Aarhus University Seal

Økonomiske muligheder i forlænget laktation

Færre opdræt og mindre foderforbrug, reduceret sygdomsrisiko og sparet arbejdskraft kan til sammen opveje en mindre mælkeindtægt ved forlænget laktation. Færre dyr og deraf mindre foderforbrug frigiver areal, som muliggør enten et øget antal køer eller dyrkning af en salgsafgrøde.

Overblik over kostald. Foto: Linda S. Sørensen.
Forlænget laktation giver færre kalve per årsko og dermed færre ungdyr, færre goldkøer, og den gennemsnitlige ko vil være længere fra kælvning. Foto: Linda S. Sørensen
Ko i dybstrøelse. Foto: Linda S. Sørensen.
Sygdomme opstår oftest omkring kælvning, så færre kælvninger bør give færre sygdomstilfælde per år. Foto: Linda S. Sørensen

Forlænget laktation hos malkekøer koster på mælkeydelsen, men en række mulige besparelser kan kompensere for indtægtstabet. Vi har i et større forskningsprojekt arbejdet med forskellige aspekter omkring forlænget laktation, og vi har blandt andet undersøgt de økonomiske konsekvenser af forlænget laktation på besætningen ved hjælp af SimHerd-værktøjet og herefter beregnet effekten på foderforbrug og bedriftens samlede økonomi.

Forlænget laktation giver færre kalve per årsko og dermed færre ungdyr, færre goldkøer, og den gennemsnitlige ko vil være længere fra kælvning. Samlet giver det en lavere årlig udskiftning, reducerer besætningens foderforbrug per kg produceret mælk og giver mulighed for at øge grovfoderandelen i korationen. Hovedsagligt opstår sygdomme omkring kælvning, så færre kælvninger bør, alt andet lige, give færre sygdomstilfælde per år samtidig med, at reproduktionsomkostningerne falder.

Sparede omkostninger kan helt eller delvist opveje tab

Vores udgangspunkt var en besætning med 11.000 kg EKM per årsko og et 13-måneders kælvningsinterval. Vi undersøgte de økonomiske konsekvenser, hvis enten alle køer, kun førstekalvs eller kun de ældre køer blev forlænget med et enten to- eller fire-måneders længere kælvningsinterval. Det gav et tab i mælkeydelsen på op til cirka 450 kg EKM per årsko, og tabet var mindst, hvis kun førstekalvskøerne blev forlænget (Tabel 1). Herudover faldt tilvækstværdier med op til 650 kr. pr årsko.

Til gengæld faldt besætningens samlede foderomkostninger med op til 1.230 kr. per årsko og øvrige omkostninger (reproduktion og sundhed) med op til 150 kr. per årsko. Endeligt falder arbejdsomkostninger med op til 480 kr. per årsko. En reel besparelse på arbejde forudsætter, at der enten kan spares arbejdskraft, eller at den kan udnyttes til indtjening andetsteds på bedriften.

Tabel 1. De økonomiske konsekvenser, hvis enten alle køer, kun førstekalvs eller kun de ældre køer blev forlænget med enten to- eller fire-måneders længere kælvningsinterval. 

Tabel 1. De økonomiske konsekvenser, hvis enten alle køer, kun førstekalvs eller kun de ældre køer blev forlænget med enten to- eller fire-måneders længere kælvningsinterval.

Udnyt det frigivne areal til flere køer eller salgsafgrøder

I vores beregninger af foderforbruget indkøbes roepiller og sojaskrå, mens resten dyrkes på bedriften. Det giver en selvforsyning på 84 % og et arealforbrug til dyrkning af grovfoder og korn på bedriften på 1,09 ha per årsko i basis-scenariet. Arealforbruget på bedriften falder med op til 15 % som en konsekvens af reduktionen i foderforbruget og ændringen i rationen. På den måde vil bedriftens areal enten kunne understøtte flere køer, eller der kan dyrkes en salgsafgrøde.

Hvis vi tager udgangspunkt i en bedrift med 100 årskøer og forudsætter, at de ekstra køer bidrager med lige så meget dækningsbidrag som de øvrige køer, så går scenariet med en forlængelse af alle køer fra at have en negativ økonomisk effekt på 35.000 kr. til at have en positiv økonomisk effekt på 224.000 kr. Den økonomiske effekt ved at få flere køer afhænger af, hvordan arbejdsbesparelsen indregnes uden dog at ændre ved, at samtlige scenarier giver et bedre resultat end udgangspunktet. Hvis der dyrkes vårbyg som salgsafgrøde med et dækningsbidrag på 754 kr. per ha, så giver forlænget laktation en gevinst på op til 15.000 kr., om end vårbyg ikke er tilstrækkelig til at opveje tabet i alle scenarier.

Mælk- og foderpriser påvirker resultatet

Vores udgangspunkt for beregningerne er en mælkepris på 2,59 kr. per kg EKM, og en stigende mælkepris øger den negative konsekvens af tabt mælkeproduktion, mens det omvendte gør sig gældende for en faldende mælkepris. Ligeledes vil en stigende foderpris øge den positive økonomisk effekt af at spare foder, mens det omvendte gør sig gældende for en faldende foderpris. I basis-scenariet kostede de lakterende køers ration i gennemsnit 1,36 kr. per kg tørstof, og prisen faldt med op til fem øre som følge af en større grovfoderandel.

 

Flere oplysninger

Jesper Overgård Lehmann, Institut for AgroØkologi, Aarhus Universitet
Mail: JesperO.Lehmann@agro.au.dk

Lisbeth Mogensen, Institut for AgroØkologi, Aarhus Universitet
Mail: Lisbeth.Mogensen@agro.au.dk

Troels Kristensen, Institut for AgroØkologi, Aarhus Universitet
Mail: Troels.Kristensen@agro.au.dk