Christian Friis Børsting, Martin Tang Sørensen, Peter Lund, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Marleen Elise van der Heide, Peter Kai & Michael Jørgen Hansen
Hvert år opdateres normtallene for husdyrgødningens indhold af N, P og K. Normtallene er baseret på gennemsnitsværdier fra praksis for fodermængde og -sammensætning, samt dyrenes produktion for en lang række kategorier af husdyr. Desuden anvendes der litteraturværdier for sammensætningen af produkter (kød fra forskellige dyrearter samt æg), mens mælkens sammensætning måles i praksis. Endvidere, anvendes litteraturværdier for emissioner fra forskellige typer af stalde og lagre.
Projektet er finansieret af Landbrugsstyrelsen som en del af AU's Myndighedsberedskab.Beskrivelse
01/05-2021 → 20/08-2022
Peter Lund, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Troels Kristensen & Lisbeth Mogensen
Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, som landmænd og konsulenter kan bruge til at sikre, at den planlagte fodring både er rentabel og giver minimal klimapåvirkning. I projektet udvikles et værktøj, der skal samle de seneste års forskningsresultater inden for klimaområdet og løfte dem op på bedriftsniveau ved at alle bidrag i kæden fra foderproduktion, omsætning i dyret og husdyrgødningen inddrages. Værktøjet udvikles i overensstemmelse med kravene i NorFor, således at det senere kan implementeres heri. Værktøjet vil give et overblik over, hvad forskellige klimatiltag på den enkelte bedrift betyder, og derved blive et væsentligt bidrag til at opnå reduktionsmålene for klimaaftrykket fra kvægproduktionen. Det nye ved dette værktøj er, at det kan beregne bedriftens samlede klimaaftryk for en planlagt produktion, samt bestemme effekten af tiltag til reduceret klimaaftryk, hvilket ikke er muligt med nuværende klimaværktøjer. Projektets samlede resultat for dansk kvægproduktion er muligheden for en betydelig reduktion i klimaaftrykket, samtidig med, at produktionen er rentabel.
MælkeafgiftsfondenBeskrivelse
01/01-2016 → 31/12-2017
Peter Lund, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Troels Kristensen & Lisbeth Mogensen
Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, som landmænd og konsulenter kan bruge til at sikre, at den planlagte fodring både er rentabel og giver minimal klimapåvirkning. I projektet udvikles et værktøj, der skal samle de seneste års forskningsresultater inden for klimaområdet og løfte dem op på bedriftsniveau ved at alle bidrag i kæden fra foderproduktion, omsætning i dyret og husdyrgødningen inddrages. Værktøjet udvikles i overensstemmelse med kravene i NorFor, således at det senere kan implementeres heri. Værktøjet vil give et overblik over, hvad forskellige klimatiltag på den enkelte bedrift betyder, og derved blive et væsentligt bidrag til at opnå reduktionsmålene for klimaaftrykket fra kvægproduktionen. Det nye ved dette værktøj er, at det kan beregne bedriftens samlede klimaaftryk for en planlagt produktion, samt bestemme effekten af tiltag til reduceret klimaaftryk, hvilket ikke er muligt med nuværende klimaværktøjer.
Projektets samlede resultat for dansk kvægproduktion forventes at være, at det giver landmanden mulighed for at bestemme og inddrage klimahensyn i produktionen, uden at det kommer til at påvirke økonomien negativt. Alt i alt forventes det, at inddragelse af klimahensyn i foderplanlægningen vil kunne reducere udledningen fra primærproduktionen med 10-15% i forhold til det nuværende niveau.
KvægafgiftsfondenBeskrivelse
01/01-2016 → 31/12-2017
Peter Kappel Theil, Jan Værum Nørgaard, Martin Tang Sørensen, Mette Skou Hedemann, Maria Eskildsen, John Erik Hermansen & Anne Grete Kongsted
Danmark er et af de lande, hvor økologisk produktion er mest udviklet, men der
mangler økologisk svinekød både til danske forbrugere og til eksport, selvom
afregningsprisen til landmanden er væsentlig højere end for konventionel svinekød.
Én vigtig årsag er, at det er svært at optimere svinenes fodring, fordi økologiske
svin æder grovfoder og har andre næringsstofbehov end konventionelt opdrættede
svin. I dag overforsynes økologiske svin med visse næringsstoffer, herunder især
protein, hvilket påvirker produktionsøkonomien, miljøet og branchens omdømme
negativt. Denne overforsyning skyldes, at de økologiske svins ernæring er baseret
på behov fastlagt på indendørs svin, der langtfra har samme fysiske aktivitet eller
klimaforhold som udegående svin. I projektet undersøges de økologiske svins
behov og på grundlag heraf udvikles foderblandinger og fodringsstrategier, der vil
betyde en markant foderbesparelse og lavere miljøpåvirkning.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel,
Friland og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Det er forventningen, at
projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpåvirkning vil
føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed understøtte
potentialet for økologisk eksport.Beskrivelse
01/04-2016 → 30/06-2020
Lene Stødkilde-Jørgensen & Søren Krogh Jensen
Projektet vil fremme kommercialiseringen af græsprotein gennem optimering af nøgleelementer i produktionen samt produktion af højværdiprodukter til styrkelse af produktionsøkonomien.
