Aarhus University Seal

Våd-ensilerede roer er velegnede til malkekøer

Brug af roer til køer har længe været fortrængt af majsensilage, bl.a. fordi håndteringen er meget arbejdstung. Det er ærgerligt, da roer har et stort udbyttepotentiale og er letfordøjelige. Derfor har forskere undersøgt potentialet i at fodre køer med våd-ensilerede roer, som er lettere at håndtere i praksis og resultaterne er lovende.

Ensilering af roer i palletanke på Grøngas.

Roer har et stort udbyttepotentiale, og er meget letfordøjelige. Dette betyder, at roer kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad med foderenergi i malkekvægsproduktionen. Yderligere er nitratudvaskningen fra roemarker minimal, fordi roer fortsætter deres vækst langt ind i efteråret. På trods af dette, er roerne næsten fuldstændigt fortrængt som grovfoder/kraftfoder i Danmark, og roernes tidligere plads i foderrationerne er overtaget af majsensilage. Dette skyldes at roerne er ressourcetunge at dyrke, samt at fodringen med roer kan være arbejdstung og traditionelt var begrænset til frisk brug i vinterhalvåret.

Nye tekniske løsninger
I dag er der tekniske løsninger, der minimerer den manuelle arbejdsindsats ved både frisk anvendelse (kule opbevaring), tør-ensilering og sam-ensilering. Men disse konserveringsmetoder har en række ulemper, der begrænser udbredelsen.For sam-ensilering af roer og majs passer høsttiderne  ikke for godt sammen, og for tør-ensilering får man en fraktion af væskeafløb, der fodringsmæssigt ville kræve ekstra opbevaring/håndtering. Våd-ensilering (høst, rensning, vask, snitning/mosning, opbevaring iltfrit i syreresistent beholder uden saftafløb) er en metode, der giver et konserveret fodermiddel, som kan anvendes året rundt. Yderligere er det muligt at mekanisere håndteringen, f.eks. ved pumpning fra ensileringstank direkte til fuldfoderblander. Vådensilering anvendes pt. i biogasindustrien, f.eks. hos Grøngas (http://www.grongas.dk/index.php/grongas-vra).

Produktion af ensilager til forsøget 

De anvendte roe-ensilagerne blev produceret i december 2014 af KWS hos Grøngas i Hjørring. Roerne var af sorten Gerty, og disse ensilager blev lavet sideløbende med Grøngas ’s egen produktion. Efter vask blev roerne knust i en Haybuster, og der blev fyldt ca. 600 kg i 1000 liters palletanke, som efterfølgende blev lukket og monteret med en ventil, der tillod forgæringsgaserne at slippe ud. Der blev lavet i alt 70 palletanke, 35 uden og 35 med 7.6 liter/ton af et ensileringsmiddel, der var baseret på myresyre og propionsyre. Palletankene blev herefter transporteret til DKC, Foulum, og fik lov at ensilere indtil forsøgsstart i maj 2015.

Forsøg og foderrationer

Vådensilering af sukkerroer giver en kraftig alkoholforgæring, som kan være problematisk, men kendskabet til køers respons på alkohol er begrænset. Tilsætning af ensileringsmiddel kan stoppe eller mindske den proces, så sukkeret i roerne bevares.

På DKC blev der afviklet et forsøg der havde til hensigt at undersøge køernes foderoptagelse og mælkeproduktion, når vi erstattede ca. 18 % af rationen (majsensilage) med vådensilerede roer enten uden eller med ensileringsmiddel.

Forsøget blev gennemført med 42 køer som et romerkvadrat, dvs. at alle køer prøvede alle 3 rationer, i en af de 3 perioder. Periodelængde (den tid hver ko fik en ration) var 3 uger, dvs. forsøget varede i alt 9 uger. Grundfoderrationerne (PMR) bestod på tørstofbasis af 10,6 % ludhvede, 11,4 % rapskage, 6,9 % sojaskrå, 8.3 % roepiller uden melasse, 34,4 % græsensilage, samt 0,8 % mineraler. Kontrolrationen indeholdt 27,9 % og de to roerationer indeholdt 9,4 % majsensilage.  I roeration med ensileringsmiddel var der 18,1 % roeensilage, mens der i roeration uden ensileringsmiddel var 16.7 % roeensilage. Desuden blev køerne tilbudt 3 kg kraftfoder i malkerobotten.

