Aarhus Universitets segl

Institut for Husdyrvidenskab udbyder specialer

En stribe forslag til specialer præsenteres i nyt katalog, der henvender sig til studerende på de jordbrugsvidenskabelige og andre naturvidenskabelige uddannelser.

Institut for Husdyrvidenskab tilbyder en lang række spændende specialer for kandidatstuderende. Foto: AU

”Do chicken macrophages produce Mannose-Binding Lectin?”
“Temperament in different colour types of mink”
eller
“Impact of feeding during transition on performance of sows during lactation”.

Ovenstående er tre eksempler på specialer, som Institut for Husdyrvidenskab netop har lanceret i et stort specialekatalog.

De mange forslag til specialer retter sig primært mod de studerende på de jordbrugsvidenskabelige uddannelser, men også studerende på andre naturvidenskabelige uddannelser som for eksempel biologi er mere end velkomne til at rette henvendelse til instituttet, hvis de har interesse i at skrive speciale.

- Hvis en studerende ikke kan finde et relevant speciale i vores katalog, er vi meget åbne for at gå i dialog med vedkommende for at finde en løsning, forklarer Jakob Sehested, ansvarlig for uddannelserne Agrobiology og Sustainable Animal Nutrition and Feeding.

Institut for Husdyrvidenskab udbyder tre typer af specialer på henholdsvis 30, 45 og 60 ECTS.

Link til specialekataloget for Institut for Husdyrvidenskab

Institut for Husdyrvidenskab: Seniorforsker Jakob Sehested, telefon: 8715 7893, e-mail: jakob.sehested@agrsci.dk