Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projekter i Epidemiologi og management

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

    Projektet er finansieret af PelsdyrafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  2. Kan koen få det bedste af begge verdener - positive oplevelser ved at opfostre sin kalv og efterfølgende stressfri adskillelse?

    Margit Bak Jensen, Heather Neave, Emma Hvidtfeldt Jensen, Jean-Loup Rault & Melissa Bateson

    I Danmark og i store dele af verden adskilles ko og kalv typisk inden for det første døgn efter fødslen. Adskillelse inden for det første døgn giver mindre brølen og rastløshed hos ko og kalv end senere adskillelse, men den tidlige adskillelse kritiseres jævnligt for at forhindre naturlig omsorg og diegivning. Vi ved dog meget lidt om de positive virkninger for koen af at opfostre sin kalv. Projektet foreslår nye metoder til at måle fordele for koen, så som tilknytning, positive oplevelser og neurobiologisk funktion, ved at opfostre sin kalv enten hele eller dele af døgnet. Projektet udvikler og integrerer de nye metoder med det formål at fastlægge virkningen på koen af forskellig opstaldning med kalven, samt forskellige skånsomme metoder til fravænning og adskillelse fra kalven. Hermed bidrager projektet med viden, der er nødvendig for at implementere management af køer og kalve sammen, der maksimerer positive oplevelser og minimerer stressende oplevelser for koen.
    Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Teknologi og Produktion, og Graduate School of Technical Sciences (GSTS).Beskrivelse

    01/01-202131/12-2023

  3. KALVvedKO: Kalve hos køer i malkekvægsbesætninger

    Mette Vaarst, Margit Bak Jensen & Maja Bertelsen

    At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvæg-besætninger. Det bryder med de økologiske principper, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum. Dilemmaet har i stigende omfang vækket forbrugernes opmærksomhed. Organic RDD-projektet KALVvedKO undersøger forskellige aspekter af dilemmaerne vedrørende fravænning, samt fordele og udfordringer ved at lade kalvene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. KALVvedKO søger at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold.
    Projektet er finansieret af GUDP, Aarhus Universitet, Thise Mejeri, Naturmælk, Tru-test og Økologisk Landsforening.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2022

  4. Insektbelastning hos heste

    Janne Winther Christensen & Henrik Skovgård

    Projektets overordnede formål er at finde og udbrede løsninger til skygge og reduktion af insektbelastning hos heste på døgngræs om sommeren. Dyr på græs oplever i stigende grad ekstreme vejrforhold og øget insektbelastning. Insekter kan være årsag til udvikling af sygdomme og give anledning til sår, allergi og eksem, og kan ligesom varmestress have negative konsekvenser for hestens sundhed, reproduktion og præstation. Projektet skal tilvejebringe data vedr. hestes brug af læskure/bygninger, naturligt forekommende skygge samt insektbelastning. I projektet indhentes praktiske erfaringer med hestes brug af læskure/bygninger i sommerperioden.

    •Del 1 resulterer i et idékatalog), samt data om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold, hestes brug af bygninger/læskure og belastning målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd hos heste i forskellige forskellige besætninger.

    •Del 2 resulterer i to videnskabelige artikler. Projektet er relevant for alle hestehold med heste på græs.

    Projektet er delvist finansieret af Hesteafgiftsfonden.

    Projektet gennemføres i sommeren 2019 og 2020. Resultaterne vil blive publiceret som et idékatalog og to videnskabelige, internationale artikler, som vil blive tilgængelige her på siden (forventet publikation i 2021). Resultaterne vil således være gratis til rådighed for alle interessenter. Beskrivelse

    01/03-201931/12-2020

  5. Increasing the feasibility and reliability of welfare assessments according to the WelFur-Mink protocol

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Tine Rousing

    The overall aim of this PhD-study is to increase the reliability and feasibility of the welfare assessment according to the WelFur-Mink protocol. The reliability is increased by overcoming dependencies of date of assessment in each of the three assessment periods, while the feasibility is increased by reducing the time needed for the full WelFur assessment.Beskrivelse

    01/04-201531/08-2018

  6. Identifikation af risikofaktorer for nedsat dyrevelfærd samt cost-benefit af velfærdsforbedrende tiltag i danske malkekvægsbesætninger

    Anne Braad Kudahl, Jan Tind Sørensen, Søren Østergaard, Marlene Kirschner, Matt Denwood, Hans Houe, Bjørn Forkmann & Søren Saxmose

