Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projekter i Epidemiologi og management

Sortér efter: Startdato | Slutdato | Titel

  1. Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr

    Janne Winther Christensen, Peter Sandøe, Björn Forkman, Merete Fredholm, Thomas Bøker Lund, Søren Saxmose Nielsen & Charlotte Reinhard Bjørnvad

    Center for Forskning i Velfærd hos Familiedyr skal varetage forskning i problemstillinger af relevans for velfærden hos hunde, katte, heste og andre dyr, der holdes som familie- eller hobbydyr.
    Centeret er finansieret af Skibsreder Per Henriksen, R. og Hustrus Fond.Beskrivelse

    01/01-202007/12-2021

  2. EU reference center for fjerkræ og andre mindre husdyr

    Steen Henrik Møller, Anja Brinch Riber, Virginie Michel, Antonio Velarde Calvo & James Leonardo Vinco

    Aktiviteterne i det andet Centre for dyrevelfærd (EURCAW) vil fokusere på velfærd hos fjerkræ, kaniner og pelsdyr og omfatte:
    •Fjerkræ (undtagen strudse): slagtekyllinger, æglæggere og avlsdyr af høns (Gallus gallus), kalkuner (Meleagris gallopavo), ænder (Carina moschata, Anas platyrhynchos og deres krydsninger), gæs (Anser anser, Anser cygnoides og deres krydsninger), perlehøns (Numida meleagris) og vagtler (Coturnix coturnix);
    •Kaniner (Oryctolagus cuniculus);
    •Pelsdyr: mink (Neovison vison), sølvræv (Vulpes vulpes), blåræv (Alopex lagopus), chinchilla (Chinchilla lanigera) og mårhund (Nyctereus procyonoides), ilder (Mustela putorius) og sumpbæver (Myocastor coypus).
    EURCAW-SA vil dække hele dyrenes livscyklus fra fødsel til aflivning og vil omfatte pasningsrutiner, transport, slagtning eller aflivning. Beskrivelse

    01/01-202007/12-2021

  3. PIGWEB

    Jan Værum Nørgaard, Mette S Herskin, Samantha Joan Noel, Lene Juul Pedersen & Leslie Foldager

    An infrastructure for experimental research for sustainable pig production
    Funded by EU Horizon 2020 Beskrivelse

    01/03-202128/02-2026

  4. Sammehæng mellem ekstensive produktionsmetoder og kødkvalitet (intrinsic) for grise og kyllingkød.

    Lene Juul Pedersen & Hans Spoolder

    Formålet er at kunne tilbyde forbrugerne kvalitetskød fra gris og fjerkræ ved at udvikle nye løsninger, der sam-adresserer samfundets krav om høj dyrevelfærd, lav miljøbelastning og produktionskædens krav om indtjening. Projektet finansieres af Horizon2020Beskrivelse

    01/10-202130/09-2025

  5. Udvikling af model for kvægbesætningens udledning af enterisk metan under forskellige management strategier

    Søren Østergaard, Anne Braad Kudahl, Martin Riis Weisbjerg, Jan Tind Sørensen, Vivi Mørkøre Thorup, Peter Lund, Lisbeth Mogensen & Morten Kargo

    En fortsat stor dansk mælkeproduktion kan være model for andre lande, hvis Danmark kan finde klimaløsninger, som dels er anvendelige i praksis, dels er effektive, både når man ser på bedriftens samlede klimagas udledning og på det økonomiske perspektiv. Den enkelte malkekvægbesætnings produktions-og managementsystem er et centralt og nødvendigt delsystem i, at kunne forstå og kvantificere den samlede danske klimabelastning for produktion af mælk og kød. Projektets hovedaktivitet er at udvikle en ny besætningsmodel til simulering af tekniske og økonomiske konsekvenser af managementtiltag til reduktion af klimaaftryk i malkekvægsbesætninger.


    Projekt finansieret af GUDPBeskrivelse

    01/07-202131/12-2024

  6. Et ICT-baseret rådgivningsværktøj til at minimere forekomsten af halebid

    Lene Juul Pedersen, Guilherme Amorim Franchi, Tomas Norton, Keeling O'Driscoll & Laura Boyle

    Projektet udvikler et varslingsværktøj for igangværende halebids adfærd vha automatiseret overvågning via video og billede behandlings algorithmer. Værktøjet vil desuden angive sandsynlige risikofaktorer og derved virkningsfulde interventioner. Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse

    01/03-202131/03-2024

  7. Animal contact

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Poul B Videbech, Lene Vase, Sigrid Juhl Lunde & Lene Høeg Fuglsang-Damgaard

    Dyre-assisteret terapi (DAT) er i vækst og har potentialet til at blive et vigtigt ikke-farmakologisk supplement til behandling af mennesker med f.eks. psykisk sygdom, stress eller udviklingsforstyrrelser. Forskning viser, at anvendelsen af dyr i terapeutisk behandling kan have betydelige effekter på forskellige målgrupper, men det er ikke klart, hvad det specifikt er ved kontakten til dyr, der påvirker behandlingsresultatet.
    Projektet er inddelt i 4 arbejdspakker, hvor vi i de første identificer og udvælger hvilke fysiologiske, psykologiske og adfærdsmæssige mål for effekten af forskellige grader af kontakt til dyr. I sidste halvdel af projektet undersøger vi plejehjemsbeboeres og militærveteraners umiddelbare reaktion på kontakt og samvær med hunde ved hjælp af de udvalgte mål.
    Projektet er finansieret af TrygFonden.Beskrivelse

    01/08-202031/12-2023

  8. Antimicrobial resistance across biotic socialities

    Jens Seeberg, Katy Overstreet, Mette Vaarst & Holger Brüggemann

    Infektioner med lægemiddelresistente bakterier truer med at blive den mest almindelige dødsårsag for mennesker i 2050. Antimikrobiel resistens (AMR) har fået fodfæste på hospitaler og i husdyrbesætninger, hvor anvendelse af antibiotika er en del af produktionen. Dette projekt udvikler begrebet biotiske socialiteter (BS) for at forstå transmissionen af AMR på tværs af arter og for at adressere de teoretiske og metodologiske kompleksiteter af sociale netværk som rummer mennesker, dyr og mikroorganismer. Desuden er dette projekt baseret på tværfagligt samarbejde og nødvendige metoder til forskning i den sociale og biologiske verden af mennesker, svin og mirober.
    Projektet er finansieret af AUFF NOVA.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2023

  9. Forlænget laktation: Optimal strategi for laktationslængde på ko- og besætningsniveau

    Søren Østergaard, Peter T. Thomsen, Lars Bilde Gildbjerg & Martin Bjerring

    Projektet fokuserer på identifikation af køer, som har optimal mulighed for at gennemføre en forlænget laktation med succes.
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2023

  10. Kan koen få det bedste af begge verdener - positive oplevelser ved at opfostre sin kalv og efterfølgende stressfri adskillelse?

