Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Tænk i fordøjelighed, udbytte og dyrkning frem for græs- eller kløverart

Rajsvingel, strandsvingel og rødkløver er alle gode alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter. Det er nemlig fordøjeligheden af ensilagen samt inkludering af kløver, der er afgørende for foderoptagelse og mælkeproduktion – ikke selve græs- eller kløverarten, viser undersøgelser ved AU-Foulum, Danmarks Kvægforskningscenter.

29.11.2016 | Linda Søndergaard Sørensen

Det er ikke selve arten af græs eller kløver, der afgør foderoptagelsen og mælkeproduktionen. Det er fordøjeligheden af ensilagen.

Hvidkløver har i mange år været den mest anvendte kløverart.

Kløvergræsensilage udgør en stor del af foderrationen på mange danske kvægbrug, og det er derfor afgørende med en stabil produktion af kløvergræs af høj kvalitet for at opretholde en høj mælkeproduktion. Alm. rajgræs har i mange år været den mest udbredte græsart i græsmarksblandinger, da den er velsmagende og har en høj foderværdi.

I de senere år er græsarterne rajsvingel og strandsvingel dog blevet mere udbredte, da de har et større vækstpotentiale end rajgræs med større udbytter til følge. Ligeledes har hvidkløver i mange år været den mest anvendte kløverart, men rødkløver har et større udbyttepotentiale, og rødkløver indgår derfor i dag i flere af de primære græsmarksblandinger.

Trods stor udbredelse af de ”nyere” arter, er der begrænset viden om de forskellige arters værdi til mælkeproduktion. For at opnå mere viden om, hvordan de forskellige arter påvirker foderoptagelse og mælkeydelse blev der gennemført et intensivt produktionsforsøg på DKC i vinteren 2015/2016.

Ensilagerne i forsøget
Ensilagerne til forsøget blev produceret fra marker med alm. rajgræs, rajsvingel, strandsvingel, rødkløver og hvidkløver i ren bestand. Afgrøderne blev etableret på AU Foulums arealer i foråret 2014 med byg som dæksæd. For rød- og hvidkløver blev dæksæden høstet som helsæd, mens dæksæden blev høstet ved modenhed for græsserne. I foråret 2015 blev første slæt af afgrøderne ensileret i rundballer uden brug af ensileringsmiddel efter forvejring i 2-3 dage.

I alt blev 6 forskellige ensilager produceret, da alm. rajgræs blev høstet ved to forskellige udviklingstrin, for at opnå variation i organisk stof fordøjelighed (FK org. stof) indenfor den samme art. Strandsvingel, rajsvingel og det tidlige slæt af alm. rajgræs blev skårlagt 21. maj mens rødkløver, hvidkløver og det sene slæt af alm. rajgræs blev skårlagt d. 3. juni. 

Det intensive produktionsforsøg på DKC
Det intensive produktionsforsøg blev udført med i alt 36 køer, 12 førstekalvskøer og 24 ældre køer, der alle var i første halvdel af laktationen. Hver ko havde adgang til sin egen Insentec foderkasse, der registrerede foderoptaget ved hvert enkelt besøg. Alle køerne blev malket to gange dagligt og fodret med en TMR indeholdende 70% grovfoder og 30% kraftfoder bestående primært af valset hvede og sojaskrå. I forsøget indgik i alt otte forskellige behandlinger, hvor den eneste forskel mellem behandlingerne var typen af grovfoder. 

Resultaterne viste, at foderoptaget var højest, når der blev fodret med hvidkløver, rødkløver og rajgræs/hvidkløver og lavest, når der blev fodret med strandsvingel og rajgræs sen. Forskellen mellem behandlingerne blev også afspejlet i mælkeydelsen, der varierede fra 27,9 kg/dag for strandsvingel til 34,6 kg/dag for hvidkløver.

Fodring med ren rødkløver eller ren hvidkløver resulterede i et lavere indhold af fedt og protein og et højere indhold af laktose i mælken sammenlignet med fodring med de forskellige græsarter. Derimod var der ingen forskel i mælkens sammensætning mellem fodring med 50% kløver og fodring med ren græs. 

Foderoptagelse og mælkeydelse steg med øget fordøjelighed
Den variation, der blev observeret mellem græsarterne for foderoptagelse og mælkeydelse, kan forklares med de forskelle, der var i ensilagernes fordøjelighed. Foderoptagelsen og mælkeydelsen steg med øget fordøjelighed. Ved at inkludere kløver i foderblandingen blev foderoptagelsen og mælkeproduktionen øget, i forhold til fodring med ren græsensilage, når fordøjeligheden var sammenlignelig, og det var uanset om det var rødkløver eller hvidkløver.

Dette forsøg viser dermed, at forskelle i foderoptagelse og mælkeydelse mellem forskellige græsarter kan forklares ud fra forskelle i fordøjeligheden. Samtidig har rødkløver og hvidkløver samme effekt på foderoptagelse og mælkeydelse, når der tages højde for forskellen i fordøjelighed mellem de to arter.

Dermed er det ikke arten i sig selv, men muligheden for at opnå en høj fordøjelighed kombineret med et højt udbytte af både energi og protein, samt dyrkningstekniske spørgsmål, der skal være afgørende for, hvad den enkelte landmand vælger at dyrke. Rajsvingel, strandsvingel og rødkløver er således alle gode og højtydende alternativer til de traditionelle græs- og kløverarter. 

Du kan læse den fulde artikel i Ny Kvægforskning, november 2016

Flere oplysninger

Marianne Johansen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum 

E-mail: Marianne.Johansen@anis.au.dk

Martin R. Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum

E-mail: Martin.Weisbjerg@anis.au.dk

Anis, Kvæg