    Projektets overordnede formål er at bidrage til rådgivning om velfærds-forbedringer i danske malkekvægsbesætninger ved at identificere de vigtigste problemer, deres risikofaktorer, og cost-benefit af mulige tiltag til forbedring af velfærden. Dette opnås ved at:
    • udpege og rangordne risikofaktorer forbundet med overordnede og udvalgte velfærdsproblemer
    • udpege de mest effektive og relevante tiltag for at løse velfærdsproblemerne
    • estimere i hvilket omfang tiltagene reducerer velfærdsproblemerne, hvilke økonomiske gevinster der kan forventes ved det, og hvilke omkostninger der er forbundet med tiltaget/investeringen. Der inkluderes såvel management- som systemændringer, herunder stald og inventar-investeringer.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2016

  7. Identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner hos økologiske svin og frilandssvin (del 1 og 2)

    Jan Tind Sørensen, Hanne Kongsted & Pia Haun Poulsen

    På baggrund af kødkontroldata har Landbrug & Fødevarer og SEGES foretaget en sammenligning af forekomsten af læsioner forårsaget af sygdom eller skader på økologiske svin og frilandssvin kontra konventionelle svin. Sammenligningen bygger på kødkontroldata for en periode på et år opsamlet på Danish Crowns slagteri i Herning, hvor der slagtes både økologiske svin, frilandssvin og konventionelle svin. På den baggrund identificeres problem- og succesbesætninger og efterfølgende identificeres risikofaktorer for halebid i økologiske og frilandsbesætninger.Beskrivelse

    01/05-201628/02-2018

  8. Huldtilpasning uden velfærdsproblemer

    Britt I. F. Henriksen, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I vinterperioden slankes mink, der skal bruges som avlsdyr, med henblik på at sikre god reproduktion. En udfordring er at slanke dyrene og samtidig undgå at dyrene bliver for sultne over så lang tid, at det vil påvirke deres velfærd. Dette er inkluderet i vurderingen af kriteriet ”fravær af længerevarende sult” i WelFur-Mink, og registreres som huld, hvor huld 1-2 i januar og huld 1 i februar er associeret med længerevarende sult. Der er ingen tvivl om at dyr som er ”for tynde” har været udsat for længerevarende sult. Men grænsen mellem hvad der er ”for tyndt” i januar og februar er pt meget kontant og der er behov for en mere jævn og glidende udvikling med datoen igennem perioden. Dette kunne være en glidende kombination af huld 1 og 2, men muligvis kan huld kombineres med andre indikatorer, for at få en mere nøjagtig vurdering af kriteriet ”fravær af længerevarende sult”, uafhængigt af observationsdatoen. Vi vil derfor undersøge hvordan forskellige managementstrategier for slankning af avlsdyr, som må være associeret med forskellige grader af sult, kommer til udtryk i forskellige velfærdsindikatorer. Vi vil samtidig vurdere om tidlige indikatorer kan bruges til at forebygge udviklingen af tegn på sult. Projektet vil samle viden om hvordan man som avler kan huldstyre på en måde så man opnår den fulde effekt af flushing uden at minkene oplever længerevarende sult, og dermed kan forbedre sin WelFur-Mink vurdering i forhold til velfærdskriteriet ”fravær af længevarende sult”.

    Projektet er finansieret af PelsdyrafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  9. Holdninger og motivation til forandring – med fokus på dyrevelfærd

    Inger Anneberg

    Metodisk vil der indgå etnografisk feltarbejde i 4-6 udvalgte landbrug samt kvalitative interviews med ejer og ansatte på alle deltagende bedrifter. Den efterfølgende analyse vil tage udgangspunkt i viden om landmænds syn på dyrevelfærd og forandring, samt teorier om anerkendelse, risiko og forandring i sammenhæng med professionel identitet. Desuden vil der indgå en spørgeskemaundersøgelse udført i samspil med EU’s referencecenter for dyrevelfærd, hvor fokus blandt andet er på hvordan kontrollører af dyrevelfærd ser på betydningen landmænds muligheder for at skabe forandringer, samt på hvad der kan fremme og hvad der kan hindre forandringer i de landbrug de besøger.

    Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/02-201931/03-2020

  10. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Katrine Kop Fogsgaard, Mette S Herskin, Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?
    Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose. På baggrund af registreringer i besætninger – der indgår i projektet som forsøgsværter - søger HALTBOX at afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks (frem for opstaldning af dyrene sammen med de raske dyr) nytter noget:
    a) Fører brugen af sygeboks til hurtigere raskmelding (lavere halthedsscore)?
    c) Påvirker brugen af sygeboks behovet for medicin, klovbehandling og dyrlægebehandling?
    c) Har brugen af sygeboks indflydelse på landmandens tidsforbrug til pasning af og tilsyn med dyrene?
    d) Betyder brugen af sygeboks at dyrene får bedre mulighed for hvile eller andre tegn på forbedret velfærd?
    e) Påvirker brugen af sygeboks dyrenes sundhed, produktion eller reproduktion i månederne efter opholdet i sygeboksen?
    Derudover vil projektet
    e) Undersøge hvorvidt ovenstående effekter af opholdet i sygeboks afhænger af halthedsdiagnosen; og
    f) Fastsætte anbefalinger for varigheden af opholdet i sygeboksen
    HALTBOX vil således resultere i ny viden som er afgørende for brugen af de sygebokse, der skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. En sådan viden findes ikke i dag.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  11. GUDP COWTrack