Ensilagerne i forsøget

Som forventet ensilerede roeensilagen uden ensileringsmiddel voldsomt, og det meste af sukkeret blev forgæret til bl.a. alkohol (Tabel 1), mens roeensilagen med ensileringsmiddel bevarede det meste af sukkeret. Begge ensilager var appetitlige, dog var der begyndende mug-vækst i toppen af nogle af roeensilage med ensileringsmiddel, mens mug-vækst ikke forekom i roeensilage uden ensileringsmiddel. Indholdet af alkohol, især ætanol, var betydelig i roeensilage uden ensileringmiddel, og da ætanol fordamper under tørring skal der tages hensyn til dette ved beregning af fodersammensætning og køernes tørstofoptagelse. I Tabel 1 kan det ses, at tørstofindholdet i roeensilagen uden ensileringsmiddel øges fra 17.9% til 20.4%, når der korrigeres for fordampningstabet af forgæringsprodukter.


Tabel 1. Sammensætning af majsensilage og roeensilager med og uden ensileringsmiddel.

 ­­


 


Majs-
ensilage

­­


Roeensilage uden ensileringsmiddel


Roeensilage med ensileringsmiddel


% tørstof

33,7

17,9

22,3

% tørstof korrigeret1

34,7

20,4

22,5

Kemisk sammensætning, % af korrigeret tørstof

 

 

Aske

3,0

4,8

4,1

NDF

37,1

10,6

10,7

Råprotein

7,4

5,8

6,7

Ætanol

0,7

9,1

0,4


1 Korrigeret for tab af forgæringsprodukter ved tørring.

 

Roeensilagen gav mere fedt og protein i mælken

Foderoptagelse og mælkeproduktion i energikorrigeret mælk for roeensilage uden ensileringsmiddel var på niveau med kontrolrationen, mens roeensilage med ensileringsmiddel lå lidt under. Men både fedt og proteinindholdet var højere for roensilagerne end for kontrollen. Der var færre malkninger i malkerobotten, når køerne fik roeensilage. Der var ingen tegn på, at fodring med roeensilage påvirkede køernes sundhed.

 

Tabel 2. Foderoptagelse, mælkeproduktion og sammensætning, og antal malkninger.


 

 

Ration


 


Kontrol


Roeensilage uden ensileringsmiddel


Roeensilage med ensileringsmiddel


Foderoptagelse, kg ts/dag

23,9

23,7

23,4

Heraf roeensilage

 

3,6

4,0

 

 

 

 

Energikorrigeret mælk, kg/dag

36,9

36,3

34,9

Fedt %

3,91

4,15

4,14

Protein %

3,50

3,56

3,54

 

 

 

 

Antal malkninger pr. dag

2,44

2,25

2,15

 


 

Våd-ensileret roeensilage har potentiale

Forøget viste, at vådensileret roeensilage er velegnet som foder til malkekøer.

Roeensilage, hvor forgæringen var begrænset ved tilsætning af ensileringsmiddel, resulterede mod forventning i en lidt lavere foderoptagelse og mælkeproduktion, måske pga. en lavere energiudnyttelse af sukkerrige rationer. Sammenlignet med ensilagen uden ensileringsmiddel var ensilagen med ensileringsmiddel knap så stabil, idet der var begyndende mug-vækst.

Køerne på rationen med roeensilage uden ensileringsmiddel optog i snit 360 g alkohol om dagen. Dette ser tilsyneladende ud til at være uproblematisk. Det er imidlertid uvist, om alkoholen ville blive et problem ved højere iblanding af roeensilager i rationerne.

Det er tænkeligt, at mugvækst kan forhindres og alkoholindholdet kan holdes  så moderat, at højere andel roeensilage  kan anvendes uden problemer, hvis der vælges en lavere tilsætning af ensileringsmiddel end anvendt i dette forsøg.

Fodringsforsøget blev finansieret af KWS.

Flere oplysninger

Martin Riis Weisbjerg,

E-mail: martin.weisbjerg@anis.au.dk

Anne Louise Frydendahl Hellwing,

E-mail: annelouise.hellwing@anis.au.dk

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet