Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Anis DCA

Hvordan får beboere på plejehjem størst udbytte af hundebesøg?

Plejehjemsbeboere med fremskreden demens har mest gavn af simple hundebesøg, hvor de blot skal være sammen med hunden uden yderligere aktiviteter eller krav. Men for de mest velfungerende beboere kan det give mening at koble aktiviteter på, som kan stimulere til mere interaktion med hunden. Det viser ny undersøgelse fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Hund på besøg på plejehjem. Foto: TrygFonden.
Det 'optimale hundebesøg' er ikke nødvendigvis det samme for alle plejehjemsbeboere. Beboere med fremskreden demens har mest gavn af et besøg, hvor der udelukkende er fokus på hunden, mens andre kan have glæde af at få tilkoblet en aktivitet, viser ny forskning. Foto: TrygFonden.

Hundebesøg er blevet en populær aktivitet i mange plejehjem i Europa. En del organisationer verden over, som f.eks. TrygFonden Besøgshunde i Danmark, rekrutterer frivillige hundeejere og deres hunde for at kunne give plejehjemsbeboere mulighed for at have kontakt til dyr.

I en del tidligere studier er det undersøgt, hvordan hundebesøg påvirker beboere på plejehjem. Disse har primært haft fokus på langtidseffekterne af sådanne besøg målt ud fra psykometriske skalaer, hvor symptomer på eksempelvis depression, ensomhed og livskvalitet er blevet evalueret. Meget tyder på, at hundebesøg på plejehjem har potentiale til at være en god og gavnlig aktivitetsform for beboerne, men studiedesign og mangel på kontrolgrupper gør det generelt vanskeligt at konkludere entydigt på resultaterne fra sådanne undersøgelser.

Typen af hundebesøg kan måske gøre en forskel

Plejehjemsbeboere har typisk en række varierende fysiske og kognitive handicaps og funktionsnedsættelser. At være engageret i hverdagsaktiviteter virker generelt til at have en positiv effekt på beboernes velbefindende. Dog deltager beboere med svær demens generelt mindre i sådanne aktiviteter.

”Her kommer hundebesøg ind som en mulig aktivitet, som kunne opfylde de meget forskellige behov og ønsker, som måtte være hos beboerne på et plejehjem i forhold til at interagere og kommunikere socialt”, fortæller seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, som forsker inden for emnet. ”Men vi mangler mere viden på området, især i forhold hvilke dele og elementer i hundebesøg der giver størst udbytte for den enkelte plejehjemsbeboer”, uddyber hun.

I en tidligere undersøgelse har Karen Thodberg og hendes forskerkolleger fundet, at en hund er bedre til at fastholde plejehjemsbeboeres opmærksomhed og engagement under besøg sammenlignet med hvis det var en robotsæl eller en tøjkat som besøgsvennen medbragte. Dette kan skyldes, at en hund i sagens natur har et større adfærdsrepertoire og er mere foranderlig. Desuden fandt de, at beboere med en høj grad af funktionsnedsættelse foretrak at interagere med et dyr under et besøg, frem for mennesket, og det uanset hvilket af de nævnte dyr eller genstande der var med. Det modsatte var tilfældet for mere velfungerende beboere, hvilket, ifølge Karen Thodberg, kan skyldes, at kontakten til et dyr er mindre krævende interaktion, måske fordi man ikke behøvet at tale og huske relationen.

På den baggrund har hun, i samarbejde med bl.a. forskere i psykiatri og psykologi fra henholdsvis København og Aalborg gennemført et nyt forsøg med det formål at se på, om muligheden for en øget interaktion med en besøgshund kunne have en positiv effekt og stimulere beboerne til yderligere aktivitet under et hundebesøg. ”Ved at observere, hvordan plejehjemsbeboere interagerer med hunden under selve besøget kan vi få mere viden om, hvordan forskellige muligheder for interaktion med hunden engagerer beboere med forskellige grader af demens og muligvis finde nøglen til bedre at forstå de potentielt positive langtidseffekter af at have jævnlig kontakt med en hund”, forklarer Karen Thodberg.

Hundebesøg med og uden aktivitet

Der deltog i alt 151 plejehjemsbeboere i undersøgelsen. Tre forskellige besøgstyper blev undersøgt, og hver beboer fik kun én type besøg:

  1. Besøg med en hund – uden aktivitet
  2. Besøg med en hund – med aktivitet
  3. Besøg uden hund - med aktivitet

Hver beboer fik to individuelle besøg per uge over en periode på seks uger (dvs. 12 besøg i alt).

Hvert besøg varede 10 minutter og foregik på plejehjemmet i beboerens egen stue. Under hundebesøget sad beboeren i egen stol eller kørestol og hunden var inden for rækkevidde.

Ved den første besøgstype fik beboeren ’blot’ besøg af hunden og opmuntret til at søge kontakt til den. Ved besøgstype 2, fik beboeren derudover mulighed for fx at børste hunden; gemme en godbid eller give hunden en kommando. Den sidste besøgstype involverede ikke en hund, og beboere fik mulighed for at deltage i aktiviteter, som at se og snakke om billeder fra gamle dage, af royale personer; gætte sangtekster, og lugte og røre ved ting fra naturen.

Beboernes adfærd under besøget blev registreret af en observatør og de deltagende hunde var alle godkendte besøgshunde fra TrygFondens besøgshundekorps.

De simple hundebesøg er bedst for demensramte

Resultaterne fra undersøgelsen viste, at besøg med hunde, men uden tilkoblet aktivitet, stimulerer plejehjemsbeboere til at interagere fysisk og verbalt med hunden – særligt beboere med en høj grad af demens. Introduktion af en aktivitet sammen med hundebesøget stimulerede de mere kognitivt velfungerende beboere til at interagere mere med hunden - mens det modsatte var tilfældet for de beboere, som havde en høj grad af kognitiv funktionsnedsættelse.

”Vores konklusion er derfor, at det optimale hundebesøg ikke nødvendigvis er det samme for plejehjemsbeboere. For de mest kognitivt velfungerende beboere, vil det være en god idé at give beboeren en mulighed for at interagere med hunden på forskellig måde. Til gengæld tyder det på, at hundebesøg uden ekstra aktivitet, hvor der fokuseres udelukkende på hunden, er mere hensigtsmæssige for beboere med mere fremskreden demens”, slutter Karen Thodberg.

Ud over at se på, hvad der sker under selve hundebesøget har forskerne også foretaget ’ før og efter’-målinger på graden af eventuel depression og demens hos plejehjemsbeboerne. Disse resultater vil blive publiceret senere på året.

Fakta om projektet

Finansiering

Projektet er finansieret af TrygFonden. 
   

Samarbejdspartnere


Poul B. videbech (ekstern), Psykiatrisk Center Glostrup
Rolle: Conceptualization, Funding acquisition, Methodology, Writing – review & editing 

Tia G.B. Hansen (ekstern), Center for Developmental & Applied Psychological Science
Rolle: Conceptualization, Funding acquisition, Methodology, Writing – review & editing 

Ekstern kommentering

TrygFonden har læst den videnskabelige artikel inden den blev submitted, men har ikke haft mulighed for at ændre i manuskriptet.    


Læs mere

Link til den fulde videnskabelige artikel: Dog visits in nursing homes – increase complexity or keep it simple? A randomised controlled study (plos.org)     

Kontakt

Karen Thodberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. E-mail: Karen.Thodberg@anis.au.dk