Aarhus University Seal

Få indblik i den økologiske husdyrforskning

Aarhus Universitet har en bred palet af forskning i økologisk husdyrforskning. Det blev senest demonstreret ved indvielse af en nye økohal på AU Foulum, der bliver den fremtidige grundstamme for den blomstrende økologiske husdyrforskning.

Grise indgår i nogle af forskningsaktiviteterne i forbindelse med den nye økologiske husdyrplatform ved AU Foulum. Foto: Janne Hansen, AU

Flere end 120 mennesker deltog forleden i indvielsen af økohallen, der er en ny forskningsfacilitet ved AU Foulum. Derved er et solidt grundlag skabt for at udvikle den økologiske husdyrforskning ved Aarhus Universitet, som derved tager over fra den nedlagte forsøgsstation Rugballegaard, der i mange år var en økologisk forskningsfacilitet ved Bygholm i Horsens.

- Det er en rigtig stor fornøjelse, at vi nu har de nye faciliteter, der afløser vores hidtidige platform på forsøgsstationen Rugballegaard. Nu har vi fået det rigtig tæt på forskerne og kan med de her faciliteter gå noget mere intensivt til værks på en række områder, forklarer Klaus Lønne Ingvartsen, institutleder på Institut for Husdyrvidenskab.

Den økologiske platform for husdyr dækker omkring 43 hektar og er placeret ved forskningscentret AU Foulum. Her forskes blandt andet i økologiske svin, kvæg, kyllinger og høns, men faciliteten vil også blive anvendt til f.eks. studier af hestenes adfærd.

Nedenfor findes en video om tankerne bag og mulighederne med den nye økohal.

Links til øvrige videoer fra den økologiske husdyrplatform:

Læs mere om økohallen ved AU Foulum

Yderligere oplysninger: Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7757, e-mail: klausl.ingvartsen@agrsci.dk