet i efterfølgende laktation. Fodring med fedttilskud i goldperioden øgede således laktoseindholdet i mælken i tidlig laktation. Desuden har ældre køer, både Holstein, Rød og Jersey, en lavere laktoseindhold i mælken end køer i første laktation.

Forskel mellem racer
Der er også forskel mellem racer, således havde Jersey lavere (4,72%) laktose indhold i mælken end Holstein (4,84%) i et forsøg med fodringsstrategier. I et senere forsøg med fedtbehandlinger havde jersey (4,82%) også betydelig lavere laktoseindhold end Holstein (4,96%).

Laktoseindholdet kan ændres gennem avlsarbejde

Forudsætningen for at gøre noget ved laktose gennem avlsarbejde er, at der findes en rimelig grad af genetisk variation. Resultater fra Australien, baseret på græssende køer (Haile-Mariam & Pryce, 2017), har påvist en arvbarhed for laktose procent på 0,19 og en noget lavere arvbarhed for laktose i kilo på 0,12. En undersøgelse fra Canada, hvor køerne er højtydende og fodres med TMR, viser højere arvbarhed for både laktose procent og mængde (Miglior et al 2007). Selvom vi ikke har større danske datamaterialer til rådighed, bekræfter undersøgelser på begrænsede danske forsøgsdata de udenlandske resultater: at der er en væsentlig individuel og dermed også genetisk variation i mælkens laktose indhold (Løvendahl et al., 2003).

På de efterhånden noget ældre data fra ”MEMO” forsøget blev der foretaget opgørelser baseret på meget hyppige målinger af mælkens sammensætning, herunder laktoseindholdet, hos køer af tre racer og i første, anden og tredje laktation. Ud over det faktiske indhold blev arvbarhed beregnet henover laktationen, som vist i de to figurer herunder (Løvendahl et al., 2003).

 

Figur. Laktoseprocent i morgenmælk (venstre figur) i tre laktationer. Arvbarhed ændres også gennem laktationen, men er generelt høje i de to undersøgte laktationer (højre figur). (fra Løvendahl et al. 2003)

 

Der ses tydelige effekter af kælvningsnummer, og en væsentlig ændring gennem laktationen, i lighed med resultaterne fra fodringsforsøgene.

Laktoseindholdet kan ændres gennem avlsarbejde, men samtidig vil der ske en ændring i andre egenskaber, ligesom det kendes fra selektion for større ydelse af kilo fedt og protein.  I avlsarbejdet håndteres allerede både gunstige og ugunstige genetiske korrelationer gennem selektionsindekset og det vil derfor være ret enkelt at udvide indeksberegningerne med informationer om laktose.

 

Nye markeder gør laktoseanalyser aktuelle
Som det fremgår af denne artikel er der uudnyttede muligheder for optimering af fodring og avlsarbejde ved at have adgang til laktoseanalyser. Desuden vil den væsentlige individuelle variation i laktoseindholdet betyde, at energibalancen på enkeltdyr-niveau bliver usikkert vurderet når vi ikke kender indholdet. De nye markeder, der i disse år åbnes for laktose og laktosebaserede produkter, gør dette så meget mere aktuelt. Vi må derfor opfordre til at iværksætte analyse af mælkens laktoseindhold på kontrolprøver og på tankmælk, og snarest følge op på dette gennem relevante undersøgelser på de indhentede data.

 

Referencer:

Miglior et al 2007. J Dairy Science 90(5): 2468-2479.

Løvendahl et al 2003. Intern rapport 176, DJF.

Haile-Mariam & Pryce, 2017. J Dairy Science 100(5):3754-3766.

 

Flere oplysninger

Peter Løvendahl, Institut for Molekylærbiologi og Genetik

E-mail: peter.lovendahl@mbg.au.dk

Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: martin.weisbjerg@anis.au.dk 

 

 

Anis, Kvæg