Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny professor ved Aarhus Universitet vil afkriminalisere køerne

Mette Olaf Nielsen er per 1. september 2020 udnævnt som professor i ”Produktions- og laktationsfysiologi hos drøvtyggere” ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Mette skal bidrage til at løse landbrugets klimaudfordring, hvad angår udskillelsen af metan fra drøvtyggere.

03.09.2020 | Linda Søndergaard Sørensen

Professor Mette Olaf Nielsen vil med sin forskning bidrage til at finde de bæredygtige løsninger i forhold til at reducere drivhusgasudledningen fra drøvtyggerne”. Privatfoto.

Professor Mette Olaf Nielsen vil med sin forskning bidrage til at finde de bæredygtige løsninger i forhold til at reducere drivhusgasudledningen fra drøvtyggerne”. Privatfoto.

Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet har per 1. september udnævnt Mette Olaf Nielsen til professor i ”Produktions- og laktationsfysiologi hos drøvtyggere”. I det nye professorat vil hun udvide sit forskningsarbejde og sætte særlig fokus på at løse klimabelastningen fra den del af husdyrproduktionen, som omfatter kød- og mælkeproduktion.

Og der er nok at tage fat på inden for dette forskningsfelt. Cirka 70% af metanudledningen fra landbruget i Europa kommer fra husdyrproduktionen, hvor drøvtyggere står for de 60%. En malkeko udleder omkring 600 liter metan dagligt i forbindelse med omsætning af foderet i vommen. Samlet skønnes det, at drøvtyggere står for 3-4% af den globale drivhusgasudledning. I EU er der fremsat krav om, at drivhusgasudledningen fra landbruget skal reduceres med 30% inden 2030 (sammenlignet med 2005) og i Danmark er der krav om en reduktion på 39%.

”Med professoratet ønsker instituttet at styrke et allerede stærkt hold af forskere på kvægområdet, så vi kan fastholde det faglige lederskab og styrke forskning og innovation nationalt såvel som internationalt med henblik på at sikre sunde og klimavenlige dyr”, siger institutleder Klaus Lønne Ingvartsen – og uddyber: ”Husdyrproduktionen skal løse nogle vigtige klima- og miljøudfordringer - det kræver kvantitative undersøgelser for at forstå, hvordan biologiske processer fra cellulært til helkrops niveau kan påvirkes af ernæring og management, herunder identificering og brug af nye funktionelle foderingredienser. Her forventer jeg Mettes dybe fysiologiske viden kommer til gavn. Herudover vil vi gerne trække på Mettes mangeårige erfaring inden for undervisning og vejledning af studerende på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau samt unge forskere”.

Gå efter ’bolden’ - ikke koen!

Tilgangen til klimaudfordringen for landbruget er klar hos den nyudnævnte professor: ”Drøvtyggerne er ligesom blevet udråbt som de ’klima-kriminelle’.  Men vi skal holde fokus på bolden, når dette problem skal løses – og bolden er ikke koen men i stedet drivhusgassen metan, som dannes af specielle mikroorganismer (arkæer) i vommen hos drøvtyggerne”, siger professor Mette Olaf Nielsen.

Ifølge Mette Olaf Nielsen er der i klimadebatten en tendens til at glemme, at drøvtyggere spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at opretholde frugtbare landbrugsjorde, idet græsproduktion samt afgræsning er med til at forebygge, at jorden bliver udpint. Samtidigt er drøvtyggerne effektive og nødvendige som naturplejere af arealer, der er uegnet til dyrkning, og som ellers ville gro til i skov og uønskede plantearter. Dertil kommer, at drøvtyggere er unikke til at omdanne biprodukter, der er ufordøjelige for mennesker, til højkvalitetsfødevarer i den humane fødevareproduktion. Også i udviklingslandene er små drøvtyggere unikke redskaber til fattigdomsbekæmpelse og til udvikling af værdikæder, baseret på højkvalitetsfødevarer i områder, der er uegnet til dyrkning af afgrøder.

Kvier på græs. Foto: Linda S. Sørensen, AU.