    Jan Tind Sørensen, Peter T. Thomsen, Lene Munksgaard, Victor Henrique Silva de Oliveira & Heidi Voss

    Formål:At udvikle og afprøve et system til automatisk registrering af ædeadfærd hos individuelle køer. Viden om den enkelte kos ædeadfærd kan efterfølgende bruges til at udpege syge køer.
    Kort beskrivelse:Syge køer ændrer ofte adfærd. En af disse adfærdsændringer kan være en reduceret foderoptagelse. I moderne løsdriftsstalde har landmanden imidlertid ikke nogen præcis viden om, hvor meget foder den enkelte ko æder, da alle køer i besætningen æder ved et fælles foderbord. For alligevel at kunne estimere den enkelte kos foderoptagelse, udvikler og afprøver vi et system, som automatisk kan registrere hvor længe og hvornår den enkelte ko æder. Viden om ændringer i køernes ædeadfærd kan derefter bruges til automatisk at udpege køer, som med stor sandsynlighed er syge. Landmanden får så – eksempelvis via en sms – besked om hvilke køer han skal holde særligt øje med og eventuelt behandle. Herved sikres at flest muligt syge køer bliver behandlet så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Projektet gennemføres i samarbejde med ca. 5 private malkekvægsbesætninger. Beskrivelse

    01/04-201331/03-2016

  12. GUDP - ProPig - Farm specific strategies to reduce environmental impact by improving Health, welfare and nutrition of organic pigs

    Tine Rousing, Davide Bochicchio, Gillian Butler, Sabine Dippel, Sandra Edwards, Barbara Früh, Gudrun Illmann & Christine Leeb

    Robust and competitive organic pig production needs to encompass low environmental impacts and good animal health and welfare. A cross-sectional survey and a prospective cohort study will be carried out on about 75 farms across eight different European countries. Environmental impacts are assessed using both Life Cycle Assessment and calculations of nutrient balances at farm and outdoor area level. Animal health and welfare will be evaluated from outcome measures of clinical scoring and selected behavioural parameters. Results will be fed back to farmers as benchmarking reports, based on which the farmer will decide farm specific goals and strategies to achieve these. General management and production strategies for environmental improvement will if possible be identified and disseminatedBeskrivelse

    01/11-201131/12-2014

  13. Fremtidens minkproduktion – fokus på indhusning af mink

    Jens Malmkvist

    Projektets formål er at udarbejde initiativer til bæredygtige løsninger til fremtidens minkproduktion, baseret på den nuværende viden om den domesticerede farmminks biologi. I minkproduktionen har bursystemet (inklusive redekassen) været relativt uforanderligt igennem årtier, til trods for at flere forhold har ændret sig, såsom (1) minks voksende størrelse, (2) viden om minks biologi, herunder mere viden om farmminks adfærdsmæssige og fysiologiske præferencer/behov, (3) en almen interesse for dyrevelfærd og debat om hold af mink i bure/til pels, samt (4) krav til en høj produktionseffektivitet, for at fastholde en økonomisk rentabel og bæredygtig dansk produktion. Der er derfor behov for at igangsætte forskning i ’Fremtidens minkproduktion’. Et element af dette er udvikling af ideer og nye løsninger til indhusning, som tilfredsstiller behovet (punkt 1-4) i årene fremover. Hvordan kan et indhusningsystem til mink se ud, såfremt vi skulle designe det i dag?
    I projektet indgår flere interessenter i samarbejde for at opnå brugbare løsninger. I projektet søges om støtte i form til (1) en forsøgsrække med principper for en optimal redekasse til mink, (2) samarbejde med firmaer og avlere vedr. videreudvikling af indhusning til mink, samt (3) pilotforsøg med afprøvning af minks brug af udeareal. Formålet er at fremme fremtidens minkproduktion, suppleret med tiltag (bl.a. forbedret redekasse) som gavner dyrevelfærd og produktionsøkonomi på danske minkgårde.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202131/12-2023

  14. Forlænget laktation: Optimal strategi for laktationslængde på ko- og besætningsniveau

    Søren Østergaard, Peter T. Thomsen, Lars Bilde Gildbjerg & Martin Bjerring

    Projektet fokuserer på identifikation af køer, som har optimal mulighed for at gennemføre en forlænget laktation med succes.
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2023

  15. Forekomst og forebyggelse af MRSA og diarré i frilandsbaseret svineproduktion

    Hanne Kongsted, Cecilie Liv Nielsen, Stine Lindgren, Martin Bjerring, Jan Tind Sørensen & Marianne Ørnstrup Kaiser

