Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Et ’kig’ ind soens yver har givet et indblik i behovet for næringsstoffer til produktion af mælk

Måling af yverets forsyning og optag af næringsstoffer hos søer har givet et godt indblik i yverets omsætning af næringsstoffer samt faktorer, der kan være vigtige for soens produktion af mælk. Aminosyrerne lysin og måske også leucin er bud på begrænsende faktorer i foderet for højt-ydende søers mælkeproduktion.

Yverets optag af næringsstoffer blev sammenlignet med yverets produktion af mælk for at få et indblik i yverets behov af næringsstoffer til mælkeproduktion hos diegivende søer.

Søernes kuldstørrelse og mælkeydelse er steget som følge af et stigende antal levendefødte og fravænnede grise i hvert kuld. Det giver et større behov for næringsstoffer til yveret. Derudover har tidligere forsøg vist en god sammenhæng mellem yverets blodforsyning og yverets behov for næringsstoffer. Derfor har et nyligt afsluttet Ph.D projekt set på yverets blod- og næringsstof-forsyning på to tidspunkter i sen-drægtighed samt i tidlig diegivning (3 dage efter faring) og når soens mælkeydelse topper omkring 17 dage efter faring.

Yverets optag af næringsstoffer

Sen-drægtighed
I sen-drægtighed var yverets optag af energi og aminosyrer lavest før fodring og steg markant efter fodring i takt med optaget af næringsstoffer fra tarmsystemet. Dette kunne tyde på, at yveret ikke var begrænset af forsyningen af aminosyrer i sen-drægtighed. I stedet tyder resultaterne på, at en stor del af de optagede næringsstoffer blev lagret i form af fedt i yveret (udover vækst af yverkirtelvæv).

Dagene efter faring
Den hurtige og markante stigning i yveret mælkeproduktion i dagene efter faringen gav anledning til store forandringer i yveret. Yveret næringsstof-optag var i mindre grad påvirket af fodringen i tidlig diegivning. Derudover var der et underskud af næringsstoffer fra foderet. Dette underskud af næringsstoffer så ud til delvist at blive dækket af mobilisering af yverets fedtvæv. Det indikerer samtidigt, at yveret er under stor forandring i dagene efter faring for at tilpasse produktionen af mælk til grisenes vækst.

Tre uger efter faring
Når soens mælkeydelse topper omkring 3 uger efter faring, er både yverets blodtilførsel steget, men også yverets effektivitet til af transportere blodets næringsstoffer er forøget. Udviklingen i yverets blodtilførsel er vist i Figur 1.

 

Figur 1. Yverets blodforsyning (L/dag) sen-drægtige søer på dag -10 og -3 i forhold til faring, samt i tidlig diegivning (dag 3) og ved maksimal mælkeydelse (dag 17).

 

Ved soens top-ydelse bidrog den store mængde stivelse fra foderet til yverets optag af glukose og bidrog formentlig både til yverets behov for energi til vedligehold og til syntesen af mælkesukker. I modsætning til tidlig diegivning var optaget af glukose stor nok til også at kunne dække en betydelig del syntesen af mælkefedt.

Lysin og leucin kan være begrænsende faktorer
I tredje uge efter faring var lysin og leucin de aminosyrer, som blev transporteret fra blodet til yveret med den højeste effektivitet. Effektiviteten hvormed lysin blev optaget til yveret var derudover kraftigt nedadgående efter fodring.

Udover at give et indblik i yverets behov for næringsstoffer på forskellige stadier, indikerer resultaterne at lysin og måske også leucin er blandt de mest begrænsende aminosyrer i foderet for soens mælkeydelse.

Resultaterne stammer fra et nyligt afsluttet Ph.d.-studie gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab, Science and Technology, Aarhus Universitet, Foulum.  Titlen på afhandlingen er: "Mammary plasma flow, mammary nutrient uptake and the production of colostrum and milk in high-prolific sows – Impact of dietary arginine, fiber and fat". Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til Uffe Krogh.

Flere oplysninger

Uffe Krogh, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

E-mail: uffekrogh@anis.au.dk