Aarhus University Seal

Kvælstof-udskillelsen fra kvæg under lup i Foulum

Siden 2017 har forskere ved AU-Foulum arbejdet intenst med at undersøge, hvor meget kvælstof, der udskilles fra kvæg gennem urin og gødning. Målet er at udvikle nye og mere præcise beregningsmodeller til at bestemme ammoniakfordampningen fra gødningen fra slagtekalve, kvier og malkekøer. Den hidtidigt anvendte model er for slagtekalve og kvier baseret på data fra får, mens den nuværende model for malkekøer er basseret på forsøgsdata fra 1980’erne.

AU-forskere skal udvikle nye og mere præcise beregningsmodeller til at bestemme hvor meget ammoniak, der udledes fra kvægholdet. Foto: Jesper Rais, AU.
AU-forskere skal udvikle nye og mere præcise beregningsmodeller til at bestemme hvor meget ammoniak, der udledes fra kvægholdet. Foto: Jesper Rais, AU.

Der er for tiden stort fokus på udledning af ammoniak fra husdyrproduktionen bl.a. som følge af kravet om en national reduktion på 24 % inden 2020. Korrekt fordeling af udskillelsen af kvælstof (N) på henholdsvis fæces og urin er helt essentielt for efterfølgende beregning af ammoniakfordampning. Den nuværende ligning til bestemmelse af udskillelse af N i fæces (og dermed N i urin) for opdræt og tyre er baseret på data for et helt andet dyr nemlig får.

”Dette er ikke holdbart med det politiske og erhvervsmæssige fokus, som der er på disse data i dag. Vi formoder, at de nuværende modeller overestimerer udskillelsen af N i urin og dermed emission af ammoniak”, fortæller Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som leder projektet.

Derfor blev der i 2017 påbegyndt en omfattende undersøgelse, som, på baggrund af dyreforsøg på AU samt indsamling af data fra litteraturen, har til formål at opstille nye modeller, som kan forudsige udskillelsen af kvælstof i gødning og urin hos slagtekalve, kvier, lakterende køer og goldkøer og dermed hvor meget ammoniak, der udledes fra kvægholdet.

Fordøjelighedsforsøg ved forskellige alderstrin og laktationsstadie

I projektet er der allerede gennemført fordøjelighedsforsøg med kvæg ved forskellige alderstrin (for kvier og slagtekalve) samt på forskellige steder i laktationen (for malkekøer). Det sidste forsøg i rækken (goldkøer) vil blive gennemført i efteråret 2019. På hvert alderstrin fodres kvier og slagtekalve i forsøget med rationer, der har et proteinindhold, som er henholdsvis lavere, tilsvarende eller højere end det nuværende niveau fra praksis. For malkekøernes vedkommende fodres de med fire forskellige rationer, som afspejler en del af variationen i de moderne danske foderrationer (N-niveau, grovfodertype og forholdet mellem forskellige grovfodertyper). Goldkøer fodres med to forskellige niveauer af kvælstof i rationen.

Fordøjelighed måles vha. titaniumoxid som markør og opsamling af fæcesprøver. På baggrund af disse nye data samt eventuelle data fra litteraturen opstilles en ny model til bestemmelse af, hvor meget kvælstof, der udskilles via fæces og urin. Derudover indsamles der urinprøver for at undersøge, hvor stor en andel urea udgør af total kvælstof i urinen, da mængden af ammoniak, der kan fordampe fra gødningen, er stærkt korreleret til udskillelse af urea i urinen. 

Ifølge Marianne Johansen fra Institut for husdyrvidenskab, som er ansvarlig for gennemførelse af forsøgene ved Danmarks Kvægforskningscenter i AU-Foulum, er de allerede udførte forsøg med slagtekalve, kvier og lakterende køer gået planmæssigt. Der er nu en masse fæcesprøver og urinprøver fra de tre forsøg, der skal analyseres for kvælstof i laboratoriet samt forestående databehandling inden der er nogle endelig resultater. Resultaterne fra det første gennemførte forsøg med kvieopdræt forventes at være klar i løbet af sensommeren, mens de resterende resultater forventes at være klar primo 2020.

Bedre datagrundlag og metode

”Hvis vores undersøgelse dokumenterer en lavere udskillelse af kvælstof i urin og dermed en lavere fordampning af ammoniak fra kvægproduktionen vil det være en styrkelse i forhold til at opnå et reduktionskrav og for kvægholdet i forhold til de øvrige husdyrgrene. Projektet vil forbedre det metode- og datamæssige grundlag i forhold til at opgøre både den enkelte bedrifts samt landbrugets miljø- og klimapåvirkning”, slutter Marianne Johansen.

Læs mere om undersøgelsen på projektets hjemmeside.

 

Flere oplysninger

Postdoc Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,

E-mail: Marianne.johansen@anis.au.dk

Professor Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,

E-mail: Peter.lund@anis.au.dk