Aarhus Universitets segl

LED-lys gavner kyllinger og miljø

Anvendelse af LED-lysstofrør kan forbedre dyrevelfærden og reducere energiforbruget i danske slagtekyllingestalde og dermed danne basis for en mere effektiv og energibesparende produktion.

Kyllinger i et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet kan se frem til nye lyskilder i form af LED-lysstofrør. Forskere vil undersøge, om LED-lysstofrør kan reducere forekomsten af blandt andet benproblemer og brystblærer. Disse problemer mindskes ved at skabe en mere jævn fordeling af kyllingerne i stladene ved hjælp af en bedre fordeling af lyset. Foto: AU

LED-lysstofrør skal erstatte de nuværende lyskilder i staldene i et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt LED-lysstofrør kan medvirke til bedre forhold for kyllingerne og dermed nedbringe forekomsten af velfærdsproblemer samt bidrage til en mere miljøvenlig produktion.

-    Vores hypotese er, at LED-lysstofrør reducerer forekomsten af kontaktsvidninger, benproblemer, brystblærer og konkurrence mellem kyllingerne om ressourcerne ved at bevirke en bedre rummelig fordeling af slagtekyllinger i staldene. Viser det sig muligt at eftervise hypotesen, kan der ved brug af LED-lysstofrør frem for den nuværende belysning i slagtekyllingestalde skabes grøn vækst, siger forsker Anja Brinch Riber.

I samarbejde med virksomheden Edizon og slagtekyllingeproducent Jørgen Jørgensen vil Anja Brinch Riber udvikle et LED-lysstofrør, der kan klare forholdene i en slagtekyllingestald, og undersøge dets effekt på kyllingernes vækst og velfærd samt produktionsøkonomien.

LED-lys skaber bedre trivsel
Den danske slagtekyllingeindustri er præget af en gennemsnitlig høj belægningsgrad, det vil sige et forholdsvist stort antal kyllinger pr. m2. En høj belægningsgrad øger forekomsten af velfærdsproblemer som kontaktsvidninger, benproblemer, brystblærer samt konkurrence om foder og vand. Disse problemer kan mindskes ved at skabe en mere jævn fordeling af kyllingerne i staldene ved hjælp af en bedre fordeling af lyset.

-    En jævn rummelig fordeling af slagtekyllinger i staldene er nødvendig for at undgå ekstremt høje lokale belægningsgrader og en forværring af de problemer, der i forvejen eksisterer pga. høje belægningsgrader. En medvirkende faktor til at opnå en jævn fordeling af kyllinger er en jævn fordeling af lysintensiteten, siger Anja Brinch Riber.

De nuværende lyskilder i kyllingestalde er lysstofrør af gasudledningstypen. Problemet med disse lysstofrør er, at de hurtigt mister styrke, så de efter ca. seks måneder kun udsender 20 procent af den oprindelige lysintensitet, og når de udskiftes sker det typisk enkeltvis. Det medfører en lav lysintensitet og en ujævn fordeling af lyset.

-    Vi foreslår at anvende LED-lysstofrør i slagtekyllingestalde, da de sammenlignet med de nuværende anvendte lyskilder medfører en ændring af lysmiljøet, således at en mere jævn fordeling af lysintensitet i stalden bevares i betydelig længere tid, siger Anja Brinch Riber.

Før LED-lysstofrørene kan anvendes i slagtekyllingeindustrien skal de udvikles, så de kan holde til de påvirkninger, de bliver udsat for i en kyllingestald, såsom støv, fugtighed og temperaturer op til 50 grader. Derefter skal LED-lysstofrørene afprøves i en forsøgsstald med henblik på at finde det optimale LED-lysstofrør. Her vil Anja Brinch Riber og hendes samarbejdspartnere undersøge, hvilken farvetemperatur kyllinger foretrækker, og hvilken effekt det har på produktionsparametre. Til sidst vil de afprøve og undersøge effekten af det fundne optimale LED-lysstofrør på slagtekyllingers velfærd, vækst, foderudnyttelse og produktionsøkonomi hos en producent. 

Sammenlignet med de nuværende lyskilder bruger LED-lysstofrør mindre energi og indeholder ingen tungmetaller og er derved mere skånsomt for miljøet.

Det toårige projekt er støttet med 2,2 mio. kr. fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Det udføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Edizon ApS og slagtekyllingeproducent Jørgen Jørgensen.

Yderligere oplysninger: Forsker Anja Brinch Riber, Institut for Husdyrvidenskab, telefon: 8715 7949, e-mail: anja.riber@agrsci.dk

Tekst: Anne Møller Christensen