    Margit Bak Jensen, Heather Neave, Emma Hvidtfeldt Jensen, Jean-Loup Rault & Melissa Bateson

    I Danmark og i store dele af verden adskilles ko og kalv typisk inden for det første døgn efter fødslen. Adskillelse inden for det første døgn giver mindre brølen og rastløshed hos ko og kalv end senere adskillelse, men den tidlige adskillelse kritiseres jævnligt for at forhindre naturlig omsorg og diegivning. Vi ved dog meget lidt om de positive virkninger for koen af at opfostre sin kalv. Projektet foreslår nye metoder til at måle fordele for koen, så som tilknytning, positive oplevelser og neurobiologisk funktion, ved at opfostre sin kalv enten hele eller dele af døgnet. Projektet udvikler og integrerer de nye metoder med det formål at fastlægge virkningen på koen af forskellig opstaldning med kalven, samt forskellige skånsomme metoder til fravænning og adskillelse fra kalven. Hermed bidrager projektet med viden, der er nødvendig for at implementere management af køer og kalve sammen, der maksimerer positive oplevelser og minimerer stressende oplevelser for koen.
    Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Teknologi og Produktion, og Graduate School of Technical Sciences (GSTS).Beskrivelse

    01/01-202131/12-2023

  11. Resilience for Dairy - R4D

    Søren Østergaard & Margit Bak Jensen

    Horizon 2020 project

    The overall objective of R4D is to develop and to strengthen a self-sustainable EU ThematicNetwork on “resilient and robust dairy farms” designed to stimulate knowledge exchanges and cross-fertilisation among a wide range of actors and stakeholders of thedairy industry. The aim of R4Dis to widely disseminate relevant ready-to-use best practices based on innovations, facilitating knowledge exchange from farmers to farmers.Beskrivelse

    01/01-202131/12-2023

  12. Rethinking of Antimicrobial Decision-systems in the Management of Animal Production

    Mette Vaarst, Hanne Kongsted, Mogens Agerbo Krogh, Line Kollerup, Merete Studnitz, Katy Overstreet & Jan Tind Sørensen

    ROADMAP is a 4-year EU-funded project that will foster transitions towards prudent antimicrobial use (AMU) in animal production in a large variety of contexts, by favouring a rethinking of antimicrobial decision-systems all along the food supply chain.Beskrivelse

    01/06-201931/05-2023

  13. Bedste praksis æglæggere: Pilot projekt om bedste praksis i alternative systemer for æglæggere

    Anja Brinch Riber

    Målene med projektet er at:
    - forberede og tildele praktisk støtte til ægproducenter for at opfordre dem til at skifte fra bursystemer til alternative ikke-bursystemer.
    - sikre en bred formidling af de indsamlede informationer fra bedste praksis gennem udvikling af kommunikationsmaterialer.
    - organisere formidlingsarrangementer målrettet mod medlemslande med et lavt procentvis brug af alternative systemer.
    Projektet er finansieret af EU (DG Sante).Beskrivelse

    21/05-202120/05-2023

  14. First European Union Reference Centre for Animal Welfare

    Jan Tind Sørensen, Lene Juul Pedersen, Inger Anneberg, Hanne Kongsted & Mette S Herskin

    The establishment of Animal Welfare Reference Centres is laid down in the Official Controls Regulation (Articles 95 & 96). In 2018 the Commission designated a first European Union Reference Centre for Animal Welfare:This first Centre entitled EURCAW-Pigs focusses on pig welfare since improving the enforcement of the legislation of pigs is one of the Commission's priorities in the area of animal welfare. EURCAW-Pigs provides scientific and technical knowledge to Competent Authorities of EU member states and their support bodies (science, training, communication), for the official controls on pig welfare requirements laid down in the European pig welfare legislationThe partners in the consortium have extensive experience at national level in providing advice to their respective ministries on animal welfare related topics. They are also recognised as internationally leading institutes on animal welfare issues. Each partner has a relatively small team of 3-4 key staff who work in the Centre, and a much larger group of animal welfare experts from their own and affiliated institutes which they can call upon for additional support. EURCAW-Pigs receives its funding from DG SANTE of the European Commission, as well as the national governments of the three partners forming the CentreAarhus University (AU) Denmark (DK)Friedrich-Loeffler-Institut (FLI) – Germany (DE)Wageningen Livestock Research (WLR) The Netherlands (NL) Beskrivelse

    01/10-201831/12-2022

  15. Forebyggelse af ulykker ved håndtering af kvæg - udvikling af målbare indikatorer

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Marianne Norup, Michael Nørremark, Kent Jacob Nielsen & Helge Kromann

    Landbruget har den højeste forekomst af dødsulykker af alle brancher, og håndtering af dyr er en af de mest risikable opgaver. Ulykker ved håndtering af kvæg er desuden alvorligere, dyrere og medfører længere sygefravær end andre landbrugsrelaterede ulykker.
    Det overordnede formål med dette projekt er at udvikle målbare indikatorer for sikkerhed i relation til håndtering af malkekvæg i landbruget, med særlig fokus på de fysiske rammer, dyrenes adfærd og dyr-menneske interaktioner.
    Gennem 4 delprojekter vil projektet
    1) skabe ny viden om årsager til kvægrelaterede arbejdsulykker gennem analyse af både eksisterende og nyindsamlede ulykkesdata
    2) undersøge, hvorvidt teknologiske produkter til monitorering af kvægs adfærd og bevægelse kan anvendes til forebyggelse af arbejdsulykker
    3) udarbejde anbefalinger til indretning af stalde til malkekvæg, der indeholder hensyn til arbejdssikkerhed og sikrer optimale fysiske rammer, så risikoen for arbejdsulykker minimeres
    4) identificere adfærd hos mennesker og malkekøer, der øger risikoen for arbejdsulykker i håndteringssituationer.
    Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.Beskrivelse

