Aarhus Universitets segl

Transparens i forskningssamarbejde og formidling

Klare retningslinjer for formidling, publicering og fagfællebedømmelse, præcisering af regler for eksternt samarbejde samt vejledning i forskningsintegritet. Det er nogle af de tiltag, som skal sikre kvalitet, troværdighed og gennemsigtighed i forskningsarbejdet og formidlingen af forskning. Det skriver direktør Niels Halberg fra DCA.

Foto: AU Foto
Foto: AU Foto

DCA har i regi af fakultet for Technical Sciences og Aarhus Universitet indført nye retningslinjer og praksis for samarbejde, formidling, publicering og deklarering af rapporter. Det er blandt andet kritikken af den såkaldte oksekødsrapport, som har givet anledning til at tilpasse regler og retningslinjer. På den baggrund er der særligt fokus på formidling af forskning, som bygger på eksternt samarbejde.

I forbindelse med udgivelsen af oksekødsrapporten var der en berettiget kritik af, at en interesseorganisation havde bidraget til rapportens omslag, forord og indledning. Dette var ikke deklareret, og dermed kunne der sås tvivl om forskningsfriheden og integriteten. Endvidere var der begået den fejl, at samme organisation havde fået lejlighed til at påvirke den pressemeddelelse, som omtalte rapporten.

Kritikken førte til, at universitetet returnerede de fondsmidler, som havde finansieret forskningsarbejdet. Endvidere trak universitetet rapporten tilbage; ikke på grund af fejl i forskningen, men fordi vi grundet manglende tydelighed i samarbejdskontrakter og utilstrækkelige arbejdsprocesser ikke kunne dokumentere, om forskerne havde holdt den tilstrækkelige armslængde i samarbejdet med interesseorganisationerne.

Dette er en vigtig forudsætning for uafhængig forskning, og Aarhus Universitet har på den baggrund præciseret reglerne om forskningsintegritet og gennemført en omfattende vejledning i relevante forskningsmiljøer samt strammet op på krav til kontrakter mellem forskere og eksterne samarbejdspartnere.

Se Ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed

Offentliggjort i et peer reviewed videnskabeligt tidsskrift

Forskningsresultaterne fra oksekødsrapporten er nu publiceret i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift med anonym fagfællebedømmelse, et såkaldt peer review. Det bekræfter for mig endnu en gang, at forskerne fuldt ud kan stå inde for det faglige indhold i rapporten, og at resultaterne holder til nærmere granskning. Til gengæld gav sagen med kødrapporten som nævnt anledning til at tydeligøre vores regler og retningslinjer.

Forskere på DCA-området udgiver omkring 500 peer reviewede videnskabelige artikler om året i anerkendte tidsskrifter. Det er disse artikler, som vores primære formidling skal bygge på. Det er også den peer reviewede forskning, som vores myndighedsrådgivning i alt overvejende grad skal bygge på.

Der kan være behov for at gennemføre yderligere undersøgelser, hvor resultaterne skal anvendes til rådgivning af for eksempel Miljø- og Fødevareministeriet, inden de har været i anonymt peer review. I sådanne tilfælde sikres kvaliteten ved en fagfællebedømmelse, som organiseres internt.

DCA leverer hvert år omkring 250 rådgivningsopgaver til Miljø- og Fødevareministeriet. Det er opgaver inden for blandt andet plante- og husdyrproduktion, fødevarer, miljø, klima, dyrevelfærd og sunde kostvaner. Meget af denne rådgivning har almen interesse og udgives derfor som rådgivningsrapporter (DCA rapport Myndighedsrådgivning) der gennemgår en intern fagfællebedømmelse før offentliggørelse.

Når der er behov for det, vil vi også udgive formidlingsrapporter ((DCA rapport Formidling) der samler og formidler viden fra forskningen ud over, hvad vi leverer som rådgivning. Formidlingsrapporter vil eksempelvis kunne indeholde samlet information fra større forskningsprojekter, vidensynteser, konferencebilag, vejledninger m.m.

Rapporterne vil alle blive kvalitetssikrede efter fakultetets kvalitetsledelsessystem. Se Rapportkategorier 

For alle typer af rapporter vil et datablad give detaljer om eventuelle samarbejdsrelationer, finansiering af arbejdet, samt hvem som måtte have haft mulighed for at kommentere tidligere udkast af rapporterne. Herudover angives hvem, der eventuelt har bestilt opgaver, og hvem der har udført intern fagfællebedømmelse.

Vi vil med andre ord fortsat gøre vores bedste for at sikre transparens i forskningen og dens resultater og gøre vores yderste for at deklarere resultaternes status og eksterne samarbejder.

Den øgede fokus på forskningsintegritet styrker forskernes viden og praksis i forhold til at fastholde deres integritet, herunder retten til at vælge data, metode, analyser og fortolke og publicere resultaterne – også når de samarbejder med eksterne parter. Forskerne kan naturligvis frit publicere og diskutere deres forskning og anvende deres viden til rådgivning af myndigheder og samarbejdspartnere.

Samme mål for forskningen

Formålet med forsknings- og rådgivningsaktiviteterne ved DCA er ikke ændret. Det er fortsat at skabe viden og nye indsigter rettet mod de ofte komplicerede problemstillinger, der knytter sig til jordbrug og fødevareproduktion. Samarbejde med organisationer og virksomheder, for eksempel rådgivere/konsulenter, slagterier, nye start-ups inden for fødevarer samt landbrug er ofte en forudsætning for at få relevante data fra praksis; for at sikre forskningens relevans og en effektiv implementering af ny viden i praksis.

I de senere år er vidensbehovet ikke blevet mindre – tværtimod. Samfundet står blandt andet over for en kolossal opgave i forhold til at reducere belastningen af klimaet, og fødevaresektoren er et af de områder, hvor opgaven er allerstørst. Det samarbejder vi med erhverv, organisationer og samfund om at skabe viden til at løse.

Grundlag for faglige diskussioner

Den ny viden skal give hele samfundet – og altså både myndigheder, organisationer, virksomheder og landmænd – et bedre grundlag for at træffe vidensbaserede beslutninger, forbedre fødevareproduktionen og mindske påvirkningen af klima, miljø, biodiversitet m.m.

Det giver ofte grundlag for diskussion med fagfæller og med organisationer, der varetager specifikke interesser. Faglige diskussioner er altid velkomne; det er også en del af formålet med vores formidling.

Til gengæld har den manglende transparens i oksekødssagen været dybt beklagelig, da den skyggede for formidling af vigtig viden om kostens klimabelastning. Den største fejl ville dog være ikke at tage ved lære, og det har vi gjort!


Yderligere oplysninger

Direktør Niels Halberg, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Mobil: 2963 0093. Mail: niels.halberg@dca.au.dk