De bedste sorter af græs og kløver til produktion af græsprotein vil blive identificeret gennem en omfattende screening og bestemmelse af
proteinudbytte og værdi af fiberrest til biogasproduktion. Der vil blive udviklet høstmaskiner, der på optimal vis høster græsset,så proteinindholdet bevares og kvaliteten holdes i top.
Tilsvarende afdækkes hvilken neddelingsteknik, der sikrer en effektiv udvindingsproces på bioraffinaderiet.
Der bliver ekstraheret tanniner fra græsmaterialet, for at afdække om der kan produceres et højværdiprodukt i form af tanninholdigt fodertilskud, der kan mindske husdyrenes infektioner med indvoldsorm.
Det vil have stor værdi især for dyr på friland.
Projektet vil også dokumentere Product Environmental Footprint (PEF) for foder med græsprotein, hvilket forventes at kunne medføre en merpris for græsproteinfoderet.
Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse
01/01-2020 → 31/12-2023
Peter Løvendahl, Peter Lund, Martin Riis Weisbjerg, Jan Lassen, Morten Kargo, H Shingfield, M Lidauer, J Vilkki, E Negussie, M Rinne, E Mäntysaari, Anders Fog, T Meuwissen, E. Prestløkken, G Klementsdal, O M Harstad, P. Huhtanen, S J Krizsan, Unknown Person, B. Berglund, J Bertilsson, F Fikse, T Eriksson, H Kadarmideen, J Juga, T Kokkonen & A. Vanhatalo
This project will integrate and harmonize at the highest possible level expertise and resources across the Nordic countries to increase the efficiency and decrease the environmental footprint of dairy production, significantly advancing progress in this sector. The project will exploit the opportunity to combine historical and future measures of intake, milk production, diet digestibility and enteric greenhouse gas (GHG) emis-sions to understand the nature of variation in feed efficiency and environmental impact. This information will be used firstly to establish the influence of animal genetics on these parameters and secondly to provide the basis for future selection of more efficient animals. New methods will be developed to measure feed efficiency, methane and nitrogen emissions of individual cows on-farm leading to the generation of new indicator traits and tools for use in both classical and genomic selection schemes. Research will also focus on developing diets that lower energy losses as methane, whilst at the same time examining strategies for improving the efficiency of nutrient use that will also lower the incidence of metabolic diseases and increase fertility. These advances will contribute to the overall goal of increasing the conversion of feed resources into milk over the lifetime of dairy cows. Modeling of inputs and outputs will be used to define the impact of both nutritional and genetic improvements in feed efficiency on-farm, both in terms of environmental footprint and profitability of milk production enterprises. Results will be made available to the dairy industries allowing these benefits to be realized in practiceBeskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2016
Søren Krogh Jensen, Saman Lashkari & Mogens Vestergaard
Dårlig udnyttelse af vitamin E ved fravænning er kendt som afgørende ernæringsmæssig faktor i dårligt immunforsvar, da fravænningskalve er i et ernæringsmæssigt ”ingenmandsland” mellem mælk og kraftfoder, hvor absorptionen af den mest anvendte vitamin E form (all-rac-α-tocopheryl acetat) er på laveste niveau efter fødslen pga. lav aktivitet af fordøjelsesenzymer i tarmen. Projektet har til formål at udvikle et vitamin E produkt, der bygger bro over grænselandet mellem mælk og kraftfoder og sikrer høj absorption af vitamin E fra tarmen i fravænningsperioden. Produktudviklingen indebærer formulering og fremstilling af et foderprodukt indeholdene naturligt vitamin E på alkoholform stabiliseret i beskyttende velsmagende matrix.
Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse
01/07-2017 → 31/12-2020
Peter Lund & Samantha Joan Noel
Horizon 2020 ProjectBeskrivelse
01/10-2021 → 30/09-2026
Martin Tang Sørensen, Henrik Callesen, Knud Erik Larsen, Ying Liu & Hanne Skovsgaard Pedersen
Mænds sædkvalitet er blevet forringet gennem de seneste årtier. Dårlig sædkvalitet og andre frugtbarhedsproblemer betyder, at der hvert år gennemføres et stort antal behandlinger for barnløshed. Årsagerne til problemerne kendes ikke, men der er fokus på den udbredte brug af kemikalier med hormonforstyrrende virkning, bl.a. pesticider.
Formålet med projektet er derfor at udvikle metoder, så pesticider og
andre kemikalier kan testes mere effektivt og de farlige tilbageholdes. På længere sigt kan det være med til at bryde det fald, der i øjeblikket ses i sædkvaliteten.Beskrivelse
01/01-2015 → 31/12-2017
Peter Lund, Marianne Johansen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard & Ole Aaes
Der er for nærværende stort fokus på emission af ammoniak fra husdyrproduktionen, blandt andet som følge af krav om en national reduktion på 24 % inden 2020. Der er derfor stor fokus på korrekt estimering af emissionen og effekten af eventuelle tiltag. Korrekt fordeling af udskillelsen af kvælstof (N) på henholdsvis fæces og urin er helt essentielt for efterfølgende prædiktion af ammoniakfordampningen, idet fordampningen af ammoniak kan henføres til en fast andel af uorganisk N i urin i modsætning til organisk bundet N i fæces, hvor emission regnes som værende nul. I de danske normtal for husdyrgødnings indhold af næringsstoffer beregnes udskillelsen af N i fæces på baggrund af tørstofoptagelse og N-indhold i rationen, og udskillelse af N i urin beregnes efterfølgende som en differens. Ligningen til prædiktion af udskillelse af N i fæces (og dermed N i urin) for malkekøer er baseret på data fra fordøjelighedsforsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg publiceret i perioden 1973-1996. Der er altså tale om data som er 20-40 år gamle og dermed på et helt andet produktionsniveau end den moderne malkeko. Når ligningen i dag anvendes til prædiktion af effekten af f.eks. øget mælkeydelse og tørstofoptagelse er vi altså nødt til at ekstrapolere langt ud over det produktionsniveau, hvorpå ligningen er baseret af Kristensen et al. (1997) for næsten 20 år siden. For opdræt og tyre er modellen endda baseret på data for et helt andet dyr nemlig får på vedligehold. Dette er ikke holdbart med det politiske og erhvervsmæssige fokus, som der er på disse data i dag.
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og AU Myndighedsopgaver. Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2021
Søren Østergaard, Anne Braad Kudahl, Martin Riis Weisbjerg, Jan Tind Sørensen, Vivi Mørkøre Thorup, Peter Lund, Lisbeth Mogensen, Morten Kargo & Long Chen
En fortsat stor dansk mælkeproduktion kan være model for andre lande, hvis Danmark kan finde klimaløsninger, som dels er anvendelige i praksis, dels er effektive, både når man ser på bedriftens samlede klimagas udledning og på det økonomiske perspektiv. Den enkelte malkekvægbesætnings produktions-og managementsystem er et centralt og nødvendigt delsystem i, at kunne forstå og kvantificere den samlede danske klimabelastning for produktion af mælk og kød. Projektets hovedaktivitet er at udvikle en ny besætningsmodel til simulering af tekniske og økonomiske konsekvenser af managementtiltag til reduktion af klimaaftryk i malkekvægsbesætninger.
Projekt finansieret af GUDPBeskrivelse
01/07-2021 → 31/12-2024
Christian Friis Børsting, Peter Lund, Martin Tang Sørensen, Jan Værum Nørgaard, Tofuko Awori Woyengo, Martin Riis Weisbjerg, Saman Lashkari, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Anders Peter S. Adamsen, Frederik Rask Dalby, Michael Jørgen Hansen, Peter Kai, Sasha D. Hafner, Henrik Bjarne Møller, Ole-Kenneth Nielsen, Mette Hjorth Mikkelsen, Rikke Albrektsen & Steen Gyldenkærne
Målet er at lave en model, der på den enkelte kvæg- og svinebedrift kan estimere omsætningen af kulstof, samt emissioner af drivhusgasser. Det er målet at kunne estimere disse emissioner ud fra fodermængde og -sammensætning, de enkelte dyrekategoriers produktion samt emissionsfaktorer fra stalde og lagre.
Projektet er finansieret af Landbrugsstyrelsen.Beskrivelse
01/06-2021 → 31/12-2024
Nuria Canibe, Ricarda Margarete Engberg, Søren Krogh Jensen, Jaap Boes, Torben Olesen, Ole Juul Svendsen, Michael Linde Jakobsen & John Elmerdahl Olsen
Formålet med UVIBA er at reducere brugen af antibiotika og øge grises
velfærd gennem anvendelse af kombilys, Direct Intelligent Light (DIL),
som udvikles og afprøves i projektet.
Det forventes, at inaktiveringen med DIL reducerer det mikrobielle smittetryk og dermed sygdomsforekomsten i svinestalden, hvilket mindsker brugen af antibiotika og udviklingen af mikrobiel resistens.
Projekt bevilliget af GUDPBeskrivelse
01/01-2021 → 30/06-2024
Christian Friis Børsting, Saman Lashkari, Martin Riis Weisbjerg & Leslie Foldager
Der skal gennemføres et omfattende litteratur review for at belyse effekten af forskellige fedtkilder og -mængder på produktion og sundhed hos højtydende malkekøer. Der vil være fokus på tidlig laktation.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet.Beskrivelse
01/10-2021 → 30/06-2022
Martin Riis Weisbjerg & Margarita Novoa-Garrido
Projektet vil undersøge og optimere ensilering af Alaria esculenta i laboratorie og stor skala og undersøge fermenteringsprofiler og næringsværdi af ensilagen og undersøge ensilagens palabilitet i forsøg med får.
