Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Malkekøer, der afgoldes med en typisk goldration, viser tegn på sult

AU-forskere har undersøgt, i hvor høj grad energiindholdet i foderet påvirker malkekøers ædemotivation under afgoldning. En motivationstest viste, at afgoldning med en typisk goldration medfører sult hos køerne, selvom rationen tildeles ad libitum.

02.03.2020 | Linda Søndergaard Sørensen, Margit Bak Jensen og Guilherme Amorim Franchi

Fodertrug udviklet til kvantificering af sult med en vægtet låge, der kan gøres gradvist tungere, så køerne skal skubbe hårdere og hårdere for at få adgang til kraftfoder. Foto: Guilherme A. Franchi.

Fodertrug udviklet til kvantificering af sult med en vægtet låge, der kan gøres gradvist tungere, så køerne skal skubbe hårdere og hårdere for at få adgang til kraftfoder. Foto: Guilherme A. Franchi.

Køer malkes to-tre gange dagligt, men ca. to måneder før forventet kælvning stoppes malkningen og koen er ’gold’ indtil den næste laktation begynder, når kalven er født. Goldperioden har til formål at give cellerne i yveret en pause. Samtidigt giver det landmanden mulighed for at behandle eventuelle yverinfektioner. Før den sidste malkning tilstræbes ofte at reducere koens mælkeproduktionen gradvist, typisk ved at malke hende færre gange i dagene op til og ved at reducere energi i foderet.

Da højtydende køer to måneder før forventet kælvning kan have en daglig mælkeydelse på 25 liter eller mere, og et tilsvarende højt energioptag, kan afgoldning imidlertid være en velfærdsmæssig udfordring. Det kan være pga. ubehag og smerter i yveret, når malkefrekvensen reduceres, og pga. sult når koen tildeles mindre energi i foderet. Dette studie undersøgte virkning af reduceret energiindhold i foderet på malkekøers oplevelse af sult under afgoldning.

Måling af køernes æde-motivation

For at kvantificere køernes motivation for at æde, blev der i forsøget brugt et specielt fodertrug forsynet med en ’vægtet låge’. Lågen kunne gradvist gøres tungere ved at tilføje 10 kg lodder, således at køerne måtte lægge flere og flere kræfter i for at få en belønning. Denne bestod af 0,8 kg kraftfoder. Jo mere vægt køerne var villige til at skubbe des større var deres motivation for at æde (jo mere sultne var de).

Der indgik i alt 32 Holstein køer i studiet. Før forsøgsstart blev alle køer trænet til at æde fra fodertruget og til at skubbe lågen åben. I den syv-dages forsøgsperiode – de sidste syv dage før den sidste malkning – blev halvdelen af køerne tildelt det normale laktationsfoder, mens den anden halvdel blev tildelt et energireduceret foder, hvor laktationsfoderet var fortyndet med ca. 30 % snittet byghalm. Køernes æde-motivation blev testet to gange i løbet af denne uge, henholdsvis fem og to dage før den sidste malkning.

Lav-energifoder giver tydelige tegn på sult

I løbet af begge test, skubbede de køer, der fik det energi-reducerede foder, over fem gange mere vægt for at få en foderbelønning. Endvidere var disse køer næsten ti gange hurtigere til at æde den første belønning sammenlignet med køerne på det normale laktationsfoder. Resultaterne viser, at køerne er sultne i forbindelse med afgoldning, hvis de fodres med et energireduceret foder på trods af ad libitum adgang til foderet. Dette understreger vigtigheden af fokus på mere velfærdsvenlige afgoldningsmanagement. Studiet illustrerer også en metode til kvantificering af kvægs ædemotivation, som kan anvendes til at vurdere, hvordan forskellige fodringsmanagement påvirker dyrenes sult og dermed velfærd.

Fakta om projektet

Finansiering 

Projektet er udført som en del af et ph.d.-projekt og finansieret af ’The Graduate School of Science and Technology’, Mælkeafgiftsfonden samt ’CEVA Santé Animale’ og gennemført i perioden 2017-2019. 

Projektpartnere 

Arbejdet er udelukkende udført af forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Mere information

Læs mere om undersøgelsen i denne artikel: https://www.nature.com/articles/s41598-019-51866-7

Kontakt

Ph.d-studerende:Guilherme Amorim Franchi – amorimfranchi@anis.au.dk

Seniorforsker Margit Bak Jensen – margitbak.jensen@anis.au.dk

Begge fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

 
 

 

 

 

Anis, Kvæg, DCA