Projektets formål 

- at etablere og beskrive eventuelle sammenhænge mellem biomarkører i mælk og koens fysiologiske balance og helbredsmæssige tilstand. 

Projektets hovedindhold

Grundideen med projektet er at markører i mælk kan afsløre om koen er ved at komme i fysiologisk ubalance. Som eksempler på markører kan nævnes stofskifteprodukter og enzymer. En stigning eller et fald i sådanne biomarkører kan indikere, at koen er på vej ud i en ubalance. 

Kendskab til udviklingen i disse markører vil derfor gøre det muligt at gribe ind i tide med for eksempel ændringer i fodringen, således at koen stabiliseres. Ketose og acidose er eksempler på ubalancer.

Mælkebiomarkørerne skal indgå i nye avlsplaner med den hensigt få færre køer, der er meget modtagelige for fysiologisk ubalance og sygdom. Køers metanproduktion er en vigtig drivhusgas, og køernes evne til mælkeproduktion med mindst mulig metanudslip måles også med henblik på inddragelse i avlsplanerne. 

Tre foderblandinger i forsøget
Der indgår ca. 60 køer i forsøget. For at der er noget at måle på skal en del af køerne nødvendigvis komme i en grad af fysiologisk ubalance. Derfor er der sammensat to foderblandinger som forventes at give tilfælde af ketose henholdsvis acidose. Derudover inkluderes der en standardblanding. Køerne fordeles derfor på tre behandlinger: 

•                    GplusE Standard
•                    GplusE Ketose
•                    GplusE Acidose

Køerne sættes på en af disse blandinger umiddelbart efter kælvning. 
Da der er størst risiko for, at køer kommer i fysiologisk ubalance i den første periode efter kælvning er forsøgsperioden defineret som de første syv uger efter kælvning.

Udbytte af projektet

Resultater fra projektet kan, via de nye managementstrategier og avlsplaner, forbedre produktiviteten, dyrevelfærden og landmandens økonomi og samtidig reducere miljø− og klimabelastningen fra malkekvægbedriften. 

Resultater/relaterede artikler