Projektet er finansieret af Norwegian Regional Research Fund - North.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Martin Riis Weisbjerg, Jan Værum Nørgaard, Mogens Larsen & Jakob Sehested
Tang.nu vil bidrage til en cirkulær ressourcestrøm mellem hav og land ved at realisere og udbrede dyrkning, høst og anvendelse af tang som ny bæredygtig ressource til fødevarer og foder. I Tang.nu omsættes viden til handling gennem fokuserede eksperimenter og gennem udveksling af eksisterende og ny viden på tværs af faggrænser og myndighedsniveauer.Beskrivelse
01/01-2017 → 31/12-2020
Christian Würtz Heegaard, Kristen Sejrsen, Lars Hellgren, Christian Mølgaard & Torben Ellebæk Petersen
The Danish Council for Strategic Research. J. nr. 2101-07-0094.Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2010
Formålet med STARPRO er at etablere et bæredygtigt fiskeri efter søstjerner med henblik på at fremstille en 100% økologisk foderingrediens til husdyrproduktion. Projektet omfatter hele værdikæden og har som konkrete mål at udvikle rentable metoder til produktion af søstjernemel og indenfor en kort årrække etablere et fiskeri af 10.000 t søstjerner om året svarende til en produktion ca. 2.500 t søstjernemel om året. Aktiviteter i STARPRO vil være bestandsopgørelse af råvaregrundlaget, test af metoder til produktion af søstjernemel fra forbehandling til formaling af tørrede søstjerner, udvikling af foderblandinger til fjerkræ og smågrise. Forventede resultater er: 1) Økologisk foder med et højt proteinindhold, der kan forbedre dyresundheden og give dyrene en god fordøjelse af næringsstofferne. 2) Rammer for et bæredygtigt søstjerne fiskeri i Danmark. Forventede effekter af projektet er: A) Etablering af et nyt erhverv i form af fabrikation af søstjernemel. B) Øget beskæftigelse gennem etablering af et dansk søstjernefiskeri og dansk produktion af foderblandinger med søstjernemel. C) Fjernelse af næringsstoffer fra fjorde og kystnære farvande gennem fiskeri af søstjerner. D) Reduceret udledning af næringsstoffer fra økologisk dyrehold på grund af øget fodereffektivitet. E) Øget bæredygtighed og lønsomhed i muslingefiskeriet som følge af reduceret prædation på muslinger.
Finansiering: GUDPBeskrivelse
01/01-2015 → 30/04-2018
Mogens Vestergaard, Torben Larsen, Peter Sørensen & Emøke Bendixen
01/01-2011 → 31/12-2016
I dette projekt vil vi udvikle strategier inden for produktion af græsensilage, der mindsker emission af enterisk metan (CH4) fra drøvtyggere. På verdensplan er enterisk CH4 en betydelig bidragsyder til drivhusgasudledningen (GHG), og den tegner sig for næsten halvdelen af de samlede drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Græsensilage er det dominerende konserverede foder i drøvtyggers foderrationer i Norge, og den praksis der anvendes til produktion af græsensilage er meget forskelligartet, hvilket resulterer i stor variation i egenskaber såsom kemisk sammensætning og næringsværdi og dermed indflydelse på enterisk CH4-emission.
Projektet vil identificere måder at producere græsensilage på der minimerer enterisk CH4-emission, hvilket er vigtigt for at reducere drivhusgasemissioner fra norsk landbrug.
Bevillingsgiver: Norwegian Research CouncilBeskrivelse
01/08-2019 → 31/07-2023
Mogens Sandø Lund, Goutam Sahana, Trine Michelle Villumsen, Peter Lund & Pourya Forooghi
Måling af metanudledning af 5-10.000 individuelle køer mhp forbedrede bedriftsregnskaber og avl for mindre metanudledning
Vi vil sænke metanudledningen fra mælkeproduktionen i Danmark dels gennem systematisk avl og dels gennem robuste estimater til managementmæssige og fodringsmæssige tiltag. Udgangspunktet er udviklingen af en målemetode til individuelle, kvantitative målinger af metanudskillelsen fra malkekoen direkte i stalden. Metoden vil give præcise målinger på et meget stort antal køer i danske malkekvægsbesætninger til en lav pris. Dette giver en unik fremtidssikret dataplatform, som er udgangspunktet for de øvrige aktiviteter. Derfor kan projektet som noget helt unikt på verdensplan udvikle og implementere et avlsindeks i kvægbruget, som gør det muligt at nedbringe metanudledningen fra malkekvægssektoren gennem et systematisk avlsarbejde under hensyntagen til koens fysiologi og sundhed. Derudover vil projektet generere data og estimere metanudledning af effekter der vil forbedre bedriftsregnskaber og modellering. Beskrivelse
01/04-2021 → 31/12-2023
For mange slagtekalve oplever problemer med trivsel og sundhed i overgangsfasen mellem mælk og fast foder. Kalve der ’tabes’ på dette udviklingstrin kan være svære at ’rette op’ selv ved anvendelse af store medicinmængder. Forsøget fokuserer på at optimere kraftfoderrationens sammensætning for at få en succesfuld overgangsperiode.Beskrivelse
01/06-2016 → 31/12-2017
Mogens Vestergaard, Margit Bak Jensen & Søren Krogh Jensen
Formålet er at skabe grundlag for forbedret sundhed og produktivitet i slagtekalveproduktionen med særlig fokus på øget tilvækst og reduceret medicinforbrug.
