Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Anis Fjerkræ

Hvad har de seneste års forskning lært os om rødsyge hos æglæggere?

Rødsyge er en bakteriesygdom, som forårsager høj dødelighed og nedsat ægproduktion hos æglæggere, særligt i flokke med adgang til udearealer. Ny forskning, med deltagelse fra AU, har genereret ny viden om, hvilke varianter af rødsygebakterier der findes samt hvordan kyllingers immunforsvar reagerer ved infektion med rødsygebakterier.

Formålet med forskningen er finde løsninger til at forebygge og bekæmpe rødsyge hos æglæggere. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.
Formålet med forskningen er finde løsninger til at forebygge og bekæmpe rødsyge hos æglæggere. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.
De første resultater peger på, at der findes mange varianter af rødsygebakterier og at næsten alle varianter ser ud til at kunne gøre høns syge. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.
De første resultater peger på, at der findes mange varianter af rødsygebakterier og at næsten alle varianter ser ud til at kunne gøre høns syge. Arkivfoto: Linda S. Sørensen.

Grundlæggende kendskab til bakteriesygdommen rødsyge har indtil nu været savnet, eftersom forskning på området har været begrænset. Siden 2016 har AU arbejdet på et treårig forskningsprojekt, finansieret under Animal Health and Wellfare (ANIHWA) ERA net. Formålet med forskningen er at få et kendskab, som kan hjælpe os med at finde bedre løsninger, både når det gælder om at forebygge rødsyge og bekæmpe sygdommen.

 

Findes der forskellige typer rødsygebakterier?

Slægtskabet mellem rødsygebakterier og hvilke sygdomsfremkaldende egenskaber, bakterierne har er blevet undersøgt i projektet. Dette er vigtig viden, for at man f.eks. kan udtale sig om, hvorvidt der findes en risiko for smittespredning mellem forskellige dyrearter, og om der findes forskelle mellem bakterierne, som påvirker, hvor alvorlig et udbrud bliver.

I projektet har man anvendt fuld-genom sekventering for at studere bakteriernes arvemasse. Rødsygebakterier fra svenske æglæggerflokke, som er blevet ramt af udbrud både for nylig og længere tilbage i tiden (1998-2018), er blevet undersøgt – i nogle tilfælde flere bakterier fra samme farm. Desuden er der indsamlet rødsygebakterier fra syge grise, klinisk raske grise ved slagtning og vildsvin i forbindelse med jagt. De første resultater peger på, at der findes mange varianter af rødsygebakterier i de svenske prøver, og at næsten alle varianter ser ud til at kunne gøre høns syge.


Hvordan reagerer hønens immunforsvar mod rødsygebakterier?

I projektet undersøges også, hvordan hønsenes immunforsvar reagerer ved infektion med rødsygebakterier. Især er der undersøgt det tidlige immunforsvar ved infektion af unge kyllinger, som enten udsættes for rødsygebakterier for første gang, eller som vaccineres mod rødsyge inden infektionen.

Resultaterne viser, at immunforsvaret hos både ikke-vaccinerede og vaccinerede kyllinger reagerer meget hurtigt, men immunreaktionerne var kraftigere og varede længere hos de ikke-vaccinerede kyllinger. Begge kyllingegrupper kom sig effektivt over infektionen, men de ikke-vaccinerede kyllinger havde rødsygebakterier i blodet i en længere periode efter infektionen.

I fortsættelse af projektet skal der undersøges, hvilke funktioner i hønsenes immunforsvar der er afgørende for at bekæmpe infektion med rødsygebakterier effektivt, og om den store variation mellem forskellige rødsygebakterier påvirker hønsenes evne til at forsvare sig.

Hvordan kan vi forbedre analysen af antistoffer mod rødsygebakterier i hønseblod?

Det kan være et værdifuldt hjælpemiddel at kunne påvise og bestemme mængden af antistoffer mod en smittekilde, f.eks. rødsygebakterier, i en blodprøve fra høns, eksempelvis for at studere smittespredningen eller vurdere effekten af vaccination. Den analysemetode, som findes, har i tidligere undersøgelser givet resultater, som har været svære at tolke (antistoffer mod rødsygebakterier har været påvist i uventet mange prøver).

I projektet har man arbejdet med den oprindelige analysemetode og har blandt andet øget præcisionen i bestemmelsen af antistofniveauer. Metoden er afprøvet på prøver fra eksperimentelle studier af rødsygeinficerede kyllinger og skal senere vurderes til brug for prøver fra klinisk raske æglæggere og fra høns i flokke med udbrud af rødsyge.

Projektleder er Helena Eriksson fra Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA), og fra Sverige deltager flere forskere fra SVA og Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU). Fra Danmark deltager forskere fra Aarhus Universitet, og fra Italien Istituto Zooprofilattico Sperimentale della Lombardia e dell’Emilia Romagna (IZSLER). Projektet forløber frem til udgangen af 2019.

 

Flere oplysninger

Tina Sørensen Dalgaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Mail: Tina.Dalgaard@anis.au.dk