Aarhus University Seal

Nye anbefalinger til afgoldning af højtydende malkekøer

I et forskningsprojekt ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet er der for første gang i Danmark sat forskningsmæssig fokus på problemer forbundet med at afgolde højtydende malkekøer. Projektet har bidraget med ny viden til at lette afgoldningsprocessen og budskabet er klart: Sænk malkefrekvensen men ikke foderniveauet.

Foreløbige resultater fra AU Foulum tyder alt på, at den bedste måde at sænke mælkeydelsen ved afgoldning på, er at reducere malkefrekvensen frem for foderniveauet. Foto: Linda S. Sørensen.
Foreløbige resultater fra AU Foulum tyder på, at den bedste måde at sænke mælkeydelsen ved afgoldning på, er at reducere malkefrekvensen frem for foderniveauet. Foto: Linda S. Sørensen.

Når malkekøer afgoldes, det vil sige går fra at blive malket flere gange dagligt til ingen malkning på meget kort tid, kan det være en belastning for køerne. Afgoldningen medfører ophobning af mælk i yveret og spændt yver, hvilket kan forårsage mælkeløb og yverinfektion samt ubehag hos koen.

Til trods for at afgoldning er en væsentlig del af management i malkekvægsbesætninger, har der hidtil været begrænset viden om hvordan det påvirker koen. Derfor har forskere ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet gennemført et forskningsprojekt for at undersøge forskellige strategier til afgoldning. Formålet var at klarlægge hvilken kombination af nedmalkning og reduceret fodring, der medfører mindst belastning og fysiologisk ubalance hos køerne.

Forsøget ved DKC

Projektet er gennemført på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) ved AU Foulum med seniorforsker Mogens Larsen som projektleder: ”I vores undersøgelse har vi medtaget nogle afgoldningsstrategier, som typisk anvendes i praksis, og undersøgt deres virkning på køernes stofskifte, spændt yver og mælkeløb, adfærd og sultfølelse” fortæller Mogens Larsen. Senere kommer der flere resultater omkring adfærd herunder liggetid og liggepositurer.

I forskningsprojektet indgik i alt 60 højtydende malkekøer, som de sidste syv dage før afgoldning blev fordelt på følgende fire forsøgsbehandlinger (se figur 1):

  1. Brat afgoldning med uændret foderniveau og uændret malkning (2x malkning)
  2. Gradvis afgoldning med uændret foderniveau men reduceret malkning (1x malkning)
  3. Gradvis afgoldning med reduceret fodring (30% halm, energioptag nedsat med 50%) men uændret malkning
  4. Gradvis afgoldning med både reduceret fodring og reduceret malkning

”I sammenligning med en praksis hvor der tildeles 3-4 kg laktationsration samt halm ad libitum har vi anvendt en moderat foderreduktion i forsøget” understreger Mogens Larsen. Der er blevet observeret på køerne i perioden fra 14 dage før afgoldning til syv dage efter dvs. i tre uger i alt.

Undervejs i forsøget er der blevet målt på indikatorer, som kan fortælle noget om de adfærdsmæssige og fysiologiske konsekvenser af afgoldningen - eksempelvis køernes aktivitetsniveau og liggetid, samt tegn på sult, ubehag eller smerte. Endvidere er der analyseret blodprøver fra køerne for tegn på fysiologisk ubalance, hvor der er set på afvigelser i stofskifteindikatorer som frie fedtsyrer (NEFA), ketonstoffet beta-hydroxyburyrat (BOHB) samt glukose. 

Figur 1. Kombinationer af nedfodring og nedmalkning er blevet undersøgt i forsøget for at hjælpe kvægbrugeren til at optimere sin afgoldningsprocedure under hensyntagen til produktion og velfærd.


Mindre mælkeløb og spændt yver kunne ikke hindres

Resultaterne viser, at køernes mælkeydelse i hver af forsøgsbehandlingerne faldt med ca. 30 % for hver forsøgsfaktor alene (dvs. enten reduceret foderniveau eller reduceret malkefrekvens) i forhold til før afgoldning. I gruppen hvor både foderniveauet og malkefrekvensen blev reduceret samtidigt, faldt køernes mælkeydelse med 45 % (se figur 2). Især reduktion af foderniveau gav anledning til mindre mælkeløb og spændt yver.  

Tegn på fysiologisk ubalance og sult hos køer på nedsat foderniveau

Selv ved den moderate reduktion i foderniveau, så forskerne tegn på fysiologisk ubalance med en markant stigning i blodets indhold af frie fedtsyrer (NEFA) samt tegn på sult. Ph.d.-studerende Guilherme Franchi fortæller, at sult kom til udtryk ved øget søgen efter foder samt øget ædemotivation sammenlignet med de køer, som blev fodret på uændret foderniveau. Læs om hvordan goldkøernes ædemotivation blev målt i denne artikel: ’Malkekøer der afgoldes med en typisk goldration viser tegn på sult’.

 

”På baggrund af disse resultater, hvor køerne allerede ved en moderat nedgang i energioptagelse viser tegn på sult, så tyder alt på, at den bedste måde at sænke mælkeydelsen ved afgoldning på, er at reducere malkefrekvensen frem for foderniveauet”, siger Mogens Larsen.  ”Vores klare anbefaling til landmanden er derfor at bibeholde foderniveauet helt frem til sidste malkning, når der afgoldes, men til gengæld at sænke malkefrekvensen til én gang dagligt”, slutter Mogens Larsen.

 

Figur 2: Mælkeydelsen blev reduceret med ca. 30 % for hver forsøgsfaktor alene (dvs. enten reduceret foderniveau eller malkefrekvens) i forhold til før afgoldning. I gruppen hvor både foderniveauet og malkefrekvensen blev reduceret samtidigt, faldt køernes mælkeydelse med 45 %.


Fakta om projektet

Finansiering

Mælkeafgiftsfonden    

Samarbejde

Ingen eksterne samarbejdspartnere    

Mere information

Der er tale om foreløbige resultater for projektet, der undersøger virkning af ’nedmalkning’ og ’nedfodring’ på mælkeydelse og fysiologisk ubalance. Ved en efterfølgende publicering vil der kunne forekomme mindre ændringer i tal som følge af peer reviewprocessen.

Omtale af den del af projektet, der handler om køernes sultfølelse:

https://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/malkekoeer-der-afgoldes-med-en-typisk-goldration-viser-tegn-paa-sult/

Link til videnskabelig artikel vedr. køernes sultfølelse:

https://www.nature.com/articles/s41598-019-51866-7

Kontakt

Projektleder: Seniorforsker Mogens Larsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

E-mail: Mogens.Larsen@anis.au.dk

Leder af arbejdspakke vedr velfærd: Seniorforsker Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Margitbak.Jensen@anis.au.dk

Phd-studerende Guilherme Franchi, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: amorimfranchi@anis.au.dk