Aarhus Universitets segl

Ernæring af den højtydende og effektive malkeko

Formål: Projektets formål er at undersøge de fysiologiske og fysiske mekanismer ved omsætning af væske og partikler fra tilskudsfoder i vommen, og på baggrund heraf anvise nye strategier for fodring, som muliggør et højere foderniveau og udnyttelse uden at det kompromitterer dyrets sundhed. Projektet vil have særlig fokus på de udfordringer som findes i AMS besætninger mht. balance mellem fodertildeling og malkefrekvens ved at undersøge fodermidler mht. vombelastning og lokkeevne ved udfodring i robotten. Den positive effekt af et forbedret vommiljø vil betyde en potentiel økonomisk gevinst gennem en højere foderudnyttelse samt optimal udnyttelse af ydelsespotentialet.

Hypotese: Den potentielt negative effekt af meget høje niveauer af tilskudsfoder er klassisk blevet henholdt til et højt indhold af stivelse, men det er projektets hypotese, at denne negative effekt også kan henføres til effekten af tilskudsfoderets fysiske struktur på nedbrydning og omsætning i formaverne, idet pelleteret tilskudsfoder klistrer til bunden af vommen og skaber et surt og skadeligt klima omkring vomvæggen. Dette kan afhjælpes ved brug af alternative tilskudsfodermidler som f.eks. piller med en lav funktionel vægtfylde eller flydende lokkemidler til udfodring i malkerobotten.

Indhold: Projektets er baseret på en serie af intensive ernæringsfysiologiske undersøgelser samt produktionsforsøg under kontrollerede forhold. Projektet afsluttes med udvikling af managementstrategier og demonstration i AMS besætninger baseret på den nye viden om pelleteret tilskudsfoder og lokkemidler i AMS besætninger.

 

Samlet Projektperiode:

Projektstart (måned/år): 01/2012 Projektafslutning (måned/år): 12/2015

 

Ansøger og projektansvarlig:

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, www.au.dk.

Seniorforsker Peter Lund, tlf.: 89991131, e-mail: Peter.Lund@agrsci.dk.

 

PROJEKTBESKRIVELSE

 

Projektets baggrund og formål:

 

Baggrund:

Det er projektets grundtanke at der ligger et ydelsespotentiale, som ikke udnyttes ved de nuværende fodringsstrategier. I årtier har det været et mantra, at høj andel af kraftfoder og især stivelse giver et belastet vommiljø med nedsat fodereffektivitet og økonomisk afkast til følge. Den seneste forskning ved AU med især slagtekalve, men også malkekøer, tyder dog på at problemerne med belastet vommiljø mere knytter sig til pelleteringen af tilskudsfoder end til stivelsesindholdet i foderrationen. Forsøgene viste, at den skadelige syrebelastning er lokaliseret til bunden af vommen og skyldes det pelleterede foders manglende evne til at holde sig oppe i vommens flydelag. Projektets grundidé er, at vi ved at anvende andre fysiske former for tilskudsfoder kan undgå de negative effekter på vommiljø og fodereffektivitet ved pelleteret tilskudsfoder, og at nutidens malkekøer har et ydelsespotentiale, som ikke udnyttes i de nuværende fodringsstrategier. Alternativer kunne være flydende fodermidler eller piller med lavere vægtfylde. F.eks. anvender fiskeindustrien fysiske former af foder, som sikrer en lav funktionel vægtfylde. Dette er et eksempel på en procesteknik, der kunne tænkes at sikre et sundt vommiljø selv ved høj andel af tilskudsfoder.

I AMS systemer med fri kotrafik er tildeling af kraftfoder i AMS systemet afgørende for at produktionssystemet fungerer som en helhed. Det er kendt, at mængden af kraftfoder tilbudt og energikoncentrationen af ædelyst foderet på foderbordet kan påvirke besøgsfrekvensen i AMS, således at større tilbud af kraftfoder i AMS og lavere energikoncentration på foderbordet øger besøgsfrekvensen. Det er projektets hypotese, at der er visse fodermidler/smagsstoffer, der er så tillokkende på køer, at de kan tilskynde køerne til AMS besøg, også når velsmagende foder tildeles efter ædelyst på foderbordet.