    01/10-202031/12-2022

  16. KALVvedKO: Kalve hos køer i malkekvægsbesætninger

    Mette Vaarst, Margit Bak Jensen & Maja Bertelsen

    At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvæg-besætninger. Det bryder med de økologiske principper, men har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum. Dilemmaet har i stigende omfang vækket forbrugernes opmærksomhed. Organic RDD-projektet KALVvedKO undersøger forskellige aspekter af dilemmaerne vedrørende fravænning, samt fordele og udfordringer ved at lade kalvene gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden. KALVvedKO søger at løse disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold.
    Projektet er finansieret af GUDP, Aarhus Universitet, Thise Mejeri, Naturmælk, Tru-test og Økologisk Landsforening.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2022

  17. Krydsning - optimering på tværs af malkeracer

    Søren Østergaard

    Projektets formål er at forbedre konkurrenceevnen for danske mælkeproducenter og kvægavlsforeningen VikingGenetics samt forbedre ressourceudnyttelsen i malkekvægsektoren ved at udnytte det fulde potentiale i krydsning mellem malkeracer. Krydsning bruges i høj grad inden for andre produktionsgrene til at opnå krydsningsfrodighed, men har begrænset udbredelse inden for malkekvæg, fordi der mangler styringsredskaber. Resultatet af projektet bliver krydsningskøer med forbedret sundhed, frugtbarhed og holdbarhed. Dette fører til ca. 200 mio. kr./år i videre økonomiske effekter hos mælkeproducenterne, et lavere foderforbrug/kg værdistof og en lavere CO2-udledning/kg værdistof. Desuden opnås en større genetisk diversitet inden for racerne. Projektets formål opnås ved at udvikle og implementere beslutningsstøtteværktøjer i form af 1) genetiske værdier for krydsningsdyr baseret på genomisk information, 2) nye moduler til simuleringsprogrammet SimHerd, så det kan understøtte de beslutninger, den enkelte mælkeproducent skal træffe for sin besætning vedr. krydsning og 3) nye moduler til insemineringsplansprogrammet, så det kan maksimere krydsningsfrodigheden i hver enkel parring vha. genomisk information. Desuden vil projektet, som det første, opbygge et beslutningsgrundlag for at designe renracede linjer af malkekvæg, der er udvalgt til at producere effektivt krydsningsafkom i modsætning til i dag, hvor avlsarbejdet udelukkende fokuserer på at forbedre de renracede dyrs præstation.
    Projektet er finansieret af GUDP, VikingGenetics, Aarhus Universitet, SEGES, Viking Danmark og SimHerd A/S.Beskrivelse

    01/10-201830/09-2022

  18. Big Dutchman Smart Broiler inititive

    Anja Brinch Riber, Sigga Rasmussen, Tomas Norton, Marisa Erasmus, René Thomsen, Karen Margrethe Balle, Martin Rishøj & Simon Lague

    Projektet vil lave en PLF-løsning (præcisionslandbrugsløsning) baseret på kamerateknologi og avanceret billedanalyse til slagtekyllingproduktionen. Formålet med projektet er at overvåge forskellige aspekter af slagtekyllingers adfærd gennem kamerateknologi til forbedret dyrevelfærd. Dette inkluderer bensundhed, bevægelse og naturlig adfærd - alle hovedelementer, som indgår i de fem friheder. En vigtig fordel ved denne tilgang er, at det tillader landmanden konstant overvågning af dyreadfærd for at forudsige og bedre forstå, hvad der er bedst for dyrene. Det er ligeledes et vurderingsværktøj til kontrollører. Ved dagligt at kunne levere objektiv bevis vil give bedre vurdering gennem hele dyrets liv. Endelig giver dette tiltag en bedre dialog med forbrugerne, da det er muligt at videregive reel dyrebaseret bevis til forbrugerne, hvilket giver dem mulighed for at træffe vidensbaserede beslutninger.
    Projektet er finansieret af FFAR og Big DutchmanBeskrivelse

    01/08-202031/01-2022

  19. Bæredygtig slagtekalveproduktion nu

    Mogens Vestergaard, Anne Louise Frydendahl Hellwing, Margit Bak Jensen, Lisbeth Mogensen & Per Spleth

    Projektets formål er at give grundlag for en bæredygtig slagtekalvefodring, så slagtekalveproducenterne kan fodre på en måde, der giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi.

    Målet er at fastlægge konsekvenserne af en øget andel grovfoder i foderrationen til slagtekalve i form af øget brug af lokalproduceret foder som græsmarksbaseret foder og gode biprodukter på kalvenes tilvækst, foderudnyttelse, sundhed, ædeadfærd, slagtekvalitet, produktionens klimaaftryk og samlede produktionsøkonomi. Beskrivelse

    01/01-202131/12-2021

  20. Forekomst og forebyggelse af MRSA og diarré i frilandsbaseret svineproduktion

    Hanne Kongsted, Cecilie Liv Nielsen, Stine Lindgren, Martin Bjerring, Jan Tind Sørensen & Marianne Ørnstrup Kaiser

    Formålet er at belyse årsagerne til at grise i frilandsbaserede systemer har en lavere forekomst af MRSA og fravænningsdiarré end grise i traditionelle indendørs systemer.
    Projektet screener for MRSA i forskellige aldersgrupper af grise i to forskellige typer af frilandsbesætninger – økologiske og konventionelle. Da konventionelle besætninger har et højere forbrug af antibiotika end økologiske kan projektet pege på om det lave niveau af MRSA skyldes I) adgangen til det fri eller II) lavt antibiotika-forbrug. Desuden følges MRSA-forekomsten over tid i grise indkøbt til frilandssystemerne og hos personer med arbejde i disse systemer. Endvidere undersøger projektet for diarré og diarréforebyggende foranstaltninger i de to frilandsbaserede systemer, for at finde ud af hvordan de økologiske besætninger kan have et så lavt antibiotikaforbrug.
    Projektet vil afdække, om den lavere forekomst af MRSA i økologiske besætninger primært skyldes adgang til det fri eller et lavere antibiotikaforbrug. Desuden vil projektet generere ny viden om diarreforekomst og dets årsager i frilandsbesætninger. Den viden, der genereres i projektet om faktorer til forebyggelse af MRSA, diarre og forbrug af antibiotika vil kunne tjene til inspiration i den traditionelle produktion.
    Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  21. Managementstrategier til høj fravænningsvægt og lavt antibiotikaforbrug

    Jan Tind Sørensen, Hanne Kongsted, Cecilie Liv Nielsen & Mogens Agerbo Krogh

    Formålet med dette studie er at reducere antibiotikabehovet hos smågrise ved at øge deres vægt ved fravænning – fravænningsvægten øges ved etablering af stabile kuld uden sammenblanding og ved en forøget fravænningsalder.

