Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kom til kvægkongres i Herning

Den 24.-25. februar 2020 afholdes årets kvægkongres i Herning. En perlerække af forskere fra Aarhus Universitet er på programmet med spændende oplæg, så kom og vær med og bliv opdateret på det seneste nye inden for kvægforskningens verden.

21.01.2020 | Linda Søndergaard Sørensen

Når kvægkongressen slår dørene op til februar står forskerne fra Aarhus Universitet igen i år klar til at klæde dig på med den seneste nye viden inden for en lang række emner. Det drejer sig blandt andet om dyrenes sundhed; om management i stalden; om fodring og foderproduktion samt om klimavenlig kød- og mælkeproduktion.

Her kan du se et udpluk af de mange kongresindlæg:

 

Gevinsten ved at bruge sygeboks: Hvornår skal en ko i sygeboks, og hvilken forskel gør det?
Ny forskning viser, at opstaldning af halte køer i sygeboks medfører hurtigere bedring – sammenlignet med køer, som bliver gående sammen med de raske køer. Kom og hør, hvordan man i praksis kan indrette og anvende sygeboksen, og hvilken gevinst der kan opnås ved at opstalde de rigtige køer i boksen.
I denne session står seniorforsker Peter Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for ét af de tre indlæg.

 

Sunde klove omkring kælvning
Bliv opdateret med den nyeste viden om, hvad der sker inde i kloven omkring og lige efter kælvning. Det er vigtig viden, fordi måden, vi behandler køernes klove på omkring kælvning, påvirker risikoen for, om koen senere udvikler en hornrelateret klovlidelse. Så hvordan forebygger du bedst hornrelaterede klovlidelser, og hvilken betydning har klovbeskæring ved goldning for risikoen for, at koen udvikler sålesår i den efterfølgende laktation?
I denne session står seniorforsker Peter Thomsen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af tre indlæg.

 

Metan – fodringsmæssige reduktionstiltag
Metan fra køernes vom udgør ca. 50 pct. af mælkens klimaaftryk og kræver derfor særlig opmærksomhed, hvis klimaaftrykket skal reduceres væsentligt. Mange ’kulørte’ ting har været oppe at vende i pressen og litteraturen som fx oregano og løgpulver. Her får du overblik over, hvad der virker i praksis, og hvad der måske bliver muligt inden for den nærmeste fremtid.
I denne session står professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Staldfodring med frisk græs
De seneste år er flere mælkeproducenter, både økologiske og konventionelle, begyndt at hente frisk græs ind på foderbordet hver dag. Det skyldes både, at der er kommet nye systemer på markedet, og at det er en forholdsvis billig fodring. Men hvad er den reelle økonomi egentlig i staldfodring med frisk græs, og hvilken effekt har det på køernes ydelse og græsmarkens produktion? Her får du vores bud på svarene på baggrund af forsøgsresultater fra Forsøgscenter Foulum og fra undersøgelse i praksis.
I denne session står ph.d.-studerende Nikolaj Hansen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for ét af tre indlæg.


Sænk antibiotikaforbruget hos kalvene
Hør om mulighederne for at sænke antibiotikaforbruget via probiotika (brug af gær) eller smertestillende

medicin. Tildeling af gær har vist lovende effekter på tilvækst og sundhed. Få ny viden om anvendelsen til

spæd- og småkalve. Hør også om erfaringer med tildeling af smertestillende medicin (NSAID) ved begyndende luftvejsinfektion hos kalve som alternativ til behandling med antibiotika. Vi sætter fokus på virkning, anbefalinger og økonomi i anvendelsen.
I denne session står videnskabelig assistent Mirka Mølgaard Thorsteinsson fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

24 spørgsmål til klima-professorerne: Peter Lund og Jørgen E. Olesen
I denne session går vi tæt på kvægbrugets rolle og muligheder i klimakrisen med skarpe spørgsmål til to professorer fra Aarhus Universitet. Jørgen E. Olesen, fra Institut for Agroøkologi, har bl.a. været med til at udarbejde klimarapporter for FN, og Peter Lund, fra Institut for Husdyrvidenskab, forsker i nye metoder til at nedbringe metan fra drøvtyggere. Spørgsmålene stilles af Lone Frank, som er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder med en baggrund som forsker i neurobiologi. Hun er kendt for at gøre det komplekse spændende og forståeligt og er bl.a. vært på podcast-serien ’24 spørgsmål til professoren’.