Kvier på græs. Foto: Linda S. Sørensen, AU.

Metan-hæmmende metoder skal fin-tunes

Derfor skal vi ifølge Mette Olaf Nielsen have løst metan-problemet og vi skal have ændret vores syn på drøvtyggere fra at være klimasyndere til at blive betragtet som bidragsydere af vigtige funktioner i samfundet. ”Og der er faktisk noget vi kan gøre for at reducere metandannelsen, men vi skal have ’fin-tunet’ metoderne til det”, fortæller Mette Olaf Nielsen, som uddyber: ”Her er det netop, at mit forskningsområde inden for drøvtyggernes produktions- og laktationsfysiologi kommer ind, da det er ad denne vej, vi har mulighed for at ’skrue på knapperne’ og finde de bæredygtige løsninger i forhold til at reducere drivhusgasudledningen fra drøvtyggerne”.

Den seneste og aktuelle forskning

Mette Olaf Nielsen har de seneste år forsket en del inden for området. Blandet andet har hun været med til at etablere en laboratoriemetode ved Institut for Husdyrvidenskab, hvor man kan simulere fermenteringen af foderet i vommen hos drøvtyggere. ”Denne metode kan bruges til at screene for metanreducerende egenskaber blandt en lang række nye foder-ingredienser, inden man beslutter sig for, hvilke man skal prøve at udfodre til levende køer. Her er det ikke mindst vigtigt med nye foderadditiver, at man skal kunne dokumentere, at de ikke har uønskede virkninger i koens krop og på hendes normale fysiologiske funktioner. Det er også vigtigt at sikre sig, at der ikke kan ophobes uønskede stoffer i koens væv eller mælk, som skal bruges til humant konsum”, siger Mette Olaf Nielsen.

I et aktuelt projekt, ClimateFeed, undersøges tangs potentiale som middel til at reducere metanproduktionen i køernes vom. ”Nogle af de tangarter, der kan dyrkes på vores breddegrader, har i laboratorieforsøg kunnet reducere metandannelsen. Nu skal vi have identificeret de ansvarlige bioaktive komponenter og deres virkning i koen”, forklarer Mette Olaf Nielsen. Det sidste indgår i en generel indsats for at styrke forskning, der kan hjælpe til at opnå større forståelse for de fysiologiske processer, der ligger til grund for dannelse af mælkens bestanddele i yveret samt udnyttelse af foderets næringsstoffer til syntese af mælk og kød med den ønskede sammensætning.

”Ud over forskningen glæder jeg mig også meget til at bruge mine mange års erfaring som underviser ved KU til at være med til at videreudvikle uddannelsen i Agrobiologi og øge rekrutteringen hertil”, slutter Mette Olaf Nielsen.

 

Professor Mette Olaf Nielsen

Født 5. februar 1960 på Frederiksberg.

Startede som agronomstuderende på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1983 efter afsluttet studentereksamen fra Birkerød Statsskole.

Uddannet cand.agro. i 1983 fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL).

Blev derefter tildelt et licentiat stipendium og afsluttede sin uddannelse som lic.agro i 1986 fra KVL i et projekt, der omhandlede afdækning af det fysiologiske grundlag for væksthormons (somatotropins) stimulerende effekt på mælkeydelsen hos drøvtyggere.

Var fra 1986 til 2019 ansat som seniorstipendiat, adjunkt og lektor ved KVL, og efter at KVL blev infusioneret i Københavns Universitet (KU), som PMSO og til sidst professor i drøvtyggerernæring ved KU.

Valgte i 2019 at takke ja til et tidsbegrænset professorat i laktations og produktionsfysiologi hos drøvtyggere ved Århus Universitet.

Har siden 1986 været aktivt involveret i forskningsprojekter og universitets samarbejde i Bolivia og Cuba, og er adjungeret professor ved Universidad Central ”Marta Abreu” de las Villas, Santa Clara, Cuba.

Bor i dag i Hvidovre og har tre voksne børn.

Anis, Kvæg, DCA