    Studier og praktiske erfaringer peger på, at større og mere robuste grise ved fravænning vil kunne reducere forekomsten af behandlingskrævende infektioner hos fravænningsgrise, og derved behovet for antibiotika. I projektet øges fravænningsvægten på grisene ved at øge fravænningsalderen og ved at holde dem i stabile kuld hos soen under diegivningsperioden. Soen får i dag typisk større kuld end hun selv kan passe og bl.a. derfor flyttes en del pattegrise til en anden so end deres mor, som passer dem ind til fravænning. I studiet undersøges virkningen af at holde kuld samlet fra fødsel til fravænning, så soen kun ligger med sine egne pattegrise. Virkningen af dette undersøges ved to forskellige fravænningsaldre. Vi følger herefter smågrisene i klimastalden (7-30 kg), og undersøger forekomsten af sygdom og antibiotikabehandlinger.

    I veterinærforlig III ønskes der fokus på blandt andet fravænningsalder og kuldstørrelse og med vægt på tiltag som virker i stalden. Projektet gennemføres under produktionsforhold i fire større danske sobesætninger. Vi forventer derfor at projektets resultater umiddelbart kan implementeres i dansk svineproduktion efter projektperioden.
    Beskrivelse

    01/05-201831/12-2021

  22. Optimeret indtransport af søer - bedre velfærd og højere værdi

    Mette S Herskin, Karen Thodberg, Louisa Meira Gould & Inger Anneberg

    SOTRANS skaber viden som kan danne grundlag for formulering af operationelle guidelines for udlevering og transport af slagtesøer, sådan at de nuværende udfordringer af søernes velfærd og kødkvalitet minimeres. Slagtesøer belastes mere af transport end slagtesvin, men på trods af en betydelig sotransport har området ikke været udviklet eller søgt forbedret i årtier. SOTRANS involverer to forsøgsserier som kombinerer field trials og interventionsdesigns for på samme tid at sikre relevans og forskningshøjde. For at inkludere betydning af klimatiske faktorer gennemføres forsøgene på flere årstider. Blandt de systematisk undersøgte faktorer er: gruppestr., sammenblanding, transportvarighed, udlevering, pauser og tildeling af vand. Undersøgelserne gennemføres med udsætterdyr, som udpeges af landmænd, og det overordnede setup involverer kliniske undersøgelse i besætningen, kommerciel transport og gen-undersøgelse på slagteri. Data omhandlende adfærd, klima (temperatur, relativ fugtighed, CO2) og håndtering indsamles i hele perioden og kødkvalitet (slag/bid-mærker, pH, dryptab) vurderes post mortem. Baseret på denne viden vil SOTRANS muliggøre formulering af operationelle guidelines til relevante interessenter såsom vognmænd, chauffører, landmænd og myndigheder – guidelines der kan sikre at søer I fremtiden kan transporteres til slagt under forhold der ikke udfordrer deres velfærd eller kødkvalitet – og som derfor vil bidrage til bæredygtig ressourceudnyttelse og forbrugeraccept.
    Projektet er finansieret af GUDP og GSST.Beskrivelse

    01/02-201831/12-2021

  23. Reduktion af fravænningsstress og af behov for AB gennem fravænning i farestien og brug af robust genotype

    Lene Juul Pedersen, Hanne Kongsted & Charlotte Lauridsen

    Formålet med projektet er at undersøge, om staldsystemet til løse søer, hvor grisene bliver i farestien efter fravænning, kan reducere de negative forandringer i immunforsvar, tarmflora og ædeadfærd, der normalt ses ved fravænning, og som forårsager fravænningsdiarré. Konceptet undersøges med to forskellige genotyper, der varierer ift. antal og vægt af de fødte grise. Beskrivelse

    01/01-202031/12-2021

  24. Robuste kalve - Godt begyndt er halvt fuldendt

    Bodil Højlund Nielsen, Mogens Agerbo Krogh, Mogens Vestergaard, Martin Bjerring & Stine Lindgren

    Robuste kalve er et vigtigt fundament for at opnå gode produktionsresultater hos både slagtekalve- og mælkeproducenter. Formålet med projektet er at fremme opdræt af robuste kalve så kalvedødelighed og antibiotikaforbrug kan sænkes. Målet er at frembringe viden om og værktøjer til optimal sundhedsmanagement af kalve. Dette gøres ved:
    ● Systematisk indsamling af viden og data i ”kalveklynger” af malkekvægs- og slagtekalvebesætninger
    ● Udvikling af diagnostiske redskaber til overvågning af kalvens sundhedsstatus.
    ● Afprøvning af alternativer til antibiotikabehandling samt af antibiotika-fri kalveproduktion.
    ● Udvikling og implementering af effektive styringsværktøjer for kalvenes robusthed fx i DMS.
    Projektets resultater bidrager til effektiv kalveopdræt og bedre økonomi hos mælkeproducenten, hvor fokus på optimal pasning af kalve fører til robuste, sunde og højtydende malkekøer samt sunde slagtekalve med høj tilvækst og på sigt et reduceret antibiotikaforbrug.
    Projektet er finansieret af Mælkeafgiftsfonden og Kvægafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2021

  25. Scientific analysis of transition and change processes related to animal agriculture

    Mette Vaarst

    Selve kurset fandt sted på AU Foulum + AU Aarhus + Zoom 2.-6.november 2020, og bliver fulgt op af præsentationer og seminar Beskrivelse