Kunstigt kød og mælk: udfordringer før det rammer butikkerne
Det er store og tidskrævende udfordringer at (op)finde teknologi, som kan eliminere drivhusgasserne metan og lattergas i bestræbelserne på at opnå en klimaneutral fødevareproduktion. Nogle mener derfor, der er en nemmere vej at gå ved at eliminere koen og i stedet sammensætte mælken kunstigt og dyrke kød i en petriskål. Her får du en status på, hvor langt man egentlig er med at fremstille kød og mælk i laboratoriet i både ind- og udland.
Ved Stig Purup fra Institut for Husdyrvidenskab og Margrethe Therkildsen fra Institut for Fødevarer, begge Aarhus Universitet.

Økonomi og klimaaftryk ved fodring med fedt
Mere fedt i foderet er et af de fodertiltag, der med størst sikkerhed reducerer metanudskillelsen fra kvægs fordøjelse. Palmefedt er den mest anvendte tilskudsfedtkilde til malkekøer, men palmefedt har et relativt højt klimaaftryk og en høj andel af palmitinsyre (C16:0), der har en negativ effekt på human sundhed. Rapsfrø har både et lavere klimaaftryk og en bedre fedtsyresammensætning. Men hvordan påvirker det koen og dens ydelse, det samlede klimaaftryk og økonomien ved fodring med mere palmefedt eller rapsfrø? Det får du svarene på i denne session.
I denne session står professor Matin Riis Weisbjerg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Bedre fodringsøkonomi med alternativer til stabilisering af fuldfoder

Omkostningerne til stabilisering af fuldfoder kan i en god sommer overstige 250 kr./årsko, når der anvendes

propionsyre eller tørsyreprodukter. SEGES har over et par år gennemført undersøgelser med forskellige andre produkter til stabilisering af fuldfoder. I denne session ser vi både på mikrobiologien ved stabilisering og de fordele, der kan være ved alternative stabiliseringsmetoder.

I denne session står seniorforsker Ole Højberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Gødskning og kvælstofudvaskning af kløvergræs
Hør de nyeste resultater om effekterne af stigende mængder handelsgødning og kvæggylle til kløvergræs. Du får også nye resultater for effekten af stigende kvælstofmængder for kvælstoffiksering og -udvaskning.
I denne session står professor Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Fremtidens krydsningskalv giver en god smag i munden

Danmark er det første land i verden til at undersøge, om det er muligt at finde genetikken for de slagtekalve, som udleder mindst metan, bruger foderet mest effektivt, og som samtidig producerer kød med den bedst mulige spisekvalitet. Vi løfter sløret for de første resultater.
I denne session står lektor Margrethe Therkildsen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Klimavenligt kødkvæghold

Når vi taler klimavenligt oksekød, er kødkvæg ikke de bedste elever i klassen. Blandt andet fordi den ekstensive produktion ganske enkelt ikke er så fodereffektiv som for slagtekalve og malkekvæg. Men er der nogle håndtag, vi kan skrue på – hvad kan vi gøre bedre? Vi giver dig svaret. Et sted, hvor vores kødkvæg til

gengæld kan høste topkarakter, er, når vi taler biodiversitet. Hør, hvordan du optimerer naturplejen, så du opnår bedst mulige resultater på denne parameter.
I denne session står lektor Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet for det ene af to indlæg.

 

Effekt af 100 % græsfodring

Vi sætter fokus på kød fra kvæg, som udelukkende er fodret med græs og ser på, hvilken indflydelse det har på dyrenes sundhed og kødets spisekvalitet. Firmaet Hørkram har fingeren på forbrugerpulsen og styr på

afsætningsleddet. Indkøbsdirektør og produktchef giver os indsigt i forbrugernes ønsker til fremtidens okse- og kalvekød samt indsigt i afsætningsleddets ønsker til produkter.
I denne session står lektor Margrethe Therkildsen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet for det ene af tre indlæg.

 

Hvad fedtsyremålinger i mælken fortæller om koen og foderrationen

På mælkeproduktionsopgørelsen kan man nu se oplysninger om mælkens indhold af fedtsyrer. Bliv klogere på, hvordan du kan tolke fedtsyredata, og få mere viden om både ko og foderration. Vi fortæller også, hvordan oplysninger om fedtsyrer kan anvendes avlsmæssigt, og hvilke perspektiver der ad den vej vil være for at øge mælkens salgsværdi.
I denne session står specialkonsulent Morten Kargo fra Center for kvantitativ genetik og genomforskning, Aarhus Universitet/SEGES for det ene af to indlæg.

 

Læs mere om Kvægkongres 2020 og tilmeld dig her.

Anis, Kvæg, DCA