Effekterne vil være øget viden om, hvornår og i hvilken ’kondition’ kalvene bedst flyttes, udvikling af de bedste fravænningsstrategier, sikring af den rette forsyning af vitaminer og essentielle næringsstoffer, reduktion af medicinforbruget, og at overgangsfodringen er fremmende for slagtekalvens samlede præstationer. Beskrivelse
01/01-2016 → 31/12-2018
Natalja Nørskov, Mette Olaf Nielsen & Annette Bruhn
Udledning af drivhusgasser som metan og CO2 er et stadigt stigende problem, idet det bidrager til global opvarmning, og løsninger til at mindske drivhusgasudledning er essentielle. Det blev opdaget at tangart, Asparagopsis taxiformis, når det blev fodret til køer I små mængder blokkerer for metan dannelsen. De Nordiske tangarter som (Saccharina latissima, Ascophyllum nodosum, Alaria esculenta) kan også reducere metan dannelsen i in vitro systemet. De bioaktive komponenter er stadig ukendte men de kan have en stor potentiale for kvæg industrien i Denmark og i helle verden.
Projektet er finansieret af AU Forsknings Fond.Beskrivelse
01/01-2021 → 31/12-2023
Mette Olaf Nielsen, Jan Værum Nørgaard, Ivan Lund, Jørgen Holm, Vegard Denstadli, Arne Ringsing, Ina Karlshøj, Michael Jensen & Eleni Nitojou
Uniprotein er en miljøvenlig bakteriel proteinkilde baseret på
fermentering af naturgas. Uniprotein har et protein- og olieindhold
svarende til fiskemel og besidder andre mulige funktionelle
næringsstoffer. Proteinets høje indhold af zink har i pilotforsøg vist en
gavnlig effekt på diarre hos smågrise, og en mulig gavnlig virkning på
tarmpassagehastighed og næringsoptag hos laksefisk pga. indholdet
af nukleinsyrer og fosforlipider. Proteinet er godkendt i EU som
foderingrediens og den patenterede fremstillingsproces er indenfor de
sidste år modnet og opskaleret til mulig kommercialisering. Formålet
med projektet er at videreudvikle bakterielt proteins potentiale i foder til
smågrise og opdrætsfisk. Produktet vil blive optimeret i forhold til
næringsstofbehovet hos ovennævnte opdrætsarter, så det fremadrettet
kan indgå i foderfirmaers foderblandinger som en bæredygtig
proteiningrediens eller et funktionelt additiv. Uniprotein vil blive testet
ved forskellige inklusionsniveauer i foder for funktionel respons,
fordøjelighed og indvirkning på foderets fysiske egenskaber og
kvaliteten af foderet. Produktet kan bidrage til en øget tilvækst i
akvakultur og svineproduktion via bedre foderudnyttelse og sundhed,
mindsket CO2 aftryk for produktion af foder til husdyr, minimere
anvendelse af animalske overudnyttede og begrænsede proteinkilder
(eks. fiskemel), diversificere sortimentet hos foderfirmaer, øge
indtjeningen samt bidrage til øget sundhed i såvel produktions- og
aftagerled.
Bevillingsgiver: GUDPBeskrivelse
01/07-2019 → 30/06-2022
Bodil Højlund Nielsen, Mogens Agerbo Krogh, Mogens Vestergaard, Martin Bjerring & Stine Lindgren
Robuste kalve er et vigtigt fundament for at opnå gode produktionsresultater hos både slagtekalve- og mælkeproducenter. Formålet med projektet er at fremme opdræt af robuste kalve så kalvedødelighed og antibiotikaforbrug kan sænkes. Målet er at frembringe viden om og værktøjer til optimal sundhedsmanagement af kalve. Dette gøres ved:
● Systematisk indsamling af viden og data i ”kalveklynger” af malkekvægs- og slagtekalvebesætninger
● Udvikling af diagnostiske redskaber til overvågning af kalvens sundhedsstatus.
● Afprøvning af alternativer til antibiotikabehandling samt af antibiotika-fri kalveproduktion.
● Udvikling og implementering af effektive styringsværktøjer for kalvenes robusthed fx i DMS.
Projektets resultater bidrager til effektiv kalveopdræt og bedre økonomi hos mælkeproducenten, hvor fokus på optimal pasning af kalve fører til robuste, sunde og højtydende malkekøer samt sunde slagtekalve med høj tilvækst og på sigt et reduceret antibiotikaforbrug.
