Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Optimal ædeplads og tyggetidsmønster for slagtekalve

Projektets formål 

- at udvikle et værktøj, der kan bruges til at beregne det antal ædepladser, der optimerer foderoptagelse, produktivitet og sundhed hos slagtekalve. 

Projektets hovedindhold
Ædetid for forskellige foderrationer samt varition i foderoptagelse mellem kalve på samme hold kan være af betydning for, hvor mange kalve der kan gå i et hold i forhold til antal af ædepladser ved foderbordet. Foderoptagelsen, og dermed kalvenes tilvækst og sundhed, kan være begrænset af antallet af ædepladser. Hvis variationen i foderoptagelsen mellem kalve på et hold er for stor, vil gruppen blive uens og ikke slagtefærdige samtidig, og risikoen for udvikling af fodringsrelaterede lidelser vil stige.

Projektet sætter fokus på en mulig begrænsning af den nuværende produktivitet, som ikke har kunnet optimeres hidtil, da vi ikke har haft tal på, hvad ædetidskapaciteten reelt er for typiske foderrationer i typiske produktionssystemer til slagtekalve. På længere sigt vil producenterne kunne tilpasse og optimere antal ædepladser i forhold til det produktionsmæssige og økonomisk optimale niveau.

Projektet består af tre koordinerede arbejdspakker:

Arbejdspakke 1: Beregning af ædetid og tyggetidsmønster for forskellige foderrationer til slagtekalve og beregning af variationen mellem kalves foderoptagelse (Mogens Vestergaard, AU).

Arbejdspakke 2: Videooptagelser til fastlæggelse af slagtekalvens ædemønster og ædetid for forskellige typiske rationer, ved forskellig antal ædepladser og forskellige aldersgrupper (Peter Ahrendt, AniMoni).

Arbejdspakke 3: Brugervenlig model til at estimere behov for antal ædepladser i slagtekalvebesætninger (Terese Jarltoft, SAGRO).

Udbytte af projektet
Projektets resultater er relevante og anvendelsesorienterede for kvægbrugserhvervet og vil direkte kunne anvendes i rådgivningen af slagtekalve- og ungtyreproducenterne. Projektet vil bidrage til bedre produktivitet og dermed bæredygtighed og ressourceudnyttelse i slagtekalveproduktionen til gavn for lønsomheden og konkurrenceevnen. Dermed sikres en forsat dansk slagtekalve- og ungtyreproduktion med arbejdspladser i primær- og følgeerhverv. 


Formidling

Indlæg til Kvægkongres 2017: Variation i foderoptagelse og ædemønster

Poster -EAAP 2017: Variation in feed intake of 6 months bull calves

Projektrapport - Forsøg 1.

Projektrapport - Forsøg 2.

Optimal Ædeplads Ernæring og foderproduktion 29.10.2019.

Ædeplads KAF 2020.

Optimizing the eating space for slaughter calves marts20.

Projektrapport – Pilot-afprøvning af eSense øremærker hos slagtekalve

Analyse af forsøg 2 med tør kontra våd TMR med fokus på sammenhæng mellem accelerometerdata og sygdom og tilvækst

Use of video recordings to estimate time at the feedbunk for group housed beef calves

Optimal ædeplads: Statistik-rapport for ni DKC-forsøg vedr. ædetidsparametre mm.