    02/11-202031/12-2021

  26. Svineproducenters og deres medarbejderes motivation og muligheder for at reducere antibiotikaforbruget

    Hanne Kongsted, Katy Overstreet, Inger Anneberg & Stine Lindgren

    Formålet med projektet er at finde ud af, hvilke forhindringer, ”den danske landmand” (besætningsejere og medarbejdere) føler, der er, for at de kan reducere brugen af antibiotika og undlade brug af medicinsk zink. Ved at forstå landmændenes vinkel, kan vi fremover arbejde målrettet på at ændre disse forhold. Desuden kan projektet udpege hvilke former for incitamentstrukturer, der vil have den største effekt på landmændenes forbrug af antibiotika.
    Projektet består af en spørgeskemaundersøgelse, der skal nå bredt ud til ejere og medarbejdere i danske svinebesætninger og definere de udfordringer, landmændene har, ift. at reducere forbruget af antibiotika og undgå medicinsk zink. Spørgeskemaet vil bl.a. tage fat i følgende forhold: Håndtering af mange levendefødte grise pr so, brug af vacciner, aftageres (dem, der køber grisenes) forventninger til behandling.
    Projektet er finansieret via Veterinærforlig III.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2021

  27. WelFur IV Mink projekt

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen, Tine Rousing & Jens Malmkvist

    Projekt til sikring af fortsat korrekt implementering af WelFur-Mink på Europæiske minkfarme. Projektet har 7 arbejdspakker: 1. Projektmanagement og information. 2. Bidrag til udvikling og test af ny WelFur app. (WMA2) til dataopsamling ved velfærdsvurderinger på farme. 3. Udvikling af undervisningsmateriale til periodespecifik træning af auditører. 4. Vedligehold og udvikling af velfærdsvurderingsprotokollen i forhold til ny viden. 5. Analyse af resultaterne fra WelFur på basis af anonyme, men landespecifikke data. 6. Forberedelse af en reideret version 2 af WelFur protokollen. 7. Videnskabelig publicering. Beskrivelse

    01/01-201931/12-2021

  28. CORE Organic Cofund & Innovationsfonden: Innovative and sustainable grazing-based systems integrating cows and young stock

    Mette Vaarst, Margit Bak Jensen, Jesper Overgård Lehmann & Lisbeth Mogensen

    Et CORE Organic Cofund projekt fra april 2018-marts 2021 med 15 partnere fra 8 europæiske lande: Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Estland, Tyrkiet. I Danmark er det partnerne AU, ØL og Them, som arbejder sammen.
    Projektet arbejder på at skabe rammer og udvikle rutiner, som imødekommer dyrenes naturlige behov i dét omfang og på den måde det er muligt, i økologiske malkekvægbesætninger.
    Projekt-teamer arbejder allerede nu sammen med 2 andre projekter indenfor CORE: ProYoungStock og MixEnable. Vi arbejder også på at få flere midlier til forskningen i Danmark I et netværk af partnere. Fokus er ko-kalv-systemer, innovative græsningsstrategier med flere aldersgrupper og arter sammen, og general nedbringelse af medicin-behov gennem god dyresundhed og velfærd.

    Arbejdsmetoderne er grundlæggende at forske i private landbrug, sammen med økologiske landmænd, under forskellige omstændigheder. Sammenligne, skabe kontrast, og forstå udfra mange forskellige baggrunde. Vi søger at se landbrugssystemer I deres helhed: løsninger og nye tiltag skal passe ind i gården og være i overensstemmelse med gårdens mål.
    Beskrivelse

    01/04-201830/09-2021

  29. Minkvelfærd i Europa – på basis af WelFur

    Britt I. F. Henriksen, Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    WelFur-Mink er et velfærdsvurderingssystem til vurdering af velfærden på minkfarme i Europa. I WelFur-Mink vurderes dyrevelfærden på besætningsniveau på baggrund af en række registreringer på farmen. Velfærdsindikatorerne er både dyre- og ressourcebaserede, og de fleste registreres direkte på en repræsentativ stikprøve af burene med mink på farmen. Implementering af velfærdsvurderingssystemet WelFur-Mink i Europa blev påbegyndt i 2017. Fra branchens side anvendes WelFur-Mink som en del af en dyrevelfærdscertificering for minkskind produceret i Europa. Over 95% af alle minkfarme i Europa har tilmeldt sig certificeringen, hvilket betyder at de inden 2020 skal opnå en certificering baseret på mindst 3 WelFur vurderinger (én i hver produktionssæson) og herefter et årligt opdateringsbesøg. Projektet vil ud fra de data som er indsamlet i forbindelse med hver WelFur vurdering undersøge velfærden på tværs af Europa. Projektet vil også samle positive og negative effekter på velfærd, se på sammenhænge mellem indikatorer og pege på nye forskningsindsatser indenfor udvikling af mink-velfærd.

    Projektet er igangsat af Videncenter for DyrevelfærdBeskrivelse

    01/03-201928/02-2021

  30. Fremtidens minkproduktion – fokus på indhusning af mink

    Jens Malmkvist

    Projektets formål er at udarbejde initiativer til bæredygtige løsninger til fremtidens minkproduktion, baseret på den nuværende viden om den domesticerede farmminks biologi. I minkproduktionen har bursystemet (inklusive redekassen) været relativt uforanderligt igennem årtier, til trods for at flere forhold har ændret sig, såsom (1) minks voksende størrelse, (2) viden om minks biologi, herunder mere viden om farmminks adfærdsmæssige og fysiologiske præferencer/behov, (3) en almen interesse for dyrevelfærd og debat om hold af mink i bure/til pels, samt (4) krav til en høj produktionseffektivitet, for at fastholde en økonomisk rentabel og bæredygtig dansk produktion. Der er derfor behov for at igangsætte forskning i ’Fremtidens minkproduktion’. Et element af dette er udvikling af ideer og nye løsninger til indhusning, som tilfredsstiller behovet (punkt 1-4) i årene fremover. Hvordan kan et indhusningsystem til mink se ud, såfremt vi skulle designe det i dag?
    I projektet indgår flere interessenter i samarbejde for at opnå brugbare løsninger. I projektet søges om støtte i form til (1) en forsøgsrække med principper for en optimal redekasse til mink, (2) samarbejde med firmaer og avlere vedr. videreudvikling af indhusning til mink, samt (3) pilotforsøg med afprøvning af minks brug af udeareal. Formålet er at fremme fremtidens minkproduktion, suppleret med tiltag (bl.a. forbedret redekasse) som gavner dyrevelfærd og produktionsøkonomi på danske minkgårde.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202131/12-2023

