Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Anis DCA Svin

Kommunikation kan være et redskab til at reducere antibiotikaforbrug hos svin

Blandt landmænd og dyrlæger er der forståelse for behovet for at reducere brugen af antibiotika og medicinsk zink i svineproduktionen. Men der er også udbredt bekymring for konsekvenserne heraf. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Kommunikation med medarbejderne er afgørende, hvis der skal reduceres i brugen af antibiotika og zink. Arkivfoto: Ida Marie Jensen, AU Foto
Kommunikation med medarbejderne er afgørende, hvis der skal reduceres i brugen af antibiotika og zink. Arkivfoto: Ida Marie Jensen, AU Foto

Der er brug for mere kommunikation, hvis forbruget af antibiotika og medicinsk zink skal reduceres i den danske svineproduktion. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Forskerne har undersøgt landmænds erfaringer med og holdninger til brugen af både antibiotika og medicinsk zink samt dyrlægers holdning til ordination af antibiotika og udfasning af zink. Målet med undersøgelsen har været at få klarlagt, hvilke faktorer og muligheder som enten motiverer til eller fungerer som barrierer for reduktion af brugen af begge typer medicin. Hele undersøgelsen er udgivet som DCA-rapport.

Den årlige DANMAP-overvågning fra 2017 viser, at forbruget af antibiotika til dyr er faldet for fjerde år i træk. Men der er stadig behov for at gøre noget. Et højt antibiotikaforbrug i staldene kan give resistensproblemer, som kan begrænse muligheder for effektivt at behandle infektioner – ikke kun hos dyr, men også hos mennesker. Zink som medicin til smågrise betragtes også som et problem, blandt andet fordi husdyr-MRSA er resistente over for zink, og brugen af zink derfor kan øge MRSA-forekomsten.

Forståelse for behov for reduktion, men også udbredt bekymring

Den aktuelle undersøgelse er gennemført på baggrund af kvalitative interviews med ejere og ansatte på landbrug med svineproduktion samt en gruppe dyrlæger. I alle de deltagende besætninger blev der brugt antibiotika til fravænningsgrisene, og med én undtagelse anvendtes der ligeledes medicinsk zink til denne gruppe grise. Begrundelsen for at bruge antibiotika var ofte diarré:

- Der var enighed om, at antibiotika kun skulle bruges som et middel mod visse sygdomme. Samtidig blev medicinen nævnt som et godt ”management-værktøj”, som skaber stabilitet omkring grisene i vækstperioden. Nogle af deltagerne frygtede derfor også, at reduktion af antibiotika og udfasning af medicinsk zink ville medføre en risiko for ustabilitet og nedsat vækst, forklarer seniorrådgiver Inger Anneberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Hun har stået bag undersøgelsen.

- Der var med andre ord forståelse for, at reduktionen er en nødvendighed, men på den anden side var der også en udbredt bekymring for konsekvenserne af dette.

Forebyggelse kræver mere viden

Både svineproducenter og dyrlæger tilkendegav i undersøgelsen, at kommunikation med medarbejderne er afgørende, hvis der skal reduceres i brugen af antibiotika og zink. Det er nødvendigt, at de får viden, som gør dem i stand til at varetage situationer, hvor der ændres i den daglige praksis. Det er eksempelvis vigtigt, at medarbejderne kan identificere dyr, som er ved at blive syge, og kan gribe ind forebyggende.

-  Landmændene i undersøgelsen beskrev også ændrede fodringsstrategier og hygiejne som metoder til at forebygge sygdom, som ellers førte til anvendelse af antibiotika og medicinsk zink. Desuden blev vaccinationsprogrammer nævnt som et potentielt fremtidigt område for udvikling, siger Inger Anneberg.

Nogle dyrlæger og svineproducenter påpegede også, at store kuld af pattegrise kunne føre til en række sygdomsproblemer. Det kan derfor også være en fordel, hvis man tager den nuværende avlsstrategi op til overvejelse og åbner op for en dialog om de negative aspekter ved de store kuld:

- Hvis de ansatte, som arbejder i farestierne, også kommer til orde med deres erfaringer, kan det måske fremme motivationen til fortsat at hjælpe svækkede grise, men også have det formål, at man på sigt klæder medarbejderne på til at bidrage til en produktion baseret på et reduceret forbrug af antibiotika i hele systemet, siger Inger Anneberg.

De gule kort virker

Undersøgelsen viser også, at et lovgivningsværktøj som Gult kort-ordningen anerkendes af både dyrlæger og svineproducenter. Ordningen blev indført af Fødevarestyrelsen i 2010 og påbyder producenterne at nedsætte forbruget i svinebesætninger, hvor de gældende grænseværdier for antibiotikaforbrug er overskredet. Hvis en landmand overskrider grænseværdierne, får han en advarsel – et gult kort. Dog var der i undersøgelse også kritik af ordningen som et politisk værktøj, der ikke er tilstrækkeligt fagligt begrundet. 

- Det kan derfor være en fordel at målrette og gentage informationen om de bagvedliggende årsager til stramninger af fx Gult kort-ordningen, således at den øger svineproducenternes viden om den biologiske og videnskabelige baggrund for loven, siger Inger Anneberg.


Yderligere oplysninger

Download hele DCA-rapporten her 

Besøg temasiden om dyrevelfærd



Kontakt

Seniorrådgiver Inger Anneberg
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: inger.anneberg@anis.au.dk
Telefon: 21 74 57 08