    Formålet er at belyse årsagerne til at grise i frilandsbaserede systemer har en lavere forekomst af MRSA og fravænningsdiarré end grise i traditionelle indendørs systemer.
    Projektet screener for MRSA i forskellige aldersgrupper af grise i to forskellige typer af frilandsbesætninger – økologiske og konventionelle. Da konventionelle besætninger har et højere forbrug af antibiotika end økologiske kan projektet pege på om det lave niveau af MRSA skyldes I) adgangen til det fri eller II) lavt antibiotika-forbrug. Desuden følges MRSA-forekomsten over tid i grise indkøbt til frilandssystemerne og hos personer med arbejde i disse systemer. Endvidere undersøger projektet for diarré og diarréforebyggende foranstaltninger i de to frilandsbaserede systemer, for at finde ud af hvordan de økologiske besætninger kan have et så lavt antibiotikaforbrug.
    Projektet vil afdække, om den lavere forekomst af MRSA i økologiske besætninger primært skyldes adgang til det fri eller et lavere antibiotikaforbrug. Desuden vil projektet generere ny viden om diarreforekomst og dets årsager i frilandsbesætninger. Den viden, der genereres i projektet om faktorer til forebyggelse af MRSA, diarre og forbrug af antibiotika vil kunne tjene til inspiration i den traditionelle produktion.
    Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  16. Forekomst og behandling af løbesår hos højtydende malkekvæg

    Mogens Agerbo Krogh, Sara Lee Munch, Nynne Capion, Søren Saxmose Nielsen & Peter Raundal

    Løbesår hos malkekvæg er en smertefuld tilstand, der rammer kvæg i alle aldre. I Danmark har løbesår vist sig at være årsag til 1,5% af dødsfald hos malkekvæg, men hvis mildere tilfælde inkluderes, er forekomsten formentlig over 20% hos voksne køer. De milde tilfælde giver uspecifik langvarig påvirkning af koen med symptomer som, smerte, nedsat foderoptag, nedsat mælkeydelse og blodmangel. Formålet med projektet er at klarlægge forekomsten af løbesår hos dansk malkekvæg og evaluere diagnostik og behandling. I projektet vil der blive foretages undersøgelse af 1000 løber fra raske køer ved slagtning og der vil bliver foretaget et behandlingsforsøg i én besætning. Derudover vil 30 køer blive fulgt intensivt og målinger af plasma-pepsinogen og okkult blod for at vurdere deres deres diagnostiske potentiale. Beskrivelse

    01/01-201602/12-2016

  17. Forebyggelse af ulykker ved håndtering af kvæg - udvikling af målbare indikatorer

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Marianne Norup, Michael Nørremark, Kent Jacob Nielsen & Helge Kromann

    Landbruget har den højeste forekomst af dødsulykker af alle brancher, og håndtering af dyr er en af de mest risikable opgaver. Ulykker ved håndtering af kvæg er desuden alvorligere, dyrere og medfører længere sygefravær end andre landbrugsrelaterede ulykker.
    Det overordnede formål med dette projekt er at udvikle målbare indikatorer for sikkerhed i relation til håndtering af malkekvæg i landbruget, med særlig fokus på de fysiske rammer, dyrenes adfærd og dyr-menneske interaktioner.
    Gennem 4 delprojekter vil projektet
    1) skabe ny viden om årsager til kvægrelaterede arbejdsulykker gennem analyse af både eksisterende og nyindsamlede ulykkesdata
    2) undersøge, hvorvidt teknologiske produkter til monitorering af kvægs adfærd og bevægelse kan anvendes til forebyggelse af arbejdsulykker
    3) udarbejde anbefalinger til indretning af stalde til malkekvæg, der indeholder hensyn til arbejdssikkerhed og sikrer optimale fysiske rammer, så risikoen for arbejdsulykker minimeres
    4) identificere adfærd hos mennesker og malkekøer, der øger risikoen for arbejdsulykker i håndteringssituationer.
    Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.Beskrivelse

    01/10-202031/12-2022

  18. Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger - PREVENT-MF

    Heidi Voss, Inger Anneberg, Mogens Agerbo Krogh & Finn Strudsholm

    Forekomst af mælkefeber er betydeligt højere i økologiske besætninger end i konventionelle. Projektet går i dybden med de forskelle, der findes imellem de økologiske besætninger i goldko-management for at udvikle best-practice indenfor økologiske rammerBeskrivelse

    01/01-201731/12-2017

  19. First European Union Reference Centre for Animal Welfare

    Jan Tind Sørensen, Lene Juul Pedersen, Inger Anneberg, Hanne Kongsted & Mette S Herskin

