Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyt projekt på AU sigter mod en sundere og mere bæredygtig slagtekalvefodring

Et nyt projekt ved Danmarks Kvægforskningscenter ved AU Foulum skal bane vejen for en mere bæredygtig slagtekalvefodring. Det skal give slagtekalveproducenterne grundlag for at kunne fodre på en måde, der giver sund vom, god velfærd, billig fodring, lavt klimaaftryk, høj tilvækst og god økonomi.

23.03.2021 | Linda Søndergaard Sørensen

Kvægforskere fra Aarhus Universitet i Foulum står i spidsen for et nyt projekt: ’Bæredygtig slagtekalvefodring nu’, som har til formål at fastlægge, hvordan en øget andel grovfoder af høj kvalitet i foderrationen til slagtekalve påvirker kalvenes tilvækst, foderudnyttelse, sundhed, ædeadfærd, slagtekvalitet, produktionens klimaaftryk og den samlede produktionsøkonomi. Den større grovfoderandel skal baseres på øget brug af lokalproduceret foder som græsmarksbaseret foder og gode biprodukter.

 

Baggrunden for projektet er, at langt de fleste slagtekalve i øjeblikket fodres på en måde, der primært består af kraftfoder og halm og dermed ikke tager ret godt hensyn til, at kalvene faktisk er drøvtyggere. Når kalvene fodres på denne måde, skyldes det til dels, at det er lettere at håndtere kraftfoderemner, korn og halm frem for grovfoder og fuldfoder og dels at kravene til alder ved slagtning og slagtevægt kræver en høj tilvækst i produktionen. Producenterne kan ikke acceptere, at tilvæksten mindskes, hvis deres økonomi skal hænge sammen.

 

”Vi har, i tidligere forsøg, dokumenteret, at såvel fodring med kraftfoderpiller og korn med halm som eneste grovfoder, såvel som fodring med fuldfoderrationer (TMR) med lavt strukturindhold, forårsager skader på vommen og øger andelen af leverbylder markant”, fortæller seniorforsker Mogens Vestergaard fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som er leder af projektet. ”Men vi mangler viden om og dokumentation for, at der kan opnås en mere bæredygtig produktion ved at ændre fodringen i retning af en større grovfoderandel”, uddyber han og fortsætter ”Men med en tendens imod lidt ældre og tungere slagtedyr, så åbner det mulighed for at bruge en større grovfoderandel i rationen, uden at kalvenes tilvækst forringes”.

 

Mere grovfoder er vejen frem

Over de seneste  år har nogle slagtekalveproducenter haft gode erfaringer med at øge andelen af godt grovfoder i kalvenes foderration. De har oplevet en forbedring i slagtekalvens sundhed og reduceret leverbyldefrekvens, uden at tilvækst og slagtekvalitet er blevet forringet. Grovfodertype og kvaliteten af grovfoderet har dog stor betydning for, om tilvæksten kan holdes i forhold til at fodre med kraftfoder.

 

Adfærdsstudier har endvidere vist, at slagtekalve har en stærk præference for grovfoder. De vælger hø frem for halm, og langt hø frem for snittet hø. Begge valg fremmer vomsundheden. ”Dette kan skyldes, at de har en høj motivation for at tygge og drøvtygge, og at dette udgør et adfærdsmæssigt behov” fortæller professor Margit Bak Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som står for den del af projektet, som handler om at undersøge kalvenes æde- og socialadfærd. ”Men det kan også skyldes, at de oplever en bedre vomsundhed, idet grovfoder med en længere tyggetid og drøvtygningstid øger spytsekretionen og dermed vomvæskens bufferkapacitet samt ændrer forgæringsmønstret” supplerer Mogens Vestergaard.

 

Klimaaftrykket fra produktion af grovfoder er typisk lavere end fra produktion af mere koncentreret foder, men omvendt øges metanproduktionen fra omsætningen af foderet typisk, når der indgår mere grovfoder i rationen. Danske forskningsresultater har vist, at disse effekter stort set kan opveje hinanden. ”Vi forventer derfor, at mere græsmarksfoder i foderrationen kan bidrage til at øge produktionssystemets generelle miljømæssige bæredygtighed, uden at påvirke klimabelastningen negativt, og afhængigt af udbytteforhold mm., måske endda reducere klimaaftrykket”, forklarer lektor Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som er ansvarlig for den del af projektet, som handler om klima, miljøbelastning og produktionsøkonomi.

 

Ud over et lavere klimaaftryk, ved dyrkning af græs sammenlignet med korn og raps, har dyrkning af græs vist sig at have en positiv effekt på indlejring af kulstof i jorden og på biodiversiteten, ligesom risiko for kvælstofudvaskning er lavere. 

 

Aktiviteter i projektet

I det nye projekt indgår der 64 slagtekalve i et fodringsforsøg. Projektet er inddelt i følgende fire hovedaktiviteter:

 

1. Intensivt fodringsforsøg med slagtekalve, inklusive metankammer-målinger på to alderstrin, hvor traditionel slagtekalvefodring sammenlignes med rationer med græsmarksbaseret foder og lokalproducerede fodermidler til fastlæggelse af foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse, inklusiv stivelsesfordøjelighed mm., ædeadfærd, metanproduktion, og slagtekvalitet.


2. Fastlægge kalvenes æde- og drøvtygningsmønster over døgnet bl.a. vha. sensorer. Desuden registreres kalvenes hvileadfærd, aktivitet og social adfærd ved hjælp af video.


3. Beregning af det samlede klimaaftryk vha. LCA-analyser. Desuden en samlet opgørelse af de produktionsøkonomiske konsekvenser vurderet både som Dansk Kalv og som ungtyreproduktion.

 

4. Produktionsøkonomisk opgørelse. Såfremt den nuværende fodring skal ændres hen imod en mere bæredygtig fodring, er det en forudsætning at produktionsøkonomien ikke forringes. Ud over foderpris, slagtepris mm., så bliver værdien af de sundhedsmæssige konsekvenser, ved brug af græsmarksberigede rationer til slagtekalve, inddraget i den produktionsøkonomiske opgørelse.

 

En mere ’naturlig’ fodring har mange fordele

De sundhedsmæssige udfordringer omkring vomskader og leverbylder er et ’usynligt’ problem, da slagtekalveproducenten ikke direkte oplever problemet eller straffes økonomisk herfor. En lidt større andel af grovfoder vil, ud over en reduktion i antal leverbylder, også bidrage til bedre sundhed og velfærd og sandsynligvis reducere medicinforbruget. Det vil betyde, at produktionen af slagtekalve kommer tættere på det ’naturlige’ for en drøvtygger, hvilket også er i tråd med forbrugertrenden.

 

En dokumenteret sund fodring og et lavt medicinforbrug vil gavne muligheden for eksport af kødet og øge markedsadgangen generelt. Brug af mere græsmarksberigede rationer og gode biprodukter vil generelt fremme en lidt højere slagtealder i tråd med slagteriers og markedets samt forbrugernes præferencer.

 

  

 

Fakta om projektet

Finansiering

Kvægafgiftsfonden

Samarbejde

Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Institut for Agroøkologi samt SEGES.

Mere information

Projektet løber i perioden 2021 – 2023.

Link til projektside:
https://anis.au.dk/forskning/projekter/baeredygtig-slagtekalvefodring-nu/

Kontakt

Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Mogens.Vestergaard@anis.au.dk

          

Anis, Kvæg, DCA, Agro