Aarhus University Seal

Kan fytase forbedre udnyttelsen af fosfor i foderet til malkekøer?

Resultater fra fodringsforsøg ved Aarhus Universitet i Foulum tyder på, at tilsætning af enzymet fytase i foderet til malkekøer kan øge fordøjeligheden af fosfor. Dermed er det muligt at sænke udskillelsen af fosfor fra køerne og begrænse udledningen til vandmiljøet.

Fosforudledningen fra mælkeproduktionen kan begrænses ved at tilsætte fytase i foderet, viser nye forsøg ved Aarhus Universitet. Foto: Linda S. Sørensen.
Fosforudledningen fra mælkeproduktionen kan begrænses ved at tilsætte fytase i foderet, viser nye forsøg ved Aarhus Universitet. Foto: Linda S. Sørensen.

Stigende bekymring om udledning af overskud af fosfor til vandmiljøet har ført til stramninger i lovgivningen for danske og europæiske mælkeproducenter, og der stilles krav om at reducere fosfor-udledningen med henblik på at undgå overgødskning og minimere landbrugets påvirkning af vandmiljøet.

Fytase er et enzym, der bruges i stort omfang til én-mavede dyr for at øge tilgængeligheden af fosfor i foderet. Det har endnu ikke været helt klarlagt, hvorvidt dette enzym vil kunne bruges til at øge fosfor -tilgængeligheden på samme vis hos drøvtyggere. Derfor er der gennemført et studie ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet med det mål at teste, om fytase i foderet kan reducere fosfor -udledningen fra malkekøer. Endvidere var målet at undersøge om effekten af fytase afhang af proteinkilden. 

Fodringsforsøget

Forsøget blev gennemført ved Danmarks Kvægforskningscenter, AU Foulum. Her er udskillelsen af fosfor i afføringen/fæces og via urin samt “total fordøjelighed” blevet målt hos 24 malkekøer. Køerne var opdelt i fire blokke efter paritet (dvs. antal kælvninger) samt laktationsstadie.

Der indgik i alt seks forskellige typer foder baseret på tre forskellige proteinkilder (ikke-toastede hestebønner, rapsskrå og sojaskrå), med og uden tilsætning af fytase. De seks typer foder var alle sammensat med et fosforindhold under minimumskravet. Andelen af proteinkilden udgjorde 30-40% af det totale fosfor. Grovfoder/kraftfoderforholdet lå på 60:40 for alle seks foderbehandlinger. 

Fosfor-fordøjeligheden i proteinkilderne

Resultaterne viste, at rapsskrå førte til større udskillelse og lavere fordøjelighed af fosfor end de to andre proteinkilder. Der var ingen forskel i energi-korrigeret mælk (EKM) blandt de tre proteinkilder, men hestebønner og rapsskrå resulterede i en højere fedtprocent i mælken sammenlignet med sojaskrå. Dette studie indikerer, at fordøjeligheden af fosfor i rapsskrå (41,8%) er lavere end i ikke-toastede hestebønner (46.7%) og sojaskrå (49,3%), men en del af denne effekt kan skyldes, at foderrationen med raps havde et lidt højere fosforindhold end de andre rationer. 

God effekt af fytase i tidlig laktation

Fytase øgede fosforfordøjeligheden hos køer i tidlig laktation og reducerede dermed udskillelsen af fosfor i gødningen, men der blev ikke observeret nogen effekt for køer i midt-laktation. Dette kan skyldes, at køer i tidlig laktation har et højere fosforbehov og dermed er i stand til at udnytte det ekstra fosfor, som bliver tilgængeligt vha. fytasen. Derimod har køerne i midt-laktation et lavere behov, som formentlig allerede var dækket, selvom fosforindholdet i rationerne var under minimumsnormerne. Mineralbalancen for både fosfor, calcium og magnesium blev forbedret ved at tilsætte fytase i tidlig laktation.

Samlet set viste resultaterne, at det med ikke-toastede hestebønner er muligt at sænke fosfor i foderet uden at kompromittere mælkeproduktionen. Ved at tilpasse fosforindholdet i foderet mere præcist til fosforbehovet gennem hele laktationen kan man opnå en bedre fosforfordøjeligheden samt reducere udledningen af fosfor til vandmiljøet. Endelig viser resultaterne, at der i praksis er mulighed for at reducere fosforindholdet i foderet, og at få en bedre udnyttelse af fosfor ved at tilsætte fytase og gøre fosfor mere tilgængeligt, hvis tilgængeligheden heraf, er den begrænsende faktor.

Resultaterne er en del af et MSc-eksamensprojekt udført af Giulio Giagnoni fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

Flere oplysninger

Giulio Giagnoni, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: gigi@anis.au.dk

Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: Marianne.Johansen@anis.au.dk