Aarhus Universitets segl

Mange griseliv kan reddes

Tilsætning af bioaktive aminosyrer til foderet til drægtige søer kan redde livet for mange pattegrise. Et nyt forskningsprojekt undersøger effekten.

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, om Danmarks høje pattegrisedødelighed kan nedsættes ved hjælp af tilsætning af bioaktive aminosyrer til søernes foder. Foto: Janne Hansen

Forskere fra Aarhus Universitet går i gang med et nyt projekt, der kan redde livet for mange pattegrise. Forskerne vil undersøge, om en lille ændring i foderet til drægtige søer kan påvirke pattegrisedødeligheden i en positiv retning.

 

Den kedelige statistik er, at næsten en fjerdele af alle de grise, der fødes i Danmark, dør inden for de første timer eller dage af deres liv. Den gode nyhed er, at der sandsynligvis kan gøres noget ved det, så flere grise overlever.

 

I de seneste 20 år er den gennemsnitlige kuldstørrelse i dansk svineproduktion øget fra 13 til 16 grise. Desværre er pattegrisedødeligheden samtidigt steget fra 17 procent til næsten 25 procent. Det betyder, at ni millioner pattegrise dør hvert år i Danmark. Udover at det koster landbruget dyrt, så er den høje dødelighed forbundet med etiske og dyrevelfærdsmæssige problemer.

 

Pattegrisens overlevelse afhænger af en lang række faktorer. Det betyder, at der er mange knapper, der kan trykkes på for at forbedre grisenes overlevelsesmuligheder. En af knapperne, man kan trykke på, er fodringen af de drægtige søer. I det nye projekt ved Aarhus Universitet vil forskerne undersøge, hvorvidt tilsætning af bioaktive aminosyre, til søernes foder kan reducere den høje pattegrisedødelighed.

 

De mindste grise er mest udsatte

Det er især de mindste grise i kuldet, der bukker under.

 

- Der er brug for at øge fødselsvægten hos de mindste grise og forbedre deres muligheder for at overleve de første kritiske døgn, siger seniorforsker Niels Oksbjerg, som er leder af det nye projekt.

 

De bioaktive aminosyrer er en ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder, at den ikke er livsnødvendig. Den kan derimod via forskellige processer bidrage til en større vækst af soens livmoder og yver, øget produktion af råmælk og mælk hos soen, og større og mere robuste pattegrise ved fødsel med øget daglig tilvækst.

 

De bioaktive aminosyre bliver omdannet til nitrogenoxid, hvilket øger blodgennemstrømningen.

 

- Vores hypotese er, at den øgede blodgennemstrømning fører til øget forsyning af blod til livmoderen og yveret og at det øger livmoderens vægt, tilførslen af næringsstoffer samt antallet af muskelfibre og fødselsvægten hos kuldets mindste smågrise. Det resulterer i større vækst af soens yver og større produktion af mælk og råmælk, siger Niels Oksbjerg.

 

Hvis det viser sig, at tilsætning af de bioaktive aminosyrer til soens foder har en positiv effekt på pattegrisedødeligheden, så vil det være en løsning, der hurtigt kan tages i brug i den praktiske svineproduktion.

 

- Det vil både forbedre dyrevelfærden og landmandens økonomi, siger Niels Oksbjerg, der går i gang med projektet straks i det nye år. 

 

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Institut for Fødevarer og Institut for Husdyrvidenskab og støttes med fem millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion.

 

Yderligere oplysninger: Seniorforsker Niels Oksbjerg, Institut for Fødevarer, e-mail: niels.oksbjerg@agrsci.dk, telefon: 8715 7809, mobil: 2521 1557