Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny viden fra Aarhus Universitet om bedøvelse ved afhorning af kalve

På trods af forudgående lokalbedøvelse udviser mere end 40 % af kalve adfærdsreaktioner ved afhorning – særligt ved brug af et brændejern med stort hoved. Det viser undersøgelse gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som del af et masterstudie på uddannelsen ’Vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen’.

23.03.2021 | Linda Søndergaard Sørensen

I Danmark er det kun tilladt at afhorne kalve, der er under tre måneder gamle. Afhorning foretages for at undgå, at dyrene forårsager skade på hinanden eller på mennesker. Foto: Linda S. Sørensen.

I Danmark er det kun tilladt at afhorne kalve, der er under tre måneder gamle. Afhorning foretages for at undgå, at dyrene forårsager skade på hinanden eller på mennesker. Foto: Linda S. Sørensen.

Afhorning af kalv ved hjælp af brændejern. Foto: Bodil Højlund Nielsen.

Afhorning af kalv ved hjælp af brændejern. Foto: Bodil Højlund Nielsen.

I den moderne malkekvægsproduktion er det almindelig praksis at afhorne kalve med henblik på at begrænse risikoen for, at dyrene kan forårsage skade på hinanden eller på mennesker. I Danmark er det kun tilladt at afhorne kalve, der er under tre måneder gamle. Eneste lovlige metode til afhorning i Danmark, er brug af brændejern, hvor en dyrlæge har lagt en lokalbedøvelse forud for indgrebet.

”Det eneste præparat, som er tilladt i Danmark, til lokalbedøvelse ved afhorning er Prokain. De allerfleste undersøgelser som har dokumenteret fordele ved lokalbedøvelse har imidlertid anvendt Lidokain. Derfor valgte en af vores specialestuderende på masteruddannelsen for vurdering af velfærd i primærproduktionen, Jennie Hed Hansen, at undersøge Prokains effektivitet i forbindelse med afhorning af kalve, som sit specialeprojekt. Undersøgelsen blev gennemført i en række danske malkekvægsbesætninger”, fortæller seniorforsker Mette S. Herskin, som har ledet undersøgelsen sammen med seniorforsker Peter T. Thomsen.

Mette S. Herskin minder i øvrigt om, at tilmelding til det næste hold på masteruddannelsen, som er en 2-årig efteruddannelse, er åben (se: (https://www.au.dk/evu/nat-tech/master/husdyr/).

Kalve fra otte forskellige malkekvægsbesætninger

I forsøget indgik i alt 167 kalve fra otte forskellige malkekvægsbesætninger. Størstedelen af kalvene var Holstein (62%) og Jersey (26%). Kalvenes gennemsnitsalder på afhorningstidspunktet var 61 dage.

Det som forskerne kiggede nærmere på i undersøgelsen var dels kalvenes adfærdsreaktioner, når brændejernet blev påført afhorningsstedet; dels om der var sammenhæng mellem kalvenes adfærdsreaktioner og tid fra anlæggelse af bedøvelsen til afhorning; og endelig om der var sammenhæng mellem kalvenes adfærdsreaktioner og brændejernets størrelse – dvs. kontaktfladen til kalvenes hud.

Forud for afhorningen fik kalvene, af besætningsdyrlægen, et beroligende middel (Xylazin), og efterfølgende lokalbedøvelse (Prokain), der fungerer som en smerteblokade. Derefter blev kalvene afhornet af enten dyrlægen eller landmanden efter besætningens normale procedure.

Adfærdsobservationer og typen af brændejern

Kalvenes adfærdsreaktioner blev observeret med fokus på tre typer af adfærdsrespons:

  • kalven rejser sig på alle fire ben
  • kalven sparker med mindst ét ben
  • kalven løfter hovedet

Der blev anvendt to typer brændejern i undersøgelsen – et lille brændejern med et kobberhoved på 23 mm i diameter samt et større brændejern med et kobberhoved på 33 mm i diameter.

Flere adfærdsreaktioner ved brug af stort brændejern

Resultaterne viste, at 42 % af kalvene reagerede med mindst én af adfærdsreaktionerne under afhorning. Af de kalve, der blev afhornet med det lille brændejern, var der kun hver tredje, som udviste mindst én adfærdsreaktion. For kalve, som blev afhornet med det store brændejern, var det over halvdelen, der udviste mindst én af de tre adfærdsreaktioner.

Resultaterne peger således på, at nogle kalve ikke var tilstrækkeligt smertelindret under indgrebet. Desuden tyder det på, at størrelsen på brændejernet har en betydning, idet der var flere kalve, som udviste adfærdsreaktioner ved brug af det store brændejern sammenlignet med det lille.

”Vores resultater tyder på, at det kan være en fordel for kalvenes velfærd, hvis man praktiserer tidlig afhorning, for på den måde at kunne nøjes med at bruge det lille brændejern. Det kræver dog yderligere undersøgelser før vi har endelig dokumentation for dette”, siger Peter T. Thomsen.

 

Bag om forskningen

Finansiering

Aarhus Universitet

Samarbejde

Ingen eksterne samarbejdspartnere    

Mere information

Link til den fulde videnskabelige artikel: Dairy calves show behavioural responses to hot iron disbudding after local anaesthesia with procaine

Kontakt

Seniorforsker Mette S. Herskin, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. 

E-mail: MetteS.Herskin@anis.au.dk

Seniorforsker Peter T. Thomsen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: ptt@anis.au.dk

Anis, Kvæg, DCA