    The establishment of Animal Welfare Reference Centres is laid down in the Official Controls Regulation (Articles 95 & 96). In 2018 the Commission designated a first European Union Reference Centre for Animal Welfare:This first Centre entitled EURCAW-Pigs focusses on pig welfare since improving the enforcement of the legislation of pigs is one of the Commission's priorities in the area of animal welfare. EURCAW-Pigs provides scientific and technical knowledge to Competent Authorities of EU member states and their support bodies (science, training, communication), for the official controls on pig welfare requirements laid down in the European pig welfare legislationThe partners in the consortium have extensive experience at national level in providing advice to their respective ministries on animal welfare related topics. They are also recognised as internationally leading institutes on animal welfare issues. Each partner has a relatively small team of 3-4 key staff who work in the Centre, and a much larger group of animal welfare experts from their own and affiliated institutes which they can call upon for additional support. EURCAW-Pigs receives its funding from DG SANTE of the European Commission, as well as the national governments of the three partners forming the CentreAarhus University (AU) Denmark (DK)Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) – Germany (DE)Wageningen Livestock Research (WLR) The Netherlands (NL) Beskrivelse

    01/10-201831/12-2022

  20. Fastlæggelse af korrektionsfaktorer for observation af stereotypi i WelFur før fodring eller sidst på dagen

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen, Tine Rousing & Emma Marie Vallentin Hvas

    Stereotyp adfærd hos mink observeres bedst i perioden med øget aktivitet før fodring eller under udsat fodring. Dette er derfor proceduren i velfærdsvurderingsprotokollen WelFur-Mink, der nu er implementeret i hele Europa. Nogle gange er det imidlertid ikke muligt at observere inden fodring. Det bedste alternative tidspunkt for observation er blevet foreslået at være i perioden med stigende aktivitet før solnedgang om vinteren eller som den sidste observation på dagen om sommeren og om efteråret. For at vurdere behovet for en korrektionsfaktor, der skulle tilpasse prævalensen af stereotyp adfærd før solnedgang til prævalensen inden fodring, er forholdet mellem de to blevet undersøgt. På fem gårde blev der observeret stereotypi på begge tidspunkter, og ud fra WelFur-Mink-vurderinger blev resultaterne beregnet. Resultaterne viste, at der er mindre stereotyp opførsel før solnedgang end før fodring. Ingen enkel korrektionsfaktor kunne defineres, da forholdet syntes at afhænge af stereotypeniveauet. Niveauet af stereotypi på de 5 testede bedrifter både før fodring og før solnedgang var højere end det store antal bedrifter, der blev testet i WelFur-Mink i januar og februar 2018. Det er derfor nødvendigt med test både før fodring og før solnedgang på flere bedrifter inklusive gårde med et lavere niveau af stereotypi.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2020

  21. Fastlæggelse af den økonomiske værdi af krydsning - af Kombi-Kryds

    Morten Kargo, Jehan Frans Ettema, Lydia Henriette Sørensen, Elise Norberg, Søren Østergaard & Anders Fog

    Systematiske krydsningsprogrammer har gennem årtier været anvendt med succes indenfor svine - og fjerkræsektoren. Interessen for anvendelse af systematiske krydsningsprogrammer for malkekvæg har over de seneste år været stigende, og en spørgeundersøgelse fra juli 2014 viser, at mellem 95 og 100% af de besætninger, der krydser, opnår en positiv effekt af at anvende systematisk krydsning. Dette til trods er der stadig en tilbageholdenhed for at gå i gang med at krydse hos mange. Idet under 10 % af danske malke-kvægbrugere anvender systematiske krydsningsprogrammer, er det økonomiske
    potentiale meget stort for det samlede kvægbrug. Kan man få 30 til 50 % af kvægbrugerne til at anvende Kombi-Kryds, vil den samlede indtjening for kvægbruget kunne øges med 100-200 mio. kr. årligt. En indtjening, som kommer udover den øgede indtjening, som avlsarbejdet i de rene racer
    genererer. Idet krydsningsdyr generelt er mere robuste, vil anvendelse af systematiske krydsningsprogrammer betyde færre døde dyr og et lavere medicinforbrug. Derfor øger anvendelsen af systematiske krydsningsprogrammer alt andet lige velfærden i de besætningerBeskrivelse

    05/01-201504/01-2017

  22. Et ICT-baseret rådgivningsværktøj til at minimere forekomsten af halebid

    Lene Juul Pedersen, Guilherme Amorim Franchi, Tomas Norton, Keeling O'Driscoll & Laura Boyle

    Projektet udvikler et varslingsværktøj for igangværende halebids adfærd vha automatiseret overvågning via video og billede behandlings algorithmer. Værktøjet vil desuden angive sandsynlige risikofaktorer og derved virkningsfulde interventioner. Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse

