Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kuldstørrelsen har afgørende betydning for soens produktion af råmælk

Kuldstørrelsen har afgørende indflydelse på soens behov for protein og aminosyrer og dermed mælkeproduktionen. Men nu har forskere også slået fast, at en høj kuldstørrelse øger råmælksproduktionen.

Der bør altid være fokus på kuldstørrelsen, når man fodrer diegivende søer og overvej at give de højtydende søer supplerende tilskud af protein. Fotos: Anders Trærup, AU

Tilstrækkelig optagelse af råmælk og mælk hos soen er helt essentielt for pattegrisenes overlevelse i perioden fra faringstidspunktet til fravænning. Nyfødte grise er stærkt afhængige af energirig råmælk fra soen, da de er født med begrænsede glykogendepoter.

Grisenes indtag af råmælk og mælk afhænger af soens produktion, men evnen til at danne råmælk og mælk er meget varierende blandt søer. Årsagen hertil er ukendt, men muligvis påvirket af en række faktorer som ernæring, genetik, management, miljø, sundhed og faringskarakteristika samt af kuldet.

I et projekt gennemført ved Aarhus Universitet i samspil med Københavns Universitet har man derfor undersøgt, hvordan forskellige faktorer, herunder soens ernæring, kuldkarakteristika, faringsdata samt mælkens sammensætning, spiller sammen med soens produktivitet. Soens produktivitet er defineret som råmælksydelse, tid for start af laktation, overgangs-mælkeydelse samt den gennemsnitlige mælkeydelse per uge gennem hele diegivningsperioden.

Der indgik i alt 121 søer (1. til 5. lægssøer - overvejende 2. lægssøer) og 2044 grise i undersøgelsen, som er foretaget på Aarhus Universitets afdeling i Foulum.

Kuldstørrelse – en afgørende faktor for mælkeydelsen

Resultaterne viser, at soens produktivitet i råmælksperioden og ved start på laktationen havde en positiv sammenhæng med mælkeydelsen i resten af laktationen. Starten på laktationen påvirker muligvis laktationskurvens forløb, og det kunne tyde på, at en tidlig start på laktationen er positivt for mælkeydelsen gennem resten af perioden.

Kuldstørrelse viste sig at være en afgørende faktor for soens produktivitet - ikke kun i laktationen, men også i råmælksperioden. Derfor bør der altid være fokus på kuldstørrelsen, når man fodrer diegivende søer. Endvidere indikerer resultaterne, at moderne højtydende søer kan være underforsynet med foderprotein eller essentielle aminosyrer, fordi somælkens indhold af mælkeprotein faldt hos de højtydende søer. Man bør derfor være særlig opmærksom på foderoptagelsen hos de højtydende søer og evt. overveje at give dem supplerende tilskud af protein.

Det tyder således på, at det kan lønne sig at øge fokus på soens produktion i råmælksperioden samt ved starten på selve laktationen, da den har en positiv sammenhæng med mælkeydelsen gennem resten af diegivningsperioden. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at der er forhold omkring faringstidspunktet, som kan være en nøgle til at forbedre soens produktivitet, til gavn for grisenes overlevelse og vækst.

Dele af projektet var støttet af Fødevareministeriets GUDP-program. 


Yderligere oplysninger

Seniorforsker Peter Kappel Theil
Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
E-mail: peter.theil@anis.au.dk
Telefon: 8715 7803