Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye normtal for husdyrgødning er udarbejdet

Normtallene for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer er offentliggjort af Aarhus Universitet. Tallene er gældende fra 1. august 2013.

Normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium samt vejledende værdier for tørstofindhold og volumen er revideret, og tallene er opdateret med virkning fra 1. august 2013.

Normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium samt vejledende værdier for tørstofindhold og volumen er revideret, og tallene er opdateret med virkning fra 1. august 2013.

For årets normtal er der mindre ændringer for malkekøer, svin, mink og fjerkræ på både kvælstof og fosfor, mens der er sket gennemgribende ændringer for HPR-høner (inkl. haner), hvor der er foretaget opdatering af de fleste produktionsparametre og foderindhold.

- Der har i det foregående år været stor fokus på at øge vidensgrundlaget vedrørende gødningsvolumen (primært kvæg) i praksis. Dette har resulteret i et forbedret fagligt grundlag for vandforbrug og – mængder i kvæggylle. Som et resultat af dette arbejde er volumen for den producerede mængde gylle pr. ko steget. Der forventes fortsat fokus på udvikling af datagrundlaget i hele beregningskæden - herunder også volumen, forklarer professor Hanne Damgaard Poulsen fra Institut for Husdyrvidenskab.

Der er i den udarbejdede normtalsoversigt angivet normtal for kvæg, svin, fjerkræ, mink, får, geder og heste. Disse husdyrarter er endvidere opdelt i relevante undergrupper, hvor der for hver er beregnet normtal for alle staldtyper og gødningstyper.

Beregningerne for normtallene sker i tre trin. I første trin beregnes udskillelsen af næringsstoffer fra de enkelte dyrekategorier, hvilket giver ab dyr-udskillelsen.

I næste trin fokuseres på opdelingen i stald- og gødningstype, hvor tab af ammoniak og lattergas kortlægges for de forskellige staldtyper, og tabene fratrækkes.

Tabet af ammoniak afhænger af både stald- og gødningstyper og er ikke ens for gylle og dybstrøelse og heller ikke ens for kvæg- henholdsvis svinegylle.

Derfor sker beregningerne under hensyntagen til husdyrkategori samt stald- og gødningstype. Det samme er gældende for det tredje beregningstrin, hvor tabet af ammoniak og lattergas under lagringen kvantificeres og fratrækkes, hvorved fås ab lager-normtallene.

Ovennævnte principper bruges til beregning af ab lager-normtallene for kvælstof, fosfor og kalium. Tilsvarende beregnes indhold af tørstof og volumen for nævnte husdyrkategorier og gødningstyper. De endelige normtal for husdyrgødning omfatter værdier for flere end 150 forskellige kategorier.

Grundlaget for beregningerne af normtallene bygger på en kombination af nye data fra praksis, resultater og sammenhænge fastlagt i danske forsøg samt danske og internationale tabelværdier vedrørende fodring, foderets indhold, produktion og indhold i produkterne, emissionsdata fra forsøg med forskellige staldtyper og gødningslagring mv.

Der er sket en del mindre ændringer på malkekøer, svin, mink og fjerkræ på både kvælstof og fosfor, mens der er sket gennemgribende ændringer for HPR-høner (inkl. haner), hvor der er foretaget opdatering af de fleste produktionsparametre og foderindhold. Der har i det foregående år været stor fokus på at øge vidensgrundlaget vedr. gødningsvolumen (primært kvæg) i praksis. Dette har resulteret i et forbedret fagligt grundlag for vandforbrug og – mængder i kvæggylle. Som et resultat af dette arbejde er volumen for den producerede mængde gylle pr. ko steget. Der forventes fortsat fokus på udvikling af datagrundlaget i hele beregningskæden herunder også volumen.  

Faktaboks:
Der er nedsat et udvalg med repræsentanter fra fagområderne husdyrernæring- og fodring og emissioner i stalde og under lagring. Udvalget har repræsentanter fra forskning, erhverv og rådgivning og gennemfører indsamlingen af ny data samt den efterfølgende beregning af de nye normtal.

Det oprindelige formål med normtallene var at skabe fagligt dokumenterede værdier til brug for gødningsplanlægningen, men tallene har senere fået mange andre anvendelser og bruges blandt andet til at evaluere tiltag i vandmiljøplaner, hvor der primært fokuseres på ændringerne i husdyrgødningens indhold over planernes virkeperiode.

Se normtallene for 2013

Yderligere oplysninger: Sektionsleder og formand for Husdyrgødningsudvalget, Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7895, e-mail: hannedamgaard.poulsen@agrsci.dk