Aarhus Universitets segl

Nye simple metoder til beregning af køers metanproduktion

Et omfattende samarbejde mellem husdyrforskere fra hele verden har resulteret i, at der nu er udviklet nye og mere simple metoder til beregning af malkekøers udskillelse af metan. Dette skal lette fremtidens arbejde med at finde de managementtiltag, som bedst medvirker til at begrænse metanproduktionen fra kvæg, så dyrene bliver mere klimavenlige.

Som hjælp til målrettet at begrænse metanproduktionen fra kvægproduktionen er der nu udviklet nye og mere simple metoder til beregning af metanudskillelsen fra kvæg. Foto: Linda S. Sørensen.
Som hjælp til målrettet at begrænse metanproduktionen fra kvægproduktionen er der nu udviklet nye og mere simple metoder til beregning af metanudskillelsen fra kvæg. Foto: Linda S. Sørensen.

Metanproduktionen fra kvæg er en stor bidragsyder til den globale opvarmning, da metan er en potent drivhusgas, der dannes som et naturligt biprodukt fra den mikrobielle omsætning af næringsstoffer hos dyrene. For at kunne reducere denne påvirkning af klimaet, er der behov for at kunne kvantificere mængden af produceret metan fra det enkelte produktionssystem, så det bliver muligt at reducere udskillelsen af metan via managementtiltag.

Metanmålinger er komplekse og dyre
Direkte målinger af metanproduktionen fra kvæg kan foretages med forskellige teknikker, men målingerne er komplekse og omkostningstunge. Det kræver endvidere særligt udstyr og er upraktisk i stor skala. Derfor bruges der ofte beregningsmodeller baseret på data for foderets sammensætning til bestemmelse af metanproduktionen. Men udvikling af robuste forudsigelsesmodeller kræver omfattende data fra mange dyr opstaldet i forskellige managementsystemer på både globalt og regionalt niveau.

Et omfattende internationalt samarbejde med 15 lande
På denne baggrund blev et stort projekt: GLOBAL NETWORK udviklet gennem et konsortium af følgende otte lande: USA, Storbritannien, Holland, Frankrig, Spanien, Irland, Schweiz og Finland. Projektet er primært finansieret via ”The Joint Programming Initiative on Agriculture, Food Security and Climate Change” (FACCE-JPI)). Det repræsenterer et omfattende samarbejde mellem husdyrforskere fra hele verden, som har delt deres eksperimentelle data fra studier med malkekøer i laktation. Danmark var ikke med i FACCE-JPI konsortiet, men har deltaget i et udvidet samarbejde mellem husdyrforskere fra 15 lande. Dette studie er således baseret på et datasæt fra mere end 5200 malkekøer fra disse 15 lande.

Behov for robust beregningsmodel
Hovedformålet med projektet var at udvikle en robust metode til beregning og forudsigelse af metanudskillelsen fra malkekøer, til brug for forskere, ministerielle institutioner og organisationer, som har behov for strategier til reduktion af metanproduktionen fra kvæg for dermed at mindske kvægets påvirkning af den globale opvarmning.

Mere simple modeller er brugbare alternativer
Resultaterne fra forskningssamarbejdet viser, at mulighederne for at forudsige metanproduktionen hos køer stiger med øget modelkompleksitet – dvs. med flere og flere forskellige faktorer om dyrenes foderoptagelse og foderets fordøjelighed i beregningerne. Men de mange analyser, baseret på det store datasæt fra GLOBAL NETWORK projektet, har også vist, at mere simple modeller, som kun bruger tørstofoptagelsen) eller optagelsen af tørstof kombineret med NDF indholdet i rationen, er fundet tilpas robuste og dermed brugbare alternativer, da tørstofoptagelsen er hovedfaktoren i at bestemme metanproduktionen fra malkekøer.

Resultaterne viser også, at der kan være brug for forskellige omregningsfaktorer til bestemmelse af metanproduktionen i mere specifikke geografiske regioner med henblik på at forbedre estimaterne for metanproduktionen i nationale opgørelser.


Forskerteamet, som udførte dette studie, arbejder videre på at udvikle lignende databaser til at forudbestemme og mindske metanproduktionen fra kødkvæg og små drøvtyggere (får og geder).

Læs den fulde artikel: “Prediction of enteric methane production, yield, and intensity in dairy cattle using an intercontinental database”.

 

Flere oplysninger

Professor Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: Peter.Lund@anis.au.dk