    01/03-202131/03-2024

  23. Erhvervs-ph.d. for Pia Brandt: Documentation of welfare of finishing pigs on the day of slaughter - Establishment of checkpoints and indicators suited to perform automatic recordings for future documentation of animal welfare

    Tine Rousing, Mette S Herskin & Margit Dall Aaslyng

    The aim of the project is to develop a scientific method for documentation of animal welfare on the day of slaughter of pigs; including to: • Develop an indicator protocol with relevant indicators for assessment of animal welfare on the day of slaughter. An indicator protocol has been developed (see materials and methods) • Establish an aggregated quantifiable assessment index of animal welfare on the day of slaughter This is the focus of the main study.Beskrivelse

    01/08-201131/07-2015

  24. Effektiv kontrol mod smitsom mastitis

    Søren Østergaard, Torben Werner Bennedsgaard, Martin Bjerring & Lars Peter Sørensen

    Effektiv mastitiskontrol er forudsætning for en rentabel mælkeproduktion, hvor koens fulde potentiale udnyttes til at producere mælk af den højeste kvalitet. Inden for de sidste få år er andelen af danske besætninger med B-streptokokker steget fra 2 % i 2000 til 7 % i 2012. Ca. 90 % af de danske besætninger er inficeret med Staph. aureus. Udviklingen har givet en række nye udfordringer i kontrollen af smitsom mastitis, særligt for store besætninger og besætninger med nye malkesystemer. Trods faldende celletal de seneste år er andelen af køer med smitsomme mastitisbakterier ved analyse af goldkoprøver fortsat over 35% (Bennedsgaard 2014, upublicerede analyser), og 70% af antibiotikaforbruget i besætningerne bruges til behandling af yverinfektioner.
    Projektets formål er at undersøge årsagen til den fortsat høje forekomst af smitsomme mastitisbakterier og at opnå ny viden om effektiv kontrol af smitsom mastitis, som udmøntes i anbefalinger og redskaber til at kunne træffe de mest effektive beslutninger på både ko- og besætningsniveau. Dermed forbedres mælkekvalitet og dyrevelfærd, mindskes antibiotikaforbruget og øges indtjeningen for den enkelte besætningsejer.Beskrivelse

    01/01-201531/12-2018

  25. EU reference center for fjerkræ og andre mindre husdyr

    Steen Henrik Møller, Anja Brinch Riber, Virginie Michel, Antonio Velarde Calvo & James Leonardo Vinco

    Aktiviteterne i det andet Centre for dyrevelfærd (EURCAW) vil fokusere på velfærd hos fjerkræ, kaniner og pelsdyr og omfatte:
    •Fjerkræ (undtagen strudse): slagtekyllinger, æglæggere og avlsdyr af høns (Gallus gallus), kalkuner (Meleagris gallopavo), ænder (Carina moschata, Anas platyrhynchos og deres krydsninger), gæs (Anser anser, Anser cygnoides og deres krydsninger), perlehøns (Numida meleagris) og vagtler (Coturnix coturnix);
    •Kaniner (Oryctolagus cuniculus);
    •Pelsdyr: mink (Neovison vison), sølvræv (Vulpes vulpes), blåræv (Alopex lagopus), chinchilla (Chinchilla lanigera) og mårhund (Nyctereus procyonoides), ilder (Mustela putorius) og sumpbæver (Myocastor coypus).
    EURCAW-SA vil dække hele dyrenes livscyklus fra fødsel til aflivning og vil omfatte pasningsrutiner, transport, slagtning eller aflivning. Beskrivelse

    01/01-202007/12-2021

  26. EFBA Welfur II

    Steen Henrik Møller, Steffen W Hansen, Jens Malmkvist, Tine Rousing, Jan Tind Sørensen, Britt I. F. Henriksen, Pia Haun Poulsen & Mariann Nakano Pinkalski

    Udvikling af en welfærdsvurderingsprotokol for mink baseret på principperne udviklet i Welfare Quality(R) Beskrivelse

    01/01-201131/12-2015

  27. Den optimale ko – Hvilke egenskaber har økonomisk værdi?

    Morten Kargo, Søren Østergaard & Jehan Frans Ettema

    In this project, economic values for ”all” traits of economically importance within 6 different productions systems is intended to be estimated. The reason for including traits so far not registered in practical dairy farming is the fast running improvement in information flow from automatic registrations systems and the development of genomic selection. This will increase the number of traits to be included in the breeding goal in the future. Furthermore improved methods for estimation of economic weights will be developedBeskrivelse

    01/01-201231/12-2014

  28. DANIDA financieret: ProGrOV

    Mette Vaarst

    01/01-201131/12-2015

  29. Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr

    Janne Winther Christensen, Peter Sandøe, Björn Forkman, Merete Fredholm, Thomas Bøker Lund, Søren Saxmose Nielsen & Charlotte Reinhard Bjørnvad

    Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr skal varetage forskning i problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr.
    Centeret er finansieret af Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.Beskrivelse

    01/01-202007/12-2021

  30. CORE Organic Cofund & Innovationsfonden: Innovative and sustainable grazing-based systems integrating cows and young stock

    Mette Vaarst, Margit Bak Jensen, Jesper Overgård Lehmann & Lisbeth Mogensen

    Et CORE Organic Cofund projekt fra april 2018-marts 2021 med 15 partnere fra 8 europæiske lande: Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland, Tyrkiet. I Danmark er det partnerne AU, ØL og Them, som arbejder sammen.
    Projektet arbejder på at skabe rammer og udvikle rutiner, som imødekommer dyrenes naturlige behov i dét omfang og på den måde det er muligt, i økologiske malkekvægbesætninger.
    Projekt-teamer arbejder allerede nu sammen med 2 andre projekter indenfor CORE: ProYoungStock og MixEnable. Vi arbejder også på at få flere midlier til forskningen i Danmark I et netværk af partnere. Fokus er ko-kalv-systemer, innovative græsningsstrategier med flere aldersgrupper og arter sammen, og general nedbringelse af medicin-behov gennem god dyresundhed og velfærd.

    Arbejdsmetoderne er grundlæggende at forske i private landbrug, sammen med økologiske landmænd, under forskellige omstændigheder. Sammenligne, skabe kontrast, og forstå udfra mange forskellige baggrunde. Vi søger at se landbrugssystemer I deres helhed: løsninger og nye tiltag skal passe ind i gården og være i overensstemmelse med gårdens mål.
    Beskrivelse

    01/04-201830/09-2021

  31. Bæredygtig slagtekalveproduktion nu

    Mogens Vestergaard, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Margit Bak Jensen, Lisbeth Mogensen & Per Spleth

    Projektets formål er at give grundlag for en bæredygtig slagtekalvefodring, så slagtekalveproducenterne kan fodre på en måde, der giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi.

    Målet er at fastlægge konsekvenserne af en øget andel grovfoder i foderrationen til slagtekalve i form af øget brug af lokalproduceret foder som græsmarksbaseret foder og gode biprodukter på kalvenes tilvækst, foderudnyttelse, sundhed, ædeadfærd, slagtekvalitet, produktionens klimaaftryk og samlede produktionsøkonomi. Beskrivelse

    01/01-202131/12-2021

  32. BrugBoksen

    Mette S Herskin, Katrine Kop Fogsgaard, Margit Bak Jensen, Peter T. Thomsen, Ilka Klaas, Hans Houe & Björn Forkman

    Projektets formål er at undersøge betydningen af opstaldning af malkekøer med moderat klinisk mastitis i sygeboks for 1) dyrenes adfærd og velfærd i sygdomsperioden samt 2) dyrenes efterfølgende recovery, risiko for tilbagefald samt mælkeproduktion.
    Projektet finansieres af VidenCenter for Dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/03-201601/07-2017

  33. Big Dutchman Smart Broiler inititive

    Anja Brinch Riber, Sigga Rasmussen, Tomas Norton, Marisa Erasmus, René Thomsen, Karen Margrethe Balle, Martin Rishøj & Simon Lague

    Projektet vil lave en PLF-løsning (præcisionslandbrugsløsning) baseret på kamerateknologi og avanceret billedanalyse til slagtekyllingproduktionen. Formålet med projektet er at overvåge forskellige aspekter af slagtekyllingers adfærd gennem kamerateknologi til forbedret dyrevelfærd. Dette inkluderer bensundhed, bevægelse og naturlig adfærd - alle hovedelementer, som indgår i de fem friheder. En vigtig fordel ved denne tilgang er, at det tillader landmanden konstant overvågning af dyreadfærd for at forudsige og bedre forstå, hvad der er bedst for dyrene. Det er ligeledes et vurderingsværktøj til kontrollører. Ved dagligt at kunne levere objektiv bevis vil give bedre vurdering gennem hele dyrets liv. Endelig giver dette tiltag en bedre dialog med forbrugerne, da det er muligt at videregive reel dyrebaseret bevis til forbrugerne, hvilket giver dem mulighed for at træffe vidensbaserede beslutninger.
    Projektet er finansieret af FFAR og Big DutchmanBeskrivelse

    01/08-202031/01-2022

  34. Bedste praksis æglæggere: Pilot projekt om bedste praksis i alternative systemer for æglæggere

    Anja Brinch Riber

    Målene med projektet er at:
    - forberede og tildele praktisk støtte til ægproducenter for at opfordre dem til at skifte fra bursystemer til alternative ikke-bursystemer.
    - sikre en bred formidling af de indsamlede informationer fra bedste praksis gennem udvikling af kommunikationsmaterialer.
    - organisere formidlingsarrangementer målrettet mod medlemslande med et lavt procentvis brug af alternative systemer.
    Projektet er finansieret af EU (DG Sante).Beskrivelse

