Aarhus Universitets segl

Bæredygtig slagtekalvefodring nu


Projektets formål og baggrund

Projektets formål er at give grundlag for en bæredygtig slagtekalvefodring, så slagtekalveproducenterne kan fodre på en måde, der giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi.     

Projektets hovedindhold

Der gennemføres flg. tre aktiviteter:

1. Intensivt fodringsforsøg med slagtekalve, inklusive metankammermålinger på to alderstrin, hvor traditionel slagtekalvefodring sammenlignes med rationer med lokalproducerede fodermidler til fastlæggelse af foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse, inklusiv stivelsesfordøjelighed mm, ædeadfærd, metanproduktion, og slagtekvalitet.

2. Fastlægge kalvenes æde- og drøvtygningsmønster over døgnet bl.a. vha. sensorer. Desuden registreres kalvenes hvileadfærd, aktivitet og social adfærd vha. video.

 3. Beregning af det samlede klimaaftryk vha. LCA-analyser. Desuden en samlet opgørelse af de produktionsøkonomiske konsekvenser vurderet både som Dansk Kalv og som ungtyreproduktion.    

Projektperiode og offentliggørelse

Projektets resultater vil blive bredt formidlet via artikler i fagblade og på hjemmesiden for Institut for Husdyrvidenskab, på LandbrugsInfo, ved møder og seminarer, og gerne på KvægKongres.

Internationalt vil resultaterne blive formidlet ved kongresser og gerne også i et videnskabeligt tidsskrift. 

Forsøgsplan 

Forsøgsplan 2021-22