Aarhus Universitets segl

Høj mælkeydelse med langsom udfodring - SLOWFEED

Projektets formål og baggrund

Projektet er et nyt projekt, som støtter op om SEGES projektet ”Fodring til sunde søer med bedre pasningsevne” (150-1342). SEGES undersøger om kuldtilvækst og pasningsevne (antal fravænnede grise per fravænning) påvirkes positivt af enten langsomme udfodringer eller flere samt langsomme udfodringer, sammenlignet med tre normale daglige udfodringer.

I SEGES-projektet vil produktiviteten være i fokus, mens nærværende projekt gennemføres for at få en dybere forståelse af, hvorfor og i hvor høj grad den ændrede udfodringsstrategi påvirker søernes fysiologi. Der indsamles blodprøver og mælkeprøver for at blive klogere på, hvordan søernes lever og yver fungerer.

Projektets hovedindhold

Fysiologiske ekstra-målinger i forbindelse med SEGES-afprøvning

I forbindelse med en SEGES-afprøvning udvides denne med flere detaljerede fysiologiske målinger (mælkeprøver og blodprøver fra søer) og mellemvejninger af kuld (til estimering af søernes mælkeydelse). Målet er at kombinere unik viden fra en delmængde af de søer, der indgår i SEGES afprøvningen, med de store mængder af produktionsdata, som SEGES indsamler.

 

Projektperiode og offentliggørelse

Projektet løber i 2021 og resultaterne vil blive offentliggjort i et dansk fagtidsskrift.