Hvis det lykkes at løse problemerne med syrebelastningen og lokkemiddel i AMS er perspektiverne at der kan sammensættes foderrationer med en højere andel af tilskudsfoder. Desuden bliver det muligt at oppebære en høj energikoncentration i både grundfoder og tilskudsfoder i f.eks. AMS besætninger. Dette kan sikre en højere grad af løbende tilpasning af foderrationen til prisforudsætninger på mælk, grovfoder og tilskudsfoder.

 

Formål:

1. At klarlægge mekanismerne bag vombelastning med pelleteret tilskudsfoder i samspil med grovfoder med forskellig strukturværdi.

2. At klarlægge vomfunktion ved tildeling af fodermidler i flydende form med fokus på vombelastning og vombypass af det flydende foder.

3. At udvikle alternative processingmetoder til traditionel pelletering som muliggør både højere tilskudsfoderniveau og mindsket vombelastning.

4. At fastlægge hvilke fodermidler/smagsstoffer der er mest tillokkende for køer, og som kan øge lysten til AMS besøg.

5. At udvikle nye fodringsprincipper baseret på højt energiindhold i både grundfoder og tilskudsfoder i AMS systemer.

6. At afprøve alternativt tilskudsfoder, som kan reducere risikoen for ernæringsbetingede sygdomme i et system baseret på konventionel malkning.

7. At udvikle og demonstrere managementstrategier for malkning og fodring i AMS besætninger baseret på den nye viden om tilskudsfoderets fysiske struktur og effekt som lokkemiddel på køernes produktivitet og udnyttelse af malkerobotten.

 

Projektets indhold – projektaktiviteterne:

Projektet er baseret på 6 indbyrdes afhængige arbejdspakker, som har det overordnede mål at øge malkekøers produktion og effektivitet. Projektet har fokus på dels hvordan risikoen for ernæringsbetingede sygdomme kan reduceres ved en ændret omsætning af tilskudsfoder i vommen, og dels på hvordan nye fodringsstrategier kan udnytte de muligheder og udfordringer, som findes i moderne produktionssystemer.

Projektet er opbygget ud fra en kædebetragtning fra meget basale intensive studier til implementering i praksis (se figur). Arbejdspakke 1 og 2 er baseret på meget intensive og basale studier ved AU med fistulerede malkekøer som har til formål at klarlægge de fysiologiske mekanismer i vommen. Arbejdspakke 3 og 4 er baseret på den nye viden fra arbejdspakke 1 og 2 og har til formål at udvikle innovative fodringsstrategier på baggrund af forsøg ved henholdsvis AU og KFC. Arbejdspakke 5 er intensive produktionsforsøg ved AU og KFC med det formål at teste de bedste bud på nye fodringsstrategier fra arbejdspakke 3 og 4. Arbejdspakke 6 er demonstration i praksis og den endelige udvikling af managementværktøjer, som kan håndtere den nye viden i praksis. Arbejdspakke 6 er dermed redskabet til effektvurdering i praksis. Tidsplan og overordnede milepæle fremgår af nedenstående tabel, mens der her er redegjort for det specifikke formål, hypotese, indhold, og 2012 milepæle for de enkelte arbejdspakker.

 

 

 

 

Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre parter og sammenhæng med andre projekter:

Projektets overordnede ledelse fortages af Peter Lund i samarbejde med en styregruppe bestående af lederne af de 6 arbejdspakker. Ved projektstart vil der blive oprettet en følgegruppe med repræsentanter fra kraftfoderindustrien (DLG), BioMar, fabrikanter af malkerobotter, Videncentret for Landbrug, Kvæg (VFL-Kvæg) og Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC). Processing af tilskudsfoder er en meget væsentlig del af projektet, og indenfor fiskefoderindustrien er der en stor viden om processing og pilledynamik. Det har derfor været oplagt at inddrage DLG og BioMar i projektet. Projektet er bl.a. baseret på den viden omkring sammenhæng mellem fodring og vombelastning, som er opnået i projekterne vedrørende omsætning af stivelse og letfordøjeligt grovfoder. Projektet vil have en betydelig synergi med Transition cow projektet (INNO), idet den opnåede viden om tilskudsfoderets fysiske opførsel i vommen samt om flydende fodermidler vil kunne bruges til udarbejdelse af fodringsstrategier til nykælvere. Projektet vil i betydelig grad arbejde videre med den viden som skabes i det igangværende projekt ”Fodring og AMS”, som ledes af Dorte Bossen, VFL-Kvæg.