Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Probiotika-produkt kan øge slagtekalves tilvækst

Tilsætning af et probiotika-produkt i mælkeerstatningen og kraftfoderet kan øge slagtekalves tilvækst i den første tid efter indsætning. Det viser en afprøvning foretaget af Aarhus Universitet i en slagtekalvebesætning.

29.08.2019 | Mirka M. Thorsteinsson og Mogens Vestergaard

Efter seks uger havde forsøgskalvene, som fik probiotika-produktet, en signifikant højere kropsvægt. Arkivfoto.

Efter seks uger havde forsøgskalvene, som fik probiotika-produktet, en signifikant højere kropsvægt. Arkivfoto.

Der findes adskillige tilsætningsstoffer og ’mirakelmidler’ på markedet, der lover, at de kan forbedre kalves sundhed. Men virker de? En afprøvning har undersøgt effekten af et probiotika-produkt på slagtekalves sundhed og tilvækst i perioden efter indsætning i slagtekalvebesætningen. Afprøvningen havde blandt andet til formål at undersøge, om produktet kunne reducere forbruget af antibiotika.


120 kalve blev i vinter fulgt tæt, fra de blev indsat i en slagtekalvebesætning cirka fire uger gamle, indtil to uger efter fravænning, hvor de var cirka 10 uger gamle. Halvdelen af kalvene var forsøgskalve og fik mælkeerstatning og kraftfoder med probiotika. De fik tildelt 2 g af probiotika-produktet ”ZooLac Bovimix Milk” pr. liter opblandet mælkeerstatning. ”ZooLac Bovimix Milk” indeholder gær (Saccharomyces cerevisiae) og ”ZooLac”, der består af dræbte, men intakte, mælkesyre-bakterielegemer (Lactobacillus acidophilus), mælkesyre og mælkesyresalte. Desuden fik disse kalve også gær og ZooLac i kraftfoderet i alle seks uger af afprøvningen. Den resterende halvdel af kalvene fik nøjagtig samme foder – blot uden probiotika-produktet – og fungerede som kontrolkalve.

 

For at undersøge om kalvene, der blev tildelet probiotika-produktet, klarede sig bedre, blev samtlige kalve vejet og undersøgt af en dyrlæge ved indsætning og ved afslutning. Antallet af sygdomsbehandlinger blev også registreret. Gødningsprøver blev taget ved start og slutning af afprøvningen, og de blev blandt andet analyseret for tørstof. Fra et mindre antal kalve blev gødningens bakteriesammensætning undersøgt, ligesom næringsstof- og immunstatus blev bestemt via blodprøver.

 

Cirka tre uger inde i afprøvningen blev 12 forsøgskalve og 12 kontrolkalve aflivet med henblik på at undersøge effekten af probiotika-produktet på mavetarmkanalen. Fra disse kalve blev prøver fra tarmen, vommens udvikling og sundhedstilstand undersøgt. Der blev blandt andet målt pH og lavet en analyse af typer og antal af bakterier og svampe i tynd- og tyktarmen. Desuden blev kalvene også vejet inden aflivning.

 

Højere tilvækst efter seks uger med probiotika

Tilvæksten af kalvene blev ikke påvirket af probiotika-produktet efter de første tre ugers behandling. Dette kan skyldes, at kalvene har haft et for lavt indtag af fast foder til, at produktet har haft en virkning. Gæren påvirker især fordøjeligheden af fibre ved at øge antallet af bakterier, svampe og protozoer i vommen - især ses et øget antal af cellulytiske bakterier.

 

Efter seks uger havde forsøgskalvene, som fik probiotika-produktet, en signifikant højere kropsvægt (93,1 kg vs. 96.1 kg), daglig tilvækst (885 g/d vs. 949 g/d) og fodereffektivitet (0.56 kg tilvækst/SFU vs 0.61 kg tilvækst/SFU) sammenlignet med kontrolkalvene. Indtaget af kraftfoder og mælkeerstatning i perioden var ens for forsøgs- og kontrolkalve.

 

Det skal dog nævnes, at indtaget af grovfoder ikke blev registreret i denne afprøvning grundet designet af hytten, som kalvene var opstaldet i. Et højere indtag af grovfoder grundet en bedre fiberfordøjelighed kan være en af årsagerne til den øgede tilvækst hos de kalve, der fik probiotika-produktet. Hvis dette er tilfældet, så vil det også have påvirket fodereffektiviteten. 



Ingen forskel i sundheden

Afprøvningen viste, at probiotika-produktet ikke påvirkede sundheden eller antallet af sygdomsbehandlinger af kalvene. Dette kan skyldes, at slagtekalvebesætningen generelt havde en lav behandlingsfrekvens og dødelighed. Undersøgelsen af bakteriesammensætningen i gødningsprøverne understøtter denne påstand. Alle testede gødningsprøver var negative for antigener fra Escherichia Coli K99, Rotavirus, Coronavirus og Cryptosporidium parvum. I litteraturen er det især fundet, at gæren har en gavnlig effekt på frekvensen af diarré, hvis kalvene lever i et miljø med højt smittepres. Gæren virker blandt andet ved at have antimikrobielle effekter i tarmen samt ved at binde patogener og toksiner.

Blodprøverne viste desuden, at probiotika-produktet ikke påvirkede kalvenes næringsstofstatus.

 

Flere levende gærceller i mavetarmkanalen

Probiotika-produktet havde ikke den store effekt på mavetarmkanalen. Dog havde kalvene, der fik probiotika-produktet, signifikant flere levende gærceller i både tynd- og tyktarmen. Desuden blev der fundet en tendens til, at forsøgskalvene havde et højere pH i vommen samt lavere pH i blindtarmen. Dette kan måske skyldes, at kalvene har haft et højere antal mælkesyreforbrugende bakterier i vommen og en øget fermentering i blindtarmen. Dette blev dog ikke undersøgt i denne afprøvning.

I løbet af 2019 vil slagtedata fra kalvene blive analyseret for at kunne dokumentere eventuelle langtidseffekter af probiotika-behandlingen som kalv. Disse resultater forventes klar til offentliggørelse sent i 2019.

Arbejdet er foretaget i AU-regi og er en del af projekt "Robuste Kalve", som SEGES er projektleder for. Projektet er støttet af Mælkeafgiftsfonden samt Kvægafgiftsfonden. ChemVet har stillet probiotika-produktet gratis til rådighed for afprøvningen og finansieret analyser af foderet, ChemVet har ingen indflydelse haft på afprøvningens gennemførelse, resultaternes opgørelse eller skriverier om afprøvningen.

Resultaterne i denne artikel er også bragt i LandbrugsInfo, august 2019.


Flere oplysninger

Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

E-mail: Mogens.Vestergaard@anis.au.dk 

Mirka M. Thorsteinsson, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

E-mail: mitho@anis.au.dk

Anis, Kvæg