  31. AUTOKLOV Automatisk identifikation af køer med klovlidelser

    Peter T. Thomsen

    Behandling af klovlidelser kræver at vi finder de syge køer. Formålet med projektet er at udnytte eksisterende data om køernes aktivitet og udvikle en algoritme (software), som kan udpege køer med klovlidelser.
    Tidlig og konsekvent behandling af klovlidelser forventes at føre til højere mælkeydelse, bedre økonomi, større arbejdsglæde og bedre dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/01-201831/12-2020

  32. Fastlæggelse af korrektionsfaktorer for observation af stereotypi i WelFur før fodring eller sidst på dagen

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen, Tine Rousing & Emma Marie Vallentin Hvas

    Stereotyp adfærd hos mink observeres bedst i perioden med øget aktivitet før fodring eller under udsat fodring. Dette er derfor proceduren i velfærdsvurderingsprotokollen WelFur-Mink, der nu er implementeret i hele Europa. Nogle gange er det imidlertid ikke muligt at observere inden fodring. Det bedste alternative tidspunkt for observation er blevet foreslået at være i perioden med stigende aktivitet før solnedgang om vinteren eller som den sidste observation på dagen om sommeren og om efteråret. For at vurdere behovet for en korrektionsfaktor, der skulle tilpasse prævalensen af stereotyp adfærd før solnedgang til prævalensen inden fodring, er forholdet mellem de to blevet undersøgt. På fem gårde blev der observeret stereotypi på begge tidspunkter, og ud fra WelFur-Mink-vurderinger blev resultaterne beregnet. Resultaterne viste, at der er mindre stereotyp opførsel før solnedgang end før fodring. Ingen enkel korrektionsfaktor kunne defineres, da forholdet syntes at afhænge af stereotypeniveauet. Niveauet af stereotypi på de 5 testede bedrifter både før fodring og før solnedgang var højere end det store antal bedrifter, der blev testet i WelFur-Mink i januar og februar 2018. Det er derfor nødvendigt med test både før fodring og før solnedgang på flere bedrifter inklusive gårde med et lavere niveau af stereotypi.
    Projektet er finansieret af Pelsdyrafgiftsfonden.Beskrivelse

    01/01-202031/12-2020

  33. Insektbelastning hos heste

    Janne Winther Christensen & Henrik Skovgård

    Projektets overordnede formål er at finde og udbrede løsninger til skygge og reduktion af insektbelastning hos heste på døgngræs om sommeren. Dyr på græs oplever i stigende grad ekstreme vejrforhold og øget insektbelastning. Insekter kan være årsag til udvikling af sygdomme og give anledning til sår, allergi og eksem, og kan ligesom varmestress have negative konsekvenser for hestens sundhed, reproduktion og præstation. Projektet skal tilvejebringe data vedr. hestes brug af læskure/bygninger, naturligt forekommende skygge samt insektbelastning. I projektet indhentes praktiske erfaringer med hestes brug af læskure/bygninger i sommerperioden.

    •Del 1 resulterer i et idékatalog), samt data om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold, hestes brug af bygninger/læskure og belastning målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd hos heste i forskellige forskellige besætninger.

    •Del 2 resulterer i to videnskabelige artikler. Projektet er relevant for alle hestehold med heste på græs.

    Projektet er delvist finansieret af Hesteafgiftsfonden.

    Projektet gennemføres i sommeren 2019 og 2020. Resultaterne vil blive publiceret som et idékatalog og to videnskabelige, internationale artikler, som vil blive tilgængelige her på siden (forventet publikation i 2021). Resultaterne vil således være gratis til rådighed for alle interessenter. Beskrivelse

    01/03-201931/12-2020

  34. Udvikling af metode til test af berigelse i WelFur-Mink

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I WelFur-Mink protokollen kategoriseres forskellige typer af berigelse i burene i tre niveauer på grundlag af den tilgængelige viden om deres betydning for dyrenes velfærd. Denne viden er ikke altid ensartet og sammenlignelig hvilket betyder at selv berigelser, der er undersøgt videnskabeligt, kan være svære at placerer entydigt. Berigelser der ikke er undersøgt placeres i den laveste kategori. Derudover er den additive værdi af berigelse nr. 2, 3, 4 ,5 eller 6 sjældent undersøgt og må derfor baseres på et kvalificeret skøn. På denne baggrund er formålet at udvikle og teste en metode til afprøvning og kategorisering af berigelser til mink. Metoden skal sikre at eksisterende såvel som nye typer af berigelse der bruges i minkproduktionen kategoriseres på et sammenligneligt grundlag, og at også værdien af flere berigelser til de samme dyr kan kategoriseres korrekt i WelFur-mink protokollen. For avlerne vil det også bidrage med viden om hvilken slags berigelse, som har størst betydning for dyrene velfærd, og derved WelFur-Mink kategoriseringen.
    I 2018 udvikles der et koncept for en metode for test af berigelse. I 2019 er fokus på at udvikle og afprøve bure, som understøtter tests af mange forskellige slags berigelser på en måde der tillader automatisk registrering af relevante parametre. Disse aktiviteter forventes at fortsætte i 2020, hvor der også er fokus på at teste og kategorisere forskellige slags berigelse, samt den additive effekt af flere slags berigelse.

    Projektet er finansieret af PelsdyrafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201831/12-2020

  35. Holdninger og motivation til forandring – med fokus på dyrevelfærd

    Inger Anneberg

    Metodisk vil der indgå etnografisk feltarbejde i 4-6 udvalgte landbrug samt kvalitative interviews med ejer og ansatte på alle deltagende bedrifter. Den efterfølgende analyse vil tage udgangspunkt i viden om landmænds syn på dyrevelfærd og forandring, samt teorier om anerkendelse, risiko og forandring i sammenhæng med professionel identitet. Desuden vil der indgå en spørgeskemaundersøgelse udført i samspil med EU’s referencecenter for dyrevelfærd, hvor fokus blandt andet er på hvordan kontrollører af dyrevelfærd ser på betydningen landmænds muligheder for at skabe forandringer, samt på hvad der kan fremme og hvad der kan hindre forandringer i de landbrug de besøger.