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2021
Tina Skau Nielsen, Jan Værum Nørgaard, Maiken Christina N Engelsmann & Uffe Krogh
01/01-2019 → 31/12-2021
Uffe Krogh, Charlotte Lauridsen, Jan Værum Nørgaard, Peter Kappel Theil, Mette Skou Hedemann & Ruurd Zijlstra
Det overordnede formålet med projektet er at finde konkrete ernæringsmæssige tiltag, der kan sikre robuste grise med god vækst, med særligt fokus på perioden omkring tre uger efter fravænning.
Det specifikke formål er at undersøge tarmsundhed, absorptionskapacitet, tilvækst og fodereffektivitet hos grise:
• Fodret med to niveauer af fermentérbare kulhydrater.
• Fodret med 15% ekstra threonin og/eller 20% ekstra tryptofan i foderet.
• Med højt eller lavt foderindtag i dagene omkring fravænning
Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2021
Søren Borchersen, Gert Pedersen Aamand, Jan Lassen, Mogens Sandø Lund, Guosheng Su, Albert Johannes Buitenhuis, Peter Løvendahl, Just Jensen, Morten Kargo, Adam Christian Storm, Line Hjortø & Mogens Larsen
Vi vil udvikle og implementere et avlsredskab der forbedrer fodereffektiviteten i danske malkekvæg. Foderudgifter udgør 70% af de variable omkostninger, og er dermed den største variable udgift for kvæglandmanden. Selv små forbedringer af fodereffektiviteten hos kvæg vil derfor have stor indflydelse på landmandens økonomi. Samtidig vil højere fodereffektivitet betyde mindre metanudledning, som vil være givtigt for miljøet. Genetisk selektion er et stærkt redskab i forhold til at forbedre kvantitative egenskaber som fx fodereffektivitet, da det er kumulativt og vedblivende. En kos gener har samme effekt hver dag og effekten nedarves til næste generation. I dette projekt vil vi udvikle og implementere et selektionsværktøj, der gør det muligt at udvælge køer, som er mere fodereffektive og miljøvenlige. Det gøres ved at anvende data fra forsøgsgårde og kommercielle gårde. Værktøjet bliver udviklet således at både information fra direkte registreringer om foderoptagelse og registreringer fra indikatoregenskaber såsom mælk, udånding, aktivitet og blod indgår som informationskilde. Samtidig udvikles nye biometriske metoder, der kan håndtere denne type data, ligesom den økonomiske værdi af egenskaben og dermed
merudbyttet for landmanden kvantificeres. Overordnet set vil projektet bidrage til en mere ressourceeffektiv fødevaresektor, reducere udledningen af drivhusgasser, øge nordisk avls globale konkurrenceevne og manifestere dets forspring indenfor helhedsorienteret avl. Beskrivelse
01/01-2015 → 31/12-2018
Mogens Vestergaard, Morten Kargo, Jan Lassen, Søren Østergaard, Margrethe Therkildsen, Per Spleth, Kevin Byskov & Line Hjortø
Det overordnede formål med projektet er at bidrage til en lønsom oksekødsproduktion i Danmark, således at eksport af småkalve eller aflivning af disse minimeres, trods de ændrede økonomiske forudsætninger oksekødsektoren udsættes for ved et bortfald af EU-tilskud. Projektets indhold har elementer, som virker på både kort og langt sigt. Effekten vil på kort sigt være en optimering af strategierne for produktion af krydsningskalve, og dermed en forøget produktion af krydsningskalve med et potentiale på en merindtægt på 80 millioner kr. årligt til primærproducenterne. På længere sigt vil kødproduktionsegenskaberne hos både slagtekalve og slagtekøer kunne øges ved anvendelse af de forventeligt positive avlsmæssige sammenhænge imellem kødproduktionsegenskaber og funktionelle egenskaber. Nytteeffekten skabes ved den nye information om produktion af krydsningskalve, som skabes i projektets forsøgsdel, kædet sammen med optimering af allerede eksisterende viden og nye optimeringsredskaber på området. Disse informationer skrives sammen i en brugermanual for anvendelse af kødkvægssæd i malkekvægsbesætninger. Effekten på det lange sigt opnås ved, at de genetiske sammenhænge imellem kødproduktionsegenskaber beregnes, da det er forudsætningen for, at kødproduktionsegenskaberne kan anvendes som informationsegenskaber for de funktionelle egenskaber.Beskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2015
Mette Olaf Nielsen & Dennis Sandris Nielsen
Formål: at reducere metan-emission fra kvæg ved at inaktivere metanogene arkæer med virus.