    21/05-202120/05-2023

  35. Anvendelse af sygebokse og kvantificering af halte køers behov i relation til velfærd

    Margit Bak Jensen, Hans Houe, Mette S Herskin, Peter T. Thomsen, Björn Forkman & Charlotte Amdi Williams

    Et spørgeskema om forekomst og anvendelse af sygebokse i kvægbesætninger blev besvaret af 130 ud af 350 adspurgte besætningsejere (svarprocent 37). Resultaterne viste at der i 9 – 24 % af besætninger (afhængig af dyregruppe) ikke er adgang til en sygeboks. For malkekøernes vedkommende er der i 9 % af besætningerne ikke adgang til hverken enkelt- eller fællessygeboks, 22 % har ikke adgang til enkeltsygeboks, mens 35 % ikke har adgang til fællessygeboks.
    En analyse af sammenhængen mellem forekomst/anvendelse af sygebokse og en række sundhedsmæssige og demografiske variable på besætningsniveau viste, at der var flere behandlinger for klov-/lemmelidelser i besætninger, som havde én eller flere køer i sygeboks på besøgsdagen. Antallet af registrerede behandlinger for klov-/lemmelidelser var således 1,23/ko/år i besætninger med køer i sygeboks og 0,32/ko/år i besætninger uden køer i sygeboks.

    I en eksperimentel undersøgelse blev 37 halte køer med hornrelaterede klovlidelser opstaldet enkeltvis i en uge i sygebokse indrettet med 2 lige store områder med hhv. sand og gummigulv. På hvert underlag var der adgang til foder og vand, ligesom køerne kunne opnå såvel social kontakt som isolation på begge underlag. De halte køer udviste en præference for at ligge på sand, mens de fortrinsvis opholdt sig på gummigulv, når de var oprejst. Køerne opholdt sig fortrinsvis på gummigulv under udførelse af hudplejeadfærd. Der sås ingen isolationssøgning. Resultaterne tyder på, at en sygeboks med hvileområde med dybstrøelse af sand og aktivitetsområde med gummigulv vil bidrage til at forbedre halte køers velfærd. Verifikation af den velfærdsmæssige betydning heraf kræver dog flere undersøgelser. Beskrivelse

    01/01-201331/12-2014

  36. Antimicrobial resistance across biotic socialities

    Jens Seeberg, Katy Overstreet, Mette Vaarst & Holger Brüggemann

    Infektioner med lægemiddelresistente bakterier truer med at blive den mest almindelige dødsårsag for mennesker i 2050. Antimikrobiel resistens (AMR) har fået fodfæste på hospitaler og i husdyrbesætninger, hvor anvendelse af antibiotika er en del af produktionen. Dette projekt udvikler begrebet biotiske socialiteter (BS) for at forstå transmissionen af AMR på tværs af arter og for at adressere de teoretiske og metodologiske kompleksiteter af sociale netværk som rummer mennesker, dyr og mikroorganismer. Desuden er dette projekt baseret på tværfagligt samarbejde og nødvendige metoder til forskning i den sociale og biologiske verden af mennesker, svin og mirober.
    Projektet er finansieret af AUFF NOVA.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2023

  37. Animal contact

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Poul B Videbech, Lene Vase, Sigrid Juhl Lunde & Lene Høeg Fuglsang-Damgaard

    Dyre-assisteret terapi (DAT) er i vækst og har potentialet til at blive et vigtigt ikke-farmakologisk supplement til behandling af mennesker med f.eks. psykisk sygdom, stress eller udviklingsforstyrrelser. Forskning viser, at anvendelsen af dyr i terapeutisk behandling kan have betydelige effekter på forskellige målgrupper, men det er ikke klart, hvad det specifikt er ved kontakten til dyr, der påvirker behandlingsresultatet.
    Projektet er inddelt i 4 arbejdspakker, hvor vi i de første identificer og udvælger hvilke fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige mål for effekten af forskellige grader af kontakt til dyr. I sidste halvdel af projektet undersøger vi plejehjemsbeboeres og militærveteraners umiddelbare reaktion på kontakt og samvær med hunde ved hjælp af de udvalgte mål.
    Projektet er finansieret af TrygFonden.Beskrivelse

    01/08-202031/12-2023

  38. AUTOKLOV Automatisk identifikation af køer med klovlidelser

    Peter T. Thomsen

    Behandling af klovlidelser kræver at vi finder de syge køer. Formålet med projektet er at udnytte eksisterende data om køernes aktivitet og udvikle en algoritme (software), som kan udpege køer med klovlidelser.
    Tidlig og konsekvent behandling af klovlidelser forventes at føre til højere mælkeydelse, bedre økonomi, større arbejdsglæde og bedre dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2020