    Projektet er igangsat af Videncenter for Dyrevelfærd.Beskrivelse

    01/02-201931/03-2020

  36. Huldtilpasning uden velfærdsproblemer

    Britt I. F. Henriksen, Steen Henrik Møller & Jens Malmkvist

    I vinterperioden slankes mink, der skal bruges som avlsdyr, med henblik på at sikre god reproduktion. En udfordring er at slanke dyrene og samtidig undgå at dyrene bliver for sultne over så lang tid, at det vil påvirke deres velfærd. Dette er inkluderet i vurderingen af kriteriet ”fravær af længerevarende sult” i WelFur-Mink, og registreres som huld, hvor huld 1-2 i januar og huld 1 i februar er associeret med længerevarende sult. Der er ingen tvivl om at dyr som er ”for tynde” har været udsat for længerevarende sult. Men grænsen mellem hvad der er ”for tyndt” i januar og februar er pt meget kontant og der er behov for en mere jævn og glidende udvikling med datoen igennem perioden. Dette kunne være en glidende kombination af huld 1 og 2, men muligvis kan huld kombineres med andre indikatorer, for at få en mere nøjagtig vurdering af kriteriet ”fravær af længerevarende sult”, uafhængigt af observationsdatoen. Vi vil derfor undersøge hvordan forskellige managementstrategier for slankning af avlsdyr, som må være associeret med forskellige grader af sult, kommer til udtryk i forskellige velfærdsindikatorer. Vi vil samtidig vurdere om tidlige indikatorer kan bruges til at forebygge udviklingen af tegn på sult. Projektet vil samle viden om hvordan man som avler kan huldstyre på en måde så man opnår den fulde effekt af flushing uden at minkene oplever længerevarende sult, og dermed kan forbedre sin WelFur-Mink vurdering i forhold til velfærdskriteriet ”fravær af længevarende sult”.

    Projektet er finansieret af PelsdyrafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  37. Korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage

    Steen Henrik Møller, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    Projektets formål er at skabe et fagligt grundlag for en korrekt WelFur-Mink vurdering ved delvis fravænning af store kuld ved 42 dage, som det ofte praktiseres i Danmark. I WelFur-Mink vurderes effekten af delvis fravænning på samme vis som anden fravænning, mens den dokumenterede positive effekt på sår og skader, vurderes under ’Fravær af skader’. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at delvis fravænning påvirker minks velfærd anderledes end almindelig fravænning. Den andel af hvalpene, der fravænnes ved 6 uger, vil derfor få samme vurdering som ved fuld fravænning ved 6 uger. Dette giver en dårligere vurdering i forhold til 1) Fravænnings-alderen; 2) Afstanden mellem tæve og hvalpe efter fravænning. Hvis dette skal ændres, skal der være videnskabeligt grundlag for at tolke delvis fravænning anderledes end normal fravænning. Det nuværende grundlag for vurdering af velfærden ved forskellig fravænningsalder bygger på viden om effekten på tæver og hvalpe. Effekterne er primært målt som kaldelyde mellem tæver og hvalpe, som stereotypi hos tæver og hvalpe, både umiddelbart efter fravænning og langtidseffekten målt om efteråret omkring pelsskiftet (3 - 4 måneder efter fravænning).

    Projektet er finansieret af PelsdyrafgiftsfondenBeskrivelse

    01/01-201831/12-2019

  38. WelFur III

    Steen Henrik Møller, Anna Feldberg Marsbøll, Britt I. F. Henriksen & Jens Malmkvist

    The overall aim of the WelFur III project is to facilitate the implementation of the welfare assessment protocol for mink in Europe. A test of the WelFur protocol at farms in 10 European countries disclosed a number of issues that needed to be solved in order to make sure that WelFur could correctly handle all conditions found around Europe in each of the three seasons that covers the strict annual cycle of mink production.
    A Ph.D. project is aiming at increasing the feasibility and exploring ways to reduce the costs of assessment, without reducing the validity or the reliabilityBeskrivelse

    01/01-201531/12-2019

  39. Effektiv kontrol mod smitsom mastitis

    Søren Østergaard, Torben Werner Bennedsgaard, Martin Bjerring & Lars Peter Sørensen

    Effektiv mastitiskontrol er forudsætning for en rentabel mælkeproduktion, hvor koens fulde potentiale udnyttes til at producere mælk af den højeste kvalitet. Inden for de sidste få år er andelen af danske besætninger med B-streptokokker steget fra 2 % i 2000 til 7 % i 2012. Ca. 90 % af de danske besætninger er inficeret med Staph. aureus. Udviklingen har givet en række nye udfordringer i kontrollen af smitsom mastitis, særligt for store besætninger og besætninger med nye malkesystemer. Trods faldende celletal de seneste år er andelen af køer med smitsomme mastitisbakterier ved analyse af goldkoprøver fortsat over 35% (Bennedsgaard 2014, upublicerede analyser), og 70% af antibiotikaforbruget i besætningerne bruges til behandling af yverinfektioner.
    Projektets formål er at undersøge årsagen til den fortsat høje forekomst af smitsomme mastitisbakterier og at opnå ny viden om effektiv kontrol af smitsom mastitis, som udmøntes i anbefalinger og redskaber til at kunne træffe de mest effektive beslutninger på både ko- og besætningsniveau. Dermed forbedres mælkekvalitet og dyrevelfærd, mindskes antibiotikaforbruget og øges indtjeningen for den enkelte besætningsejer.Beskrivelse

    01/01-201531/12-2018

  40. HALTBOX: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?

    Katrine Kop Fogsgaard, Mette S Herskin, Margit Bak Jensen & Peter T. Thomsen

    HALTBOX besvarer spørgsmålet: Nytter det at bruge sygebokse til halte køer?
    Forskningsprojektet involverer halte malkekøer (halthedsscore 4), som opstaldes i sygeboks i en periode på op til 6 uger efter halthedsdiagnose. På baggrund af registreringer i besætninger – der indgår i projektet som forsøgsværter - søger HALTBOX at afdække, hvorvidt opstaldning af halte køer i sygeboks (frem for opstaldning af dyrene sammen med de raske dyr) nytter noget:
    a) Fører brugen af sygeboks til hurtigere raskmelding (lavere halthedsscore)?
    c) Påvirker brugen af sygeboks behovet for medicin, klovbehandling og dyrlægebehandling?
    c) Har brugen af sygeboks indflydelse på landmandens tidsforbrug til pasning af og tilsyn med dyrene?
    d) Betyder brugen af sygeboks at dyrene får bedre mulighed for hvile eller andre tegn på forbedret velfærd?
    e) Påvirker brugen af sygeboks dyrenes sundhed, produktion eller reproduktion i månederne efter opholdet i sygeboksen?
    Derudover vil projektet
    e) Undersøge hvorvidt ovenstående effekter af opholdet i sygeboks afhænger af halthedsdiagnosen; og
    f) Fastsætte anbefalinger for varigheden af opholdet i sygeboksen
    HALTBOX vil således resultere i ny viden som er afgørende for brugen af de sygebokse, der skal forefindes på danske bedrifter senest fra 2016. En sådan viden findes ikke i dag.Beskrivelse