Projektet er finansieret af FTP.Beskrivelse
01/01-2021 → 31/12-2023
Marianne Johansen, Peter Lund & Jakob Sehested
Formålet med projektet er at kvantificere gødningens indhold af P ved fodring efter P-norm med anvendelse af hhv. rapsskrå, sojaskrå og hestebønner som proteinfodermidler i rationen hos højtydende malkekøer, samt at teste, om fytasetilsætning ved fodring efter P-norm hos højtydende malkekøer medfører en højere P-udnyttelse i køerne, og dermed en lavere udskillelse i gødningen.
I samarbejde med: Danmarks Kvægforskningscenter (DKC)
Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden (MAF)Beskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2019
Martin Riis Weisbjerg, Peter Lund, Anna A. Schönherz, Goutam Sahana, Samantha Joan Noel, Søren Østergaard & Lars Arne Hjort Nielsen
Projektets overordnede formål er at anvise strategier til reduktion af metanemissionen, således at vi kan fast-holde en betydelig mælkeproduktion i Danmark og samtidigt bane vejen for en samlet reduktion på 50% i enterisk metan.
Projektet er støttet af MælkeafgiftsfondenBeskrivelse
01/01-2022 → 31/12-2026
Peter Lund & Mette Olaf Nielsen
Formålet med projektet er at bidrage til en mere bæredygtig dansk mælkeproduktion med et reduceret klimaaftryk på både produkt, ko-, bedrift- og national niveau.
Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2022
Søren Krogh Jensen, Lene Stødkilde-Jørgensen & Anne Braad Kudahl
Proteinforsyningen er en udfordring i økologisk husdyrproduktion. Brug af importeret proteinfoder på økologiske bedrifter begrænser genanvendelse af næringsstoffer. Fraktionering af græsmarksbælgplanter gennem nye høst- og bioraffineringsmetoder i en protein- og fiberfraktion til henholdsvis enmavede og drøvtyggere kan øge bedriftens selvforsyning med foder. Bladstripping og bioraffinering vil blive testet i forsøg beliggende i forskellige regioner i Europa og Tyrkiet og vurderet for foderværdi i enmavede og drøvtyggere. Koncepter vedrørende lokale fødevaresystemer baseret på fraktionering af lucerne og rødkløver vil blive vurderet for bæredygtighed. Interessentgrupper vil blive involveret i projektet, og for at sikre en effektiv formidling af resultaterne vil landmænd blive interviewet vedrørende holdninger til selvforsyning og barrierer for samarbejde, der kan være nødvendige for implementering af lokale fødevaresystemer.
Projekt vil generere vigtig viden om, hvordan man forbedrer selvforsyning i økologisk husdyrproduktion. En vurdering af økonomiske, miljømæssige og sociale aspekter kan bruges til at tilpasse bæredygtige lokale fødevaresystemer i forskellige regioner.
Projektet er finansieret af CORE Organic CofundBeskrivelse
01/03-2018 → 30/04-2021
Peter Lund & Lorenzo E Hernandez Castellano
Dette projekt vil undersøge, hvordan alder påvirker kroppens håndtering af forskellige karakteriserede proteiner med hensyn til fordøjelse, aminosyreabsorption og virkningen på hele kroppens proteinsyntese og nedbrydning, hormoner og metabolisk regulering.
Vi fremstiller alle undersøgte proteiner som mærkede proteiner. Dette gøres ved at infundere mærket phenylalanin i køer, mens vi opsamler mælken. De forskellige mærkede mælkeproteiner anvendes efterfølgende i humane forsøg.
Bevillingsgiver: Arla Food for Health
Beskrivelse
01/11-2018 → 31/10-2021
Mogens Vestergaard, Camille Cramer, Simme Eriksen, Arne Munck, Mette Kronborg, Lisbeth Mogensen & Troels Kristensen
Projektets formål er at udarbejde strategier til produktion af økologiske ungtyre i forhold til fodring, tilvækst og tidspunkt for slagtning med fokus på at opnå høj produktivitet og lavest mulig klimabelastning.
Bevillingsgiver: KvægafgiftsfondenBeskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2019
Jan Værum Nørgaard, Mette S Herskin, Samantha Joan Noel, Lene Juul Pedersen & Leslie Foldager
An infrastructure for experimental research for sustainable pig production
Funded by EU Horizon 2020 Beskrivelse
01/03-2021 → 28/02-2026
Klaus Wimmers, Elizabeth Magowan, Hanne Damgaard Poulsen, Arno Rosemarin & Paolo Sckokai
Phosphorus (P) is an irreplaceable component of life and used in all agricultural production systems. PEGaSus focusses on P because it is a
finite but recyclable resource which is not efficiently used and reused in agricultural production leading to serious concerns for soil and
water ecosystems. PEGaSus is emphasising on monogastrics since pigs and chicken contribute to achieve global food security but are major
P excretors and sources of P losses. Balancing the P cycle is crucial towards a P resilient livestock production, comprising P efficiency in
animals and plants, P storage in soils, P utilisation of microorganisms, and their interactions. The strategic aim of PEGaSus is to provide
solutions to secure sufficient supplies of high quality animal products from resource-efficient and economically competitive agro-systems
that are valued by society and preserve soil and water ecosystems. To reach this overall aim, five complementary partners from across
Europe with expertise in animal biology, social ecology, and economy collaborate in three work packages, aiming at tracking the fate of P on
its ways in fodder, animals, microbiota, slurry, soil, and water. PEGaSus generates improved understanding of the biodiversity of
monogastric P utilisation towards both an optimised P supply and highest standards of animal health and welfare in European livestock
production. PEGaSus addresses the genotype-phenotype map, i.e. genomic, epigenetic, and transcriptomic variation, and nutritional
strategies to reduce P losses which will simultaneously reduce greenhouse gas, and nitrogen emissions. PEGaSus delivers cost-benefit
estimations in various farm-, production-, process-, and ecosystems and novel approaches of P management to balance economic and
environmental sustainability of the dense but uneven distributed European animal production. By integrating the results, PEGaSus provides
knowledge products with far-reaching impact on research and policy communities within the EU.
