Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udstilling om Dyreværnslovens 100 års fødselsdag

Videncenter for Dyrevelfærd har i anledning af dyreværnslovens 100 års fødselsdag, i tæt samarbejde med Ministeriets departement, fremstillet en plancheudstilling om dyrenes og deres rettigheders historie i nyere tid. Udstillingen kan ses på Københavns Universitet frem til og med den 6. oktober. ANIS har bidraget med en poster til udstillingen.

Institut for Husdyrvidenskab, AU har bidraget til fødselsdagen med denne postergave.

Den 23. maj i år inviterede Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen til fejring af Dyreværnslovens 100 års fødselsdag for at markere de vigtigste milepæle i lovens første 100 år samt udfolde visionerne for fremtidens dyrevelfærd og regulering. I den forbindelse opfordredes alle inviterede til at bidrage med en gave i form af bud på milepæle og visioner med betydning for udviklingen på dyrevelfærdsområdet og forventningerne til en moderne og fremsynet lovgivning. Professor Lene Munksgaard fra Institut for Husdyrvidenskab deltog i markeringen og medbragte en poster fra instituttet.

De medbragte gaver fra dagen kan ses i en plancheudstilling om dyrenes og deres rettigheders historie i nyere tid. Udstillingen kan ses til og med den 6. oktober er opstillet på forskningsbiblioteket, Dyrlægevej 10, KU-SUND. Udstillingen kan også udlånes til andre events.




Yderligere oplysninger:

 

Lise Tønner, Specialkonsulent,  
Videncenter for Dyrevelfærd l Dyrevelfærd og Veterinærmedicin

+45 72 27 69 00
fvst.dk/kontakt