Projektets formål er at undersøge forskellige græsarter for at få mere viden om forskellen mellem græsarterne samt betydningen af slættidspunkt i forhold til næringsstofindhold og foderværdi.
En god og stabil produktion af højkvalitetsgrovfoder er essentielt for at understøtte en bæredygtig mælkeproduktion med en høj selvforsyningsgrad. Der er stor fokus på en miljørigtig og klimavenlig produktion, hvor dyrkning af græsmarksafgrøder er helt afgørende for at opfylde dette mål, da græsmarksafgrøder både øger kulstofbindingen i jorden og reducerer kvælstofudvaskningen. Derudover vil andre driftsgrene i landbruget de kommende år få større interesse i at dyrke græsmarksafgrøder, efterhånden som teknologien til at udvinde grøn protein forbedres, hvorved protein fra græsmarksafgrøderne kan bruges til ernæring af én-mavede dyr.
I 2020 er der udlagt et parcelforsøg med syv forskellige arter af græsser og tre forskellige arter af bælgplanter. Inden for hver art er der inkluderet forskellige sorter med gentagelser, hvorved forsøget omfatter 60 parceller. Væksten vil blive fulgt i alle parceller de efterfølgende to vækst år (2021 og 2022) gennem 1. og 4. slæt begge år.
For hvert slæt vil der ugentlig over fem-seks uger blive målt grønmasseproduktion og prøver udtages til senere analyse. Der vil i alt blive udtaget 1200 prøver.
|
Foto: Jens Bonderup Kjeldsen, marts 2021.
|
Høst af 2. slæt i forsøgsparcellerne med græs, kløver og lucerne (23. juni 2021).
Foto: Jens Bonderup Kjeldsen.
Projektet vil bidrage med viden om det optimale slættidspunkt for hver græsart i forhold til udbytte, foderværdi og næringsstofindhold. Denne viden skal anvendes til at optimere sammensætningen og høsttidspunktet af nye græsblandinger, hvor det optimale vil afhænge af, om målet er produktion af grovfoder til højtydende malkekøer, kvier, kødkvæg eller heste, produktion af grøn protein til én-mavede dyr eller produktion af grønmasse til biogas.