The project is financed by Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)Beskrivelse
01/09-2017 → 28/02-2021
Marianne Thomsen, Manfred Klinglmair, Henrik Bjarne Møller & Hanne Damgaard Poulsen
Teknologiske løsninger og ny viden om anvendelse, udledning og recirkulation af fosfor er i stadig udvikling. Denne viden skal bringes i anvendelse. Flertallet er derfor enige om, at der på kort sigt skal gennemføres en fosforvidensyntese, der beskriver fosfor som naturressource, landbrugets anvendelse samt udledning af fosfor samt miljøpåvirkninger forbundet hermed. Syntesen skal fokusere på erhvervets muligheder for at optimere fodringen af husdyr, så fosforudledningen begrænses. Desuden skal syntesen indeholde en teknologiliste, der beskriver muligheder og potentialer for udvinding og recirkulation af fosfor, mhp. at fosforoverskuddet i dele af området kan ændres fra en miljøudfordring til en ressource der kan udnyttesBeskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2018
Lene Munksgaard, Betina Amdisen Røjen, Birthe Marie Damgaard, Martin Riis Weisbjerg, Niels Bastian Kristensen, Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen & Mette S Herskin
Perioden omkring kælvning er en meget krævende periode for både ko og kalv, og langt størstedelen af produktion sygdommene forekommer i perioden omkring kælvning, ligesom dødeligheden er størst i denne periode. En lang række af de faktorer (f.eks. gulvtype og fodring), som er relateret til produktions sygdomme er også relateret til velfærd også hos det raske dyr. Der er derfor et stort behov for afklaring af en række centrale biologiske problemstillinger omkring fodring, management og opstaldning. Målet med nærværende projekt er udvikling af et bedre biologisk grundlag for at optimere fodring, opstaldning og management i goldperioden og tidlig laktation(ko) og tidligt i livet (kalv) med henblik på at opnå bedre sundhed, velfærd og produktion, og dermed øge danske mælkeproducenters konkurrenceevne.Beskrivelse
01/07-2010 → 31/12-2012
Martin Riis Weisbjerg & Margarita Novoa-Garrido
Projektet vil ved ensilering i laboratorieskala undersøge ensilerbarheden og konsekvenser af ensilering for kemisk sammensætning, fermenteringsprodukter og antioxidanter for tangarterne Saccharina latissimoa og Alaria esculenta.
Projektet finansieres af Program for Marine Biotechnology in northern Norway.Beskrivelse
01/06-2018 → 31/12-2020
Finansieret af KvægafgiftsfondenBeskrivelse
01/01-2019 → 31/12-2020
Søren Krogh Jensen, Martin Riis Weisbjerg & Nikolaj Peder Hansen
Udviklingen af bioøkonomien i Danmark oplever en stadig stigende interesse, både af hensyn til klima og miljø. Det forventes, at en stor del af den protein, der skal til at erstatte import af fx sojaprotein, vil komme fra græs, kløver og lucerne. Disse afgrøder indeholder store mængder værdifuldt protein og det totale proteinudbytte fra græsmarksafgrøder ligger for nuværende på 2500 kg/ha/år, men udbytter på op til 4000 kg/ha/år er målt. Igennem bioraffinering kan en væsentlig del af det lettilgængelige protein ekstraheres og adskilles fra fiberdelen (pulpen) og anvendes som foder til enmavede dyr, mens pulpen har stort potentiale som grovfoder til kvæg. Den mekaniske findeling af materialet forventes at give bedre adgang for vommens mikroorganismer til at nedbryde fibrene og dermed øge fordøjelsen. Ekstraktionen af de lettilgængelige proteiner fra græs betyder endvidere, at en mindre andel af proteinet nedbrydes og omsættes i vommen. Projektet undersøger udnyttelse af protein i forhold til mælkeproduktionen og effekten på udledning af klimagasser.
Projektet er finansieret af Hofmansgave.Beskrivelse
22/02-2019 → 31/12-2020
Martin Riis Weisbjerg & Marianne Johansen
01/01-2014 → 31/12-2016
