Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Viden om hestes behov for D-vitamin er mangelfuld

Heste adskiller sig fra andre dyrearter, når det gælder vitamin D. Uanset hvor meget D-vitamin, heste forsynes med, forbliver niveauet hos heste meget lavt. Forskning på området er nødvendigt for at give et fornuftigt bud på hestes behov for D-vitamin, viser et litteraturstudie fra Aarhus Universitet.

29.10.2015 | Lone Hymøller og Linda Søndergaard Sørensen

Vitamin D er blevet et af de mest omtalte og omdiskuterede næringsstoffer i pressen og blandt forskere indenfor human ernæring. Vitamin D er mest kendt for dets betydning for knogleudviklingen, der blev beskrevet første gang for over 100 år siden, da man opdagede årsagen til Engelsk syge hos børn. I de senere år har forskning imidlertid vist, at D-vitamin er involveret i et utal af processer i kroppen. Det har medført en enorm bekymring for, om vi mennesker får nok vitamin D. Denne øgede interesse for vitaminet har også fundet vej til fodringen af selskabs- og produktionsdyr.

Hestes behov for D-vitamin er aldrig undersøgt til bunds

For hesteejere, foderkonsulenter osv. findes kommercielt tilgængelige computerprogrammer og webservices, der tilbyder optimering af foderplaner med henblik på energi- og næringsstofforsyningen hos heste. Disse giver nem adgang til anbefalinger for fodringen af heste under forskellige livsbetingelser, herunder også normerne for vitamin D.

Det fortaber sig dog i tågerne, hvor disse normer stammer fra, da vitamin D-behovet og fysiologien hos heste aldrig er tilbundsgående undersøgt. Går man anbefalingerne på klingen, er nuværende minimumsnormer for vitamin D til heste på 0,17 ug (6,6 IU) per kg legemsvægt per dag baseret på litteratur fra før 1980 og erfaringer indhentet fra andre dyrearter end heste.

Lavere vitamin D-status hos heste sammenlignet med andre dyrearter

Der findes, som nævnt, fortvivlende lidt litteratur, der beskæftiger sig med vitamin D-fysiologi, -behov og -forsyning samt effektiviteten af forskellige vitamin D-kilder hos heste. Men den litteratur, der eksisterer, viser, at heste er meget anderledes mht. D-vitamin sammenlignet med andre dyrearter. Heste kan, ligesom mennesker, få D-vitamin enten fra syntese i huden, når de udsættes for sollys, eller fra foderet i form af vitamintilskud. Uanset hvor D-vitamin kommer fra, og hvor meget heste forsynes med, forbliver niveauet af 25-hydroxyvitamin D - den form af vitamin D, der måles i blod som indikator for vitamin D status i kroppen - meget lavere hos heste end hos mennesker og andre dyrearter.

Dertil kommer, at den måde, vi anvender og opstalder heste på, har ændret sig i løbet af de sidste 25 til 50 år med hensyn til, hvor lang tid hestene tilbringer i stalden og anvendelse af dækkener, der forhindrer sollys i at komme ind til kroppen.

Opdatering af vitamin D normer til heste kræver forskning

Formålet med litteraturstudiet var at give et overblik over tilgængeligt data vedrørende vitamin D-fysiologi, -behov og -forsyning hos heste, som kunne understøtte en opdatering af vitamin D-normerne.

Konklusionen blev dog, at der ikke findes brugbare data, der forholder sig til den særlige vitamin D-fysiologi hos heste og de opstaldningsformer, vi byder dem i dag.

Forskning på området er nødvendigt for at give et fornuftigt bud på hestes behov D-vitamin .

Du kan læse den fulde artikel udgivet i Journal of Equine Veterinary Science, oktober 2015 her.

Flere oplysninger

Lone Hymøller, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: lone.hymoller@anis.au.dk

Anis, Heste, DCA