    01/01-201631/12-2018

  41. Løbesår betydning for produktion og velfærd hos malkekvæg

    Mogens Agerbo Krogh, Sarah Lee Munch, Søren Saxmose Nielsen, Nynne Capion & Peter Raundahl

    I 2016 fandt vi forandringer i løben hos 90 % og deciderede løbesår hos 43 % af 750 danske Holstein køer. Løbesår er dermed særdeles udbredt hos de danske malkekøer og det er derfor helt centralt at det bliver undersøgt om løbesårene har væsentlig betydning for produktionen og/eller udgør et betydeligt velfærdsmæssigt problem. Formålet med dette projekt er at kvantificere betydningen af løbesårene på koens produktion og velfærd. I projektet vil der blive foretaget en sammenlignende vidensyntese om sammenhæng imellem løbesår og smerte. Desuden vil der på slagtekøer blive foretaget yderligere undersøgelser af størrelse, dybde og alder af løbesår og efterfølgende analyseres sammenhængen mellem graden af løbesår og produktions- og slagtedata. Projektet vil samlet set give os ny viden om, hvor meget løbesår påvirker koens velfærd og produktion. Beskrivelse

    01/01-201731/12-2018

  42. Optimale hundebesøg

    Karen Thodberg, Janne Winther Christensen, Birthe Houbak, Pia Haun Poulsen & Connie Hårbo Middelhede

    Formålet med denne undersøgelse er at klarlægge, om det at øge aktivitetsniveauet i disse besøg med hund vil give en endnu større umiddelbar effekt og eventuelt en længerevarende effekt. Derudover vil vi undersøge om udbyttet af disse besøg afhænger af beboernes mentale funktionsniveau (typisk varierende grader af demens). Endelig vil vi undersøge hvordan man kan måle dag til dag effekter vha. plejehjemspersonalets observationer.
    Projektet udføres i samarbejde med TrygFonden.Beskrivelse

    01/01-201512/12-2018

  43. Increasing the feasibility and reliability of welfare assessments according to the WelFur-Mink protocol

    Anna Feldberg Marsbøll, Steen Henrik Møller & Tine Rousing

    The overall aim of this PhD-study is to increase the reliability and feasibility of the welfare assessment according to the WelFur-Mink protocol. The reliability is increased by overcoming dependencies of date of assessment in each of the three assessment periods, while the feasibility is increased by reducing the time needed for the full WelFur assessment.Beskrivelse

    01/04-201531/08-2018

  44. Management til forbedret hvalpeoverlevelse, dyrevelfærd og effektivitet i dansk minkproduktion

    Jens Malmkvist, Steen Henrik Møller & Steffen W Hansen

    Dansk minkproduktion er verdensførende, og økonomisk væsentlig for Danmark, hvor hovedparten af de 16 millioner årligt producerede skind eksporteres til markeder med stigende efterspørgsel. Der er imidlertid et betydeligt potentiale for øget hvalpeoverlevelse i produktionen af mink. Projektets formål er derfor at udvikle, anvise og demonstrere vidensbaserede
    produkter (redemateriale, redekasse med drikkevand) og integrerede managementredskaber (SOPs, Farm Cockpit til PC) til at øge antallet af vitale hvalpe fra hver enkelt avlstæve. Som følge af projektet forbedres (i) dyrevelfærden – qua reduceret stress hos tæver og hvalpe, flere vitale hvalpe ved
    fravænning, færre skader og døde hvalpe, (ii) effektiviteten via flere skind produceret pr. avlsdyr, samt (iii) bæredygtighed og miljø via bedre essourceudnyttelse/mindre spild. Konkret er målet realistiske løsninger til reduktion af den tidlige hvalpedødelighed til under 8%, hvilket kan forøge antallet af producerede skind pr. alvstæve fra de nuværende 5,3 til 6,1,
    samtidig med at dyrenes velfærd forbedres. Dette medfører en årlig merindtjening på 498 mio. kr. i den danske minkproduktion. Effekterne specificeres yderligere i en costbenefit analyse i projektets slutfase. God velfærd for mink bidrager positivt til Danmarks/erhvervets etiske regnskab og generelle omdømme. Både med hensyn til effektivitet og dyrevelfærd kan Danmark distancere konkurrenter, såfremt produktion af mink optimeres som skitseret i dette projekt. Beskrivelse

    01/03-201401/03-2018

  45. Identifikation af mulighederne for at minimere forekomsten af læsioner hos økologiske svin og frilandssvin (del 1 og 2)

    Jan Tind Sørensen, Hanne Kongsted & Pia Haun Poulsen

    På baggrund af kødkontroldata har Landbrug & Fødevarer og SEGES foretaget en sammenligning af forekomsten af læsioner forårsaget af sygdom eller skader på økologiske svin og frilandssvin kontra konventionelle svin. Sammenligningen bygger på kødkontroldata for en periode på et år opsamlet på Danish Crowns slagteri i Herning, hvor der slagtes både økologiske svin, frilandssvin og konventionelle svin. På den baggrund identificeres problem- og succesbesætninger og efterfølgende identificeres risikofaktorer for halebid i økologiske og frilandsbesætninger.Beskrivelse

    01/05-201628/02-2018

  46. Forebyggelse af mælkefeber i økologiske malkekvægsbesætninger - PREVENT-MF

    Heidi Voss, Inger Anneberg, Mogens Agerbo Krogh & Finn Strudsholm

    Forekomst af mælkefeber er betydeligt højere i økologiske besætninger end i konventionelle. Projektet går i dybden med de forskelle, der findes imellem de økologiske besætninger i goldko-management for at udvikle best-practice indenfor økologiske rammerBeskrivelse

    01/01-201731/12-2017

  47. Low mortality through birth of vital piglets

    Lene Juul Pedersen, Jan Tind Sørensen & Anders Christian Sørensen

    En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte avlsmateriale syntes mindre egnet til økologisk produktionen, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuldBeskrivelse

    01/01-201431/12-2017