Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ny kilde til drivhusgasser fra køer opdaget

Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at en hidtil overset gruppe mikroorganismer i koens vom spiller en betydelige rolle i koens udledning af den potente drivhusgas metan. Dette kan have stor betydning for arbejdet med at reducere køernes påvirkning på klimaforandringer.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at en hidtil overset gruppe mikroorganismer i koens vom spiller en betydelige rolle i koens udledning af den potente drivhusgas metan. Foto: AU Kommunikation

Når køer bøvser, er det ikke bare lugt og lyd, der kommer ud. Drivhusgassen metan er også en del af pakken. Som drivhusgas har metan omkring 21 gange større effekt end CO2, så forskere har i de senere år haft stor fokus på at reducere køernes udledning af metan.

 

Nu viser det sig, at en væsentlig faktor er blevet overset. I vommen findes en gruppe mikroorganismer som man indtil nu kun har vidst meget lidt om. Nye studier imidlertid ikke blot fastslået at disse mikroorganismer producerer metan, men oveni købet gør det ved brug af helt andre energikilder end de fleste af vommens velkendte metanproducerende mikroorganismer. Denne opsigtsvækkende opdagelse, som er gjort af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra Wien Universitet, betyder, at strategierne for at reducere køernes påvirkning af klimaet via deres udledning af metan bør revurderes.  

 

Mikroorganismernes alternative energikilde
De nyfundne metanproducenter – også kaldet metanogener – går også under betegnelsen RCC (rumen cluster C) og tilhører riget Archaea ligesom de metanogener, forskerne hidtil har haft fokus på. Forskellen er, at RCC metanogenerne bruger en anden energikilde.

 

- Indtil nu har brint været betragtet som den primære energikilde for metanogener i vommen på køer. Derfor har de fleste metan-reducerende strategier netop fokuseret på specifikt at reducere tilgængeligheden af brint i vommen, forklarer postdoc Morten Poulsen fra Aarhus Universitet.

 

Tidligere studier har vist, at RCC kan udgøre op mod halvdelen af vommens Archaea samfund. I sine undersøgelser opdagede Morten Poulsen så, at netop denne gruppe af Archaea bruger methylerede forbindelser som energi- og kulstofkilde.

 

En af strategierne for at reducere køernes udledning af metan har været at øge mængden af umættede fedtsyrer i køernes foder med henblik på at reducere tilgængeligheden af brint for den metanogene proces. Resultaterne har været forholdsvis uforudsigelige og forståelsen af effekterne har været begrænset.

 

Fokus på bestemt gruppe

Forskerne fra Aarhus Universitet fodrede lakterende køer med diæter, der indeholdte rapsolie og undersøgte effekten af rapsolien på de aktive mikroorganismer i vommen.

 

- Vores undersøgelser viste, at den fedtholdige kost ikke påvirkede de metanogener, man hidtil har haft fokus på, det vil sige de metanogener, der bruger brint som energikilde. Derimod reducerede den fedtholdige kost aktiviteten af RCC metanogenerne i vommen og reducerede derved produktionen og udledningen af metan, siger Morten Poulsen.

 

Dette betyder potentielt at man for fremtiden også kan fokusere på andre energikilder en brint for vommens metanogener, og åbner derved op for helt nye strategier til at reducere metanproduktionen i malkekøer.

 

Og der er al mulig grund til at kortlægge, hvordan udledningen af metan fra køer og andre af landbrugets drøvtyggere kan reduceres. Den udgør nemlig omkring 37 procent af den samlede menneskeskabte udledning af metan. Da efterspørgslen på mælk og kød på verdensplan forventes at stige i de kommende år, risikerer landbrugets negative effekt på klimaet også at stige, hvis der ikke gøres noget. Samtidig repræsenterer metanproduktionen også et økonomisk tab for landmænd, idet energien fra koens foder, der går til at producere metan, i stedet kan bruges af andre mikroorganismer i vommen og ultimativt give højere produktion af kød og mælk. 

 

Forskningen er udført i samarbejde med forskere fra Department of Genetics in Ecology, University of Vienna.

Forskningsresultaterne er publiceret i en videnskabelige artikel i det højt estimerede tidsskrift Nature Communications og kan læses her.

Yderligere oplysninger: Postdoc Morten Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab, e-mail: Morten.Poulsen@agrsci.dk, telefon: 8715 